Barnets lov er mest for børn

’Barnets Lov’ handler ikke om børn generelt, men om at give børn og unge i udsatte positioner bedre rettigheder. Alle børn, uanset alder, skal høres og inddrages løbende i deres egen sag, og barnets stemme skal fylde mere i den sociale sag, end den skulle i Serviceloven. 

Tekst: Anna Louise Stevnhøj 

Børn, der er anbragt uden for hjemmet, kan nu selv bede om at få sat samværet med de biologiske forældre i bero for en periode, og børn kan uanset alder selv kontakte kommunen og bede om at blive anbragt uden for hjemmet.

Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, har givet børn og unge en række nye rettigheder i forhold til det sociale system. Den nye lov indskærper, at børnene skal inddrages på lige fod med forældrene, og at de skal inddrages løbende og ikke kun ved afgørelser og børnefaglige undersøgelser.

Ulykkeligt, den er nødvendig 

Den nye lov har dog også modhager, for den kan stille børn i smertefulde valgsituationer, siger Anne Kappelgaard Bové, som er socialrådgiver og specialkonsulent i Børns Vilkår.

”Vi er som organisation tilfredse med loven, og vi havde gerne set, at den på flere områder var mere vidtgående og skarpere formuleret,” understreger hun. Men hun siger samtidig, at det i bund og grund er ulykkeligt, at vi som samfund er nødt til at give de rettigheder og det medfølgende ansvar til børn.

”For det er en kæmpestor belastning for et barn at skulle bede om at blive fjernet hjemmefra, eller at skulle bede om at blive fri for at se sine forældre. Men som virkeligheden ser ud, er det nødvendigt,” siger Anne Kappelgaard Bové.

Stiller krav til fagpersoner 

Den nye lov stiller større krav til de voksne omkring børnene, mener Anne Kappelgaard Bové.

”Børn har langt sværere ved at gennemskue systemer og konsekvenser end voksne. De er derfor meget afhængige af, at vi som voksne oplyser dem om deres rettigheder, hvad de rettigheder betyder, og hvordan de bruger dem. Men det er samtidig utrolig vigtigt, at vi som voksne gør det klart for børnene, at det altid er de voksne, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet,” siger Anne Kappelgaard Bové, der i sit arbejde i Børns Vilkår ofte møder børn, der lider af skyld og dårlig samvittighed over for skuffede forældre.

”Børn skal aldrig være små voksne, og det tror jeg, at vi kan lykkes meget bedre med, hvis vi husker hinanden på forskellen mellem rettigheder og ansvar.”

Pædagogernes rolle

Barnets Lov skaber store forandringer for de socialrådgivere, der arbejder på børneområdet. Men pædagogiske medarbejdere har også en rolle i forhold til at få loven til at fungere efter hensigten.

Anne Kappelgaard Bové understreger, at den vigtigste opgave fortsat er at underrette, hvis man er bekymret for et barn. 

”Men ofte er man som pædagogisk medarbejder den, der først hører om barnets vanskeligheder. Så er det vigtigt, at man hjælper barnet på vej ved eksempelvis at fortælle barnet, at det har ret til at blive hørt,” siger Anne Kappelgaard Bové.

Står man som pædagogisk medarbejder med et barn eller en ung, der ønsker hjælp i sin kontakt med kommunen eller Familieretshuset, råder hun til, at man hjælper barnet med at komme i kontakt med bisidderkropset i Børns Vilkår. Bisidderkorpset består af uddannede socialrådgivere, der stiller op for børnene. De taler med det enkelte barn, sikrer sig, at barnet bliver hørt og forstået i systemet – og at barnet forstår, hvad der sker.

 Bisidder fra Børns Vilkår 

Børn og unge kan få en bisidder ved at ringe direkte til bisidderteamet på 35 55 55 56 eller ved at kontakte BørneTelefonen på 11 61 11. Der er bisiddere i hele Danmark.

Forældre, pårørende og fagpersoner kan også ringe til Børns Vilkårs bisidderteam. for at hjælpe med at formidle kontakt til barnet.  

Fokuspunkter i Barnets Lov 

• Børn skal inddrages i deres egne sager (også helt små børn og børn med funktionsnedsættelse). 
• Barnet har ret til at have en bisidder med til alle samtaler med offentlige myndigheder.
• Når et barn er fyldt 10 år, får det partsbeføjelser i sin egen sag. Det betyder, at barnet har ret til at klage over afgørelser. Barnet kan også søge aktindsigt og få en bisidder til at hjælpe med at gennemgå og forstå akterne. 
• Et anbragt barn kan anmode om at få suspenderet samværet med en forælder i op til otte uger. 
• Børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug eller står i en konfliktfyldt skilsmisse, har ret til at opsøge behandling i en civilsamfunds-organisation uden forældrenes samtykke.
• Hvis et barn anbringes uden for hjemmet, skal kommunen lave en grundig undersøgelse af, om der også er behov for hjælp til andre børn under 15 år i hjemmet. 
• Der skal knyttes to sagsbehandlere på komplekse børnesager for at give bedre mulighed for, at informationer om sagen ikke går tabt, og for at barnet har bedre mulighed for at møde en, som barnet kender. 
• Anbringelse uden for hjemmet skal ikke længere ses som allersidste mulighed, men som det valg, der træffes, hvis det vurderes bedst for barnet.