Medlemsportræt
Fri leg er godt. Men det er slet ikke nok
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
”Jeg blev virkelig glad, da jeg modtog VIAs idræts- og bevægelsespædagogiske pris 2023. Jeg brænder jo så meget for arbejdet med børn og motorik og kører bare derudaf med de ting, jeg finder vigtige. Jeg ser mig ikke så meget tilbage. Prisen gav mig anledning til at standse op og få øje på, at nogen rent faktisk synes, at jeg har gjort en forskel, og at min indsats har rykket. Det var en meget rørende erkendelse for mig.”
”Det at bruge kroppen var en så integreret del af min opvækst, at jeg ikke engang tænkte over det. Jeg er opvokset på en gård på Lolland, hvor jeg var med til at passe dyrene, red på vores heste, skød med luftbøsse og kørte traktor. Jeg kommer fra en familie med en stærk gymnastiktradition, så jeg gik til gymnastik, fra jeg var lille, og da jeg blev otte, begyndte jeg at dyrke atletik og trænede tre til fire gange om ugen frem til 18 årsalderen og deltog i en masse konkurrencer. Da jeg efter gymnasiet fik tilbudt en elevplads i en bank og gennemførte uddannelsen, gik der lang tid før jeg forstod, hvorfor jeg mistrivedes. Men det var simpelthen fordi jeg sad for meget stille indendørs. Så da jeg var færdig med min bankuddannelse, sagde jeg op og blev fitnessinstruktør i stedet.”
”Da jeg fik mit første barn, forærede min mand mig en babyjogger. De var ikke særligt almindelige dengang, og jeg fik det danske agentur på at importere dem fra USA. Det gik op for mig, at man også kunne importere løbevogne til børn med handicap, så de og deres familier kunne bevæge sig i meget mere uvejsomt terræn, end almindelige kørestole tillod. Så jeg tilbragte syv år som selvstændig, hvor jeg stod for import og forhandling, og hvor jeg blev mere og mere interesseret i behovene hos børn med funktionsnedsættelser.”
”I år 2000 begyndte jeg på pædagoguddannelsen. Det gik op for mig, at jeg kunne forene min interesse for bevægelse, motorik og børn – især de udsatte – ved at blive pædagog. Jeg havde nogle fantastiske år på seminariet i Hillerød, hvor jeg fortsatte som timelærer, da jeg var færdig, samtidig med at jeg fik midler til to mindre fondsfinansierede projekter, der begge handlede om bevægelse og motorik.”
”Jeg kom til Københavns Kommune i 2009, hvor jeg blev støttepædagog. I perioden 2005 - 2011 gennemførte jeg kurser i pædagogisk idræt og diplommoduler indenfor inklusion og indenfor idrætsdidaktik. Det førte til, at jeg i 2012 blev bedt om at være leder af et projekt, der skulle forebygge overvægt hos børn via bevægelse. Fra 2012 - 2015 tog jeg en master i specialpædagogik, og da skolereformen kom med dens fokus på mere bevægelse i skolen, blev jeg bedt om at blive lidt længere i Fagligt Center. Og jeg har været der siden. Der er heldigvis en stigende bevidsthed om, hvor vigtigt det er at arbejde med bevægelse og motorik.”
”Vores projekt hedder børn og bevægelseskultur, og vi har gennem årene afholdt flere kurser for alle støttepædagoger og for mange af de øvrige faglige støttefunktioner i sansemotorik, lige som vi har undervist et hav af personalegrupper og enkeltpersoner. Alle børn har ret til bevægelse, og børn, der er sansemotorisk udfordrede, er i risiko for at få vanskeligheder på så mange områder. Jeg har altid de udsatte børn i tankerne, og det er så vigtigt for mig, at vi har øje for, hvor meget vi kan støtte op om deres udvikling ved at hjælpe dem med at udvikle sig motorisk. Fri leg er godt. Men det er ikke nok for alle. De børn, der har mest brug for støtte fra de professionelle voksne, har i særdeleshed brug for hjælp til at udforske og udfordre, hvordan de kan bruge deres kroppe. For det er en del af grundlaget for, at de kan lære og trives. Det er min vigtigste mission.”
Navn: Birgitte Møs
Job: Bevægelsesfaglig konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Alder: 59
Bonusinfo: Bor på Frederiksberg sammen med Kim og har fire voksne dine-og-mine børn, som alle er flyttet hjemmefra. Bruger gerne fritiden med havearbejde i sommerhuset ved Faxe Ladeplads. Har været inkarneret løber i ca. 50 år og dyrker desuden Pilates og TRX, mens havsvømningen for øjeblikket er sat på pause på grund af en skadet skulder. Spiller klarinet og var del af et bigband, da hun gik i gymnasiet. Er mere end almindeligt glad for chokolade og er ret dårlig til at sidde stille. Det sidste har dog ændret sig, efter at hun lærte at strikke under corona og nu kan være beskæftiget af strikkepindene i flere timer ad gangen.