Hvordan man kan anbefale et nej til et resultat, man selv har forhandlet?
Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS
”Hvordan fanden kan forretningsudvalget i LFS anbefale et nej til OK24, når de selv har landet forhandlingsresultatet?”
Det spørgsmål har jeg fået fra en del kollegaer i fagbevægelsen de seneste par uger.
Jo det skal jeg sige dig. For mig og resten af forretningsudvalget er det ikke særlig kompliceret. Det kan man sagtens. Jeg sidder som formand for LFS i forhandlingsudvalget for pædagogisk sektor i FOA. LFS-medlemmer svarer trods alt til over en fjerdedel af den samlede pædagogiske sektor.
Og min hjerne kan sagtens dele sig i to og tænke:
”Der er nu landet et generelt forlig, hvor to procent af rammen skal forhandles af FOA og KL.”
Hvorefter jeg går ind i forhandlingsrummet.
Samtidig kan jeg hurtigt regne ud, at der ikke er penge nok til at aftale det, jeg kalder passende lønstigninger og højere pensionsprocent, så man kan leve godt på et senere tidspunkt.
Jeg kan ikke sige det mere præcist, end jeg gjorde i en sen nattetime i KL, hvor jeg syntes, at folk var lidt for positive: ”Hvis der havde været mere, havde vi fået mere!”
Med den pose penge, som det generelle forlig lægger ind på vores forhandlingsbord, skal jeg i forhandlingsrummet udelukkende forholde mig til, hvordan vi bedst fordeler de penge, der er. Og forsøge at blive enig med KL om, hvordan bedst egentlig ser ud.
Forhandlingsudvalgets og min tilgang har været at få så meget til løn som muligt. KL’s tilgang har været, at så meget som muligt skal gå til pension. Sådan i grove træk.
Alt tyder på, at kommunalt ansattes løn i 2026 vil være mindre værd, end den var i 2021. Den enkle årsag er, at vi har haft historisk høj inflation. Når priserne stiger, så bliver ens løn mindre værd. Det er ikke raketvidenskab. Derfor er det også rigtig godt, at der i det generelle forlig er aftalt, at der skal være en ekstra forhandling i 2025. En forhandling, hvor parterne lige genbesøger, om offentligt ansatte har fået, hvad de skal have – sammenlignet med de privatansatte. Vi skal nemlig følges ad.
Men hverken trepartsmidler til pædagoger eller OK24 løser problemet med reallønsfaldet eller uligelønnen hos de kvindedominerede fag.
Derfor skal der i vores optik være et historisk højt lønløft, hvis I skal opleve, at jeres penge er mere værd. Og her har de forskellige forbund nok forskellige opfattelser af, hvad ’historisk’ er.
Du skal som medlem gøre op med dig selv, hvad du mener om det resultat, der er landet. Jeg ved, hvad jeg mener. Og det er nej.