De voksne skal hjælpe generation touch
’IPad kids’ blev skabt i ren teknologibegejstring. Nye anbefalinger udstikker strammere kurs, og bogaktuel forfatter peger på, at det pædagogiske personale har en vigtig rolle at spille.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Generation touch blev de kaldt. Børnene, som voksede op, da tablets og ny ’touch’- teknologi rykkede ind i vuggestuer og børnehaver. Det har været kendetegnende for den digitale udvikling blandt børn, at der ikke har været særligt mange råd at hente hos myndighederne, men det har forandret sig. I efteråret 2023 kom Sundhedsstyrelsen med nye skærmanbefalinger til forældre, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er netop kommet med en række anbefalinger, der skal regulere brugen af skærme blandt børn i skoler og fritidsinstitutioner.
Det er godt, at der omsider kommer klare anbefalinger fra myndighederne til forældre og fagpersoner, mener Camilla Mehlsen, som er selvstændig digital medieanalytiker med speciale i medieudvikling på børne- og ungeområdet.
”Vi har i Danmark været digitale frontløbere, når det kommer til vores børn og unge, men vi har været meget langsomme med at komme med fælles retningslinjer,” siger Camilla Mehlsen og tilføjer: ”Det er vigtigt, at vi får fælles fodslag på det her område. Jeg synes også, at myndighedernes anbefalinger langt hen ad vejene er fornuftige.”
Det bliver vildere
Camilla Mehlsen mener dog også, at lokal dialog er et vigtigt næste skridt.
”Anbefalingerne er jo kun anbefalinger, og jeg tror, at det er vigtigt, at dagtilbuddene nu griber den og tager nogle diskussioner lokalt for at tage ejerskab på den digitale udvikling. De har en vigtig rolle at spille, og det pædagogiske personale kan i fællesskab beslutte, hvilke anbefalinger de vil komme med, når det gælder børns brug af skærme, også til forældrene,” siger Camilla Mehlsen og tilføjer:
”Dagtilbud kan være med til at skabe gode digitale normer ved at have nogle tydelige fælles retningslinjer og anbefalinger. Jeg tror, at vi er kommet til et sted, hvor forældrene er langt mere modtagelige over for den form for vejledning.”
Camilla Mehlsen har fulgt nøje med i udviklingen i børns digitale liv de seneste ti år.
” Accelerationen af den digitale udvikling er kommet mest bag på mig. Det bliver ved, og det bliver vildere. Hastigheden er skruet enormt meget op i børne- og ungehøjde,” siger Camilla Mehlsen.
Eksperimentet med iPad kids
Camilla Mehlsen har en fortid som rådgiver og talsperson for Børns Vilkår, og så er hun forfatter til en række bøger om netop børns brug af digitale medier. Hun er nu aktuel med bogen Opmærksomhedstyveriet, som hun selv beskriver som en personlig fagbog. Camilla Mehlsen blev nemlig mor nogenlunde samtidig med, at den digitale udvikling tog fart, og derfor handler bogen også om den rejse, hun har været på som forælder til to ’iPad kids’.
Hun kan huske, hvordan teknologibegejstringen herskede, da hendes børn var små. Hendes omgangskreds med små børn berettede om, hvordan tablets var en selvfølge i børnehaven, samtidig med at der ikke var særlig meget viden om, hvordan tiden bag skærmen påvirkede de små.
Hun kan også huske, da hun stod med den første IPhone i hænderne. Det var tilbage i 2007, og det virkede skelsættende.
”Introduktionen af smartphones og siden tablets blev indgribende i måden, vi lever vores liv på, og børn indgår i fællesskaber. Digitale medier er ubetinget den faktor, der har forandret børns liv allermest på kortest tid,” siger hun.
Børnene bliver svigtet
Med den teknologiske udvikling helt tæt på familielivet, kalder Camilla Mehlsen sig for en kritisk teknologioptimist, men hun er gradvis blevet mere desillusioneret i forhold til børnenes rolle på kommercielle digitale platforme.
”Jeg synes jo, at det er en vildt spændende udvikling, men jeg synes også, at vi svigter børnene, fordi vi som voksne ikke beskytter dem godt nok,” siger hun.
Hun mener, at svigtet består i, at vi så ukritisk har ladet børn indgå i en digital økonomi, hvor deres opmærksomhed fastholdes, og mekanismer, der kendes fra kasinoverden, skaber en afhængighed af sociale medier, spil og skærme. Det er dét, hun kalder ”opmærksomhedstyveriet”.
I Danmark har vi været hurtige til at tage de mange skærme til os og gøre dem til en del af børns liv. Der blev lynhurtigt indkøbt IPads til børnehaver og skoler, men der har i mange år ikke været vejledning at hente fra myndighederne. Derimod er det meste af ansvaret blevet lagt over på forældrene.
”Det er en ulige kamp at overlade ansvaret til den enkelte forælder. Samfundet har også et ansvar for at stille krav til apps, der har børn som brugere, ligesom vi stiller krav til alle mulige andre produkter,” siger hun.
Giftig sammenligningskultur
Børn sammenligner sig typisk med de børn, som de omgås. De ved, hvem i klassen der er bedst til fodbold og hvem, der har det pæneste udseende. Med skærme og internettet kan børn og unge ikke bare sammenligne sig med klassekammeraterne, men potentielt set med hele verden inklusiv professionelle modeller og atleter og alverdens spændende influencere, som man kan få daglige opdateringer fra.
”Børn og unge i dag sammenligner sig i høj grad med andre online, og det er tydeligt, at den konstante sammenligning er hård for dem. Det kan dreje sig om, hvorvidt deres krop er flot nok, om deres liv er spændende nok, og der er en konstant præstation. Det er giftigt,” siger Camilla Mehlsen.
Forskningen på området viser, at jo mere tid børn og unge bruger på sociale medier, jo større sandsynlighed er der for, at de bliver negativt påvirket af sammenligningskulturen og FOMO, det vil sige frygten for at gå glip af noget. Jo flere fremmede mennesker man følger på sociale medier, desto større sandsynlighed er der for, at man føler, at ens eget liv er utilstrækkeligt i sammenligning med de andre.
Digital dannelse
En af de nye anbefalinger, som børne – og undervisningsminister Mattias Tesfaye for nyligt fremlagde, lyder på, at skærme kun bør bruges, når det er ”didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt”. Det er umiddelbart en snørklet formulering, som det kan være svært helt at gennemskue. Camilla Mehlsen påpeger, at anbefalingerne handler om at begrænse digitale forstyrrelser, ikke om hvordan dagtilbud arbejder med digital dannelse.
”Digital dannelse handler ikke bare om at lære at lægge skærmen fra sig, men snarere at lære at indgå hensigtsmæssigt i digitale fællesskaber, og her spiller det pædagogiske personale en vigtig rolle,” siger hun.