Af Tine Sejbæk

Stille børn har også ADHD

Piger og stille børn med ADHD bliver tit overset, fordi de ikke generer deres omgivelser ved at være larmende og hyperaktive. Men de har brug for at blive ?opdaget? tidligt, så de kan få hjælp.

En vild og ukoncentreret dreng, der larmende styrter rundt uden mål og retning - tilsyneladende uden hæmninger. Det er sådan børn med ADHD ofte bliver fremstillet. Og sådan kan de også være.

?Det billede ser vi tit i medierne. At de klatrer rundt og hiver tapetet ned ad væggene. Men børn med ADHD er ikke ens, og der er flere typer blandt dem?, siger neuropsykolog Dorte Damm fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.

En type ADHD børn, man normalt ikke hører så meget om, er de uopmærksomme uden hyperaktivitet. Det er børn og unge, som ikke er specielt omkringfarende og urolige. De har svært ved at koncentrere sig, dagdrømmer og bliver nemt afledt. Og den type hører pigerne tit til. De er ikke så svære at have med at gøre. Én, der sidder og ?falder fra?, er ikke så generende som et barn, der larmer. Og det er den form for ADHD, der let bliver overset, mener Dorte Damm.

?De andre passer bedre til vores forestillinger om ADHD. I daginstitutionen vil de børn tit bare blive opfattet som lidt stille. Og deres ADHD bliver ofte først opdaget en del op i skolealderen. Der vil man for alvor se, at de ikke kommer i gang med deres ting og ikke får gjort dem færdige. Det er ikke noget problem før da. For omgivelserne altså. For pigerne selv er det allerede et problem i førskolealderen, fordi de tit risikerer at blive valgt fra af de andre børn?, siger Dorte Damm.

Når de stille ADHD børn ikke er så attraktive som legekammerater skyldes det, at de på grund af deres ringe evne til opmærksomhed ikke har så meget at byde på i legen.

?Piger lægger generelt meget vægt på, hvem de leger med. Piger med ADHD bliver tidligt afvist af andre piger og bliver opgivende, fordi de andre alligevel bare siger nej. De bliver ikke skældt ud som de hyperaktive drenge. Men de risikerer, at omverdenen synes, at de bare skulle tage sig sammen. De kommer let til at virke passive. Hvis en voksen i børnehaven sætter dem i gang med noget, kan det gå godt i et stykke tid. Men det er ikke børn, som man bare skal spørge ?Hvad har du lyst til i dag?? I daginstitutioner med selvforvaltning risikerer man, at sådanne børn flakser rundt uden at være i gang med noget. Man risikerer, at de ikke bliver stimuleret?, siger Dorte Damm.

Struktur og forudsigelighed

Problemet ved at overse stille børn med ADHD er, at man risikerer at skade dem, fordi de ikke får den hjælp, de behøver.

?I småbarnsalderen kan det jo være svært at vurdere, om et barn har ADHD i denne form ? eller om det ?bare? er stille og genert?, forklarer Dorte Damm. Men hvis man overvejer, om et stille barn har ADHD, er det vigtigste ifølge Dorte Damm heller ikke at få sat en diagnose på barnet. Det er først og fremmest vigtigt at handle på sine overvejelser. Det vil sige at man spørger forældrene, om de genkender de træk, barnet viser i institutionen. Og at pædagoger giver barnet støtte til at komme i gang med ting.

?Barnet skal stimuleres, men også have forudsigelighed i hverdagen?, siger Dorte Damm. Børn med ADHD mangler ofte fornemmelse af tid og af dagens struktur. De har brug for, at voksne er tydelige, sprogligt og visuelt. Man kan f.eks. vise dem, hvordan dagen er bygget op. Og det må gerne foregå på en tavle. ?Nu skal du ud i sandkassen. Så spiser du frokost, når vi går ind?. Børn med ADHD er langt mere sårbare overfor stress, støj og uro end andre børn.

?Der skal være sjovt og spændende omkring børn med ADHD ? men forudsigeligt og roligt. Hvis de stille børn med ADHD oplever meget støj, vil de gemme sig og trække sig?.

For at styrke barnets fornemmelse af tid, kan man bruge nogle værktøjer til at gøre barnet opmærksom på, at det snart skal spise. Eller snart skal afsted.

?Man kan f.eks. bruge musik til at sætte tid på: ?Når ?Åh abe? er færdig, skal vi gå?. Eller ?Når æggeuret ringer, begynder vi at rydde op?, siger Dorte Damm.

?Det vigtigste er, at man også rent visuelt skaber et overblik over dagen. Barnet uden tidsfornemmelse risikerer at gå rundt hele formiddagen og tage overtøj på, fordi ?vi skal snart på tur?.

Træn barnet i at lege

Det er også vigtigt at hjælpe det stille barn med ADHD (eller en adfærd, der minder om det) til at blive attraktivt som legekammerat. Og her er det ikke nok at sige ?Prøv at spørge de andre, om de vil lege?. For på det tidspunkt, er de andre begyndt at afvise barnet.

?Barnet mangler kompetencer for at blive interessant som legekammerat, og det er dem, man skal hjælpe det til at få?, siger Dorte Damm. Det kan man arbejde bevidst med ved at de voksne sætter nogle aktiviteter i gang ? og selv deltager i dem ? hvor barnet med ADHD er med. Aktiviteter, som også er spændende for de andre børn i børnehaven. F.eks. en fællesleg i sandkassen, hvor man bygger et flot slot. Eller man kan tage ned og fange haletudser. Barnet med ADHD er på forhånd med i gruppen, og så inviterer man de andre med. Men det er ikke altid nok at sætte barnet med ADHD sammen med de andre børn ? det skal netop også have kompetencer, så de andre børn ikke går igen. De kompetencer kan barnet f.eks. få ved at træne et bestemt spil med en voksen.

?Først spiller den voksne med barnet. Når barnet automatisk kan spille det med den voksne, inviterer man ét andet barn med. Og så derefter de andre børn. Til sidst skal den voksne gerne stå på sidelinjen. Så der er en udvikling i det?. Barnets legeadfærd skal gentages, til den bliver automatiseret ? så barnet kan lege legen med de andre.

?Man skal også arbejde bevidst med at udvide barnets legerepertoire. Barnet kan jo ikke meget legemæssigt, fordi det mangler opmærksomhed og er uerfaren med at lege de lege, de andre kan. Hvis pigen med ADHD f.eks. er med de andre piger i dukkekrogen, er hun som regel altid hund?.

Dorte Damm mener derfor, det er en fordel at sætte sig ned og lave en liste over: 1. Hvilke typer lege synes den pige er sjove? 2. Hvilke lege ville gøre, at pigen kom til at lege med de andre? Det kunne være tre ting, man trænede. F.eks. UNO, ét tag fat og dukkekrogslege. Og så træner man lige præcis de lege det næste halve år. For barnet lærer det ikke bare af sig selv.

?Det er også vigtigt med sproglig stimulation. Fordi sprog normalt er vigtigt for piger, kan man sørge for, at de stille børn er med, når der skal læses højt i institutionen. Det er ikke piger, der selv kommer og spørger ?Vil du læse?? Nogle af disse børn vil vokse fra deres uopmærksomhed. Mens det hos andre vil blive tydeligere med årene. Og selv om det skulle vise sig, at et givent barn ikke har ADHD, vil det ikke tage skade af denne pædagogik?, pointerer Dorte Damm.

Dorte Damm er sammen med Per Hove Thomsen forfatter til bogen ?Børn og unge med ADHD? fra Hans Reitzels forlag.

Symptomer hos de stille børn *Uopmærksomme *Falder fra *Kan ikke koncentrere sig *Får ikke gjort ting færdige *Kommer let til at virke passive *Kan ikke ?tage sig sammen?.

FAKTABOX

ADHD i dens forskellige former ADHD (også kaldet DAMP) er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der rammer specifikke områder i hjernen. ADHD dækker over tre forskellige diagnoser: 1. Dem, der hovedsageligt har opmærksomhedsforstyrrelser (f.eks. piger og stille børn). 2. Dem, der hovedsageligt er hyperaktive og impulsive. 3. Dem, der både er impulsive/hyperaktive og har opmærksomhedsforstyrrelser. De eneste symptomer, som mennesker med ADHD har til fælles, er et eller flere af de nævnte kernesymptomer. ADHD kan have vidt forskellige grader og udtryk. Man mener, at to-fire pct. af en børneårgang har ADHD. Piger udgør ca. en tredjedel af børn og unge med ADHD. Forkortelsen ADHD står for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, altså dysfunktion vedrørende opmærksomhed og hyperaktivitet.

Styr dig lige!

Hvad er ADHD, og hvad kan man som forældre, lærer eller pårørende gøre for et støtte et barn med sådan en adfærd? Bogen ?Styr dig lige? ? en ny bog fra Frydenlunds forlag ? giver svar på disse og mange andre spørgsmål. Den er skrevet af Anne-Merete Hallas-Møller, som selv er mor til en søn med ADHD. Den formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Bogen handler bl.a. om emner som opmærksomhed, hyperaktivitet, adfærdshæmning, motoriske vanskeligheder og ADHD i familie og skole. Hverdagens udfordringer bliver bl.a. krydret med beretninger fra forældre til børn med ADHD og voksne med ADHD. En fin og indbydende bog, der også giver en masse konkrete forslag til, hvordan man tackler disse børn på en konstruktiv måde. Bogen er på 234 sider, indbundet og illustreret i farver. Frydenlund, 299 kroner. Se evt. mere på forfatterens hjemmeside www.styrdiglige.dk

Kosten kan påvirke børn med ADHD Sukker og børn med ADHD er en skidt kombination. Til gengæld viser undersøgelser, at børn med ADHD kan have stor glæde af en ekstra dosis essentielle fedtsyrer.

Når man arbejder med børn med ADHD, tæller det ikke kun, hvordan man støtter dem pædagogisk. Det har også uhyre meget at sige, hvilken kost børnene får. Børn med ADHD, der får et kosttilskud i form af essentielle fedtsyrer (såkaldte Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer), bliver bl.a. mere rolige og får en bedre hukommelse.

?Man har forsket i det og har fundet ud af, at børn med ADHD har en større omsætning af fedtsyrer i hjernen end andre børn?, fortæller Birgitte Flensholt. Hun er selvstændig kostkonsulent og har specialiseret sig i kost og psykologi i forhold til misbrugere, psykisk syge og børn med ADHD. For et par år siden var hun f.eks. med til at indføre nogle store kostændringer på Hjortholm Kostskole ved Næstved, et sted for børn med psykosociale og indlæringsmæssige vanskeligheder. En af de store ændringer var at begrænse sukkeret kraftigt. F.eks. fjerne kakaomælk, pålægschokolade og Guldkorn - og sukkeret fra havregrynene om morgenen. Sidstnævnte blev bl.a. erstattet af lækre sager som blendede bær, frisk frugt og smoothies. Saftevandet og chokoladekiksen om eftermiddagen blev byttet ud med frugt, godt speltbrød, riskiks, nødder og mandler. Og vand med frugt i, f.eks. frosne bær, druer og citron.

?Det er meget følsomme børn, der har brug for omsorg. Men at hygge om dem ved at give dem kager, saftevand og marmelademadder er endnu værre end for andre børn. Der er ingen, der har godt af store mængder sukker, men børn med diagnosen ADHD kan endnu mindre tåle det?, siger Birgitte Flensholt. De fleste forældre til ADHD børn, hun har talt med, kan genkende, at børnene bliver mere urolige straks de får sukker.

?Det er børn, der er følsomme over for alle former for kemi. Så det løser ikke noget at erstatte sukker med kunstige sødestoffer. Der skal rigtig mad til, masser af frugt og grønt, groft brød, kerner og frø?, siger hun.

Og da det efter en sukkerløs periode på ca. to måneder blev ?tilladt? for børnene på kostskolen at få en teskefuld sukker på havregrynene om morgenen, sagde 6 ud af 25 børn med ADHD selv nej tak til det!

Speciel olie virker godt

Mennesker med dysleksi, ADHD, DAMP, autisme og forskellige former for depression har ofte formindskede mængder af essentielle fedtsyrer og forstyrrelser i fedtsyreomsætningen i hjernen. Et af de mest opsigtsvækkende forsøg med essentielle fedtsyrer er fra 2002 og blev ledet af dr. Richardson og dr. M. Portwood. Studiet blev lavet på 111 børn med bl.a. dysleksi, ADHD og DAMP. De børn, som fik et kosttilskud i form af en EPA-rig olie (EPA er en del af Omega-3 fedtsyren og er bl.a. nødvendig for at overføre information mellem nerveceller) fik allerede efter en måned bedre koncentration, hukommelse og skrivefærdigheder. Og efter tre måneder gik det så godt, at man stoppede forsøget og gav alle børn ? også dem i kontrolgruppen ? olien. Den specielt udviklede olie (kaldet kirunalolie og i Danmark solgt i Helsekostbutikker og Matas under navnet Eye Q) bliver af nogle, f.eks. den danske forfatter Ann-Elisabeth Knudsen, der arbejder med neuropsykologi, betragtet som en af de mest spændende opdagelser inden for hjerneforskningen i de senere år.

?I Sverige og i Tyskland anbefaler forskere, at forældre ? i den tid, de venter på en evt. diagnose for ADHD ? giver deres børn Eye Q. Ofte falder barnet til ro. Og nogle har oplevet, at medicin ikke er nødvendig?, siger Birgitte Flensholt.

Birgitte Flensholt laver bl.a. kostvejledning for institutioner, og hun holder foredrag i daginstitutioner og for forældre til børn med ADHD. Se hjemmesiden www.flensholt.dk. Få evt. mere at vide i bogen ?Den intelligente fedtsyresammensætning? af Olle Haugland. Den fås for 40 kroner via Eliasens forlag på tlf. 62 27 28 72.