Af Lene Outzen Foghsgaard

Sukkersheriffen

Fra at være en luksusvare er sukker i dag blevet så tilgængeligt, at mange spiser alt for meget af det. Især børn er udsat, og overforbruget er alvorligt. Ikke alene risikerer de at blive overvægtige og få livsstilssygdomme som type 2 diabetes, men sukkeret fylder også i maven, så der ikke er appetit eller plads til den ernæringsrigtige mad. Grundlæggende har børn slet ikke behov for sukker! Børns sukkerforbrug skal ned - hjælp dem med det.

Vibeke Lund er diætist og sukkersherif.

Titlen er hendes faglige identitet, for hun skyder med skarpt efter vores sukkerforbrug. Især børn har en kurve, der bevæger sig faretruende lodret. Vibeke Lund er normalt ikke den, der ryger op i det røde felt, men her gør hun. Og hun maler også gerne fanden på væggen, for hun mener, at hvis vi ikke gør noget ved overforbruget af sødt, så kommer vi som voksne til at svigte en hel generation af børn og unge.
At det for nylig kom frem, at antallet af overvægtige på verdensplan nu er større end antallet af underernærede, sætter kun sagen yderligere i perspektiv.

Men hvad er det med sukker, der er så fantastisk, at både børn og voksne så begærligt spiser af det? Vi skal tilbage til begyndelsen, til dér, hvor vi første gang lægges til brystet. Modermælken smager sødt. Den er vores første møde med verden og bliver på den måde indbegrebet af tryghed. Sukkersheriffen siger:

”Mad er lig med følelser, og især sød mad er. Vi bruger det, hver gang vi føler noget. Bare den mindste lille følelse udløser lysten til noget spiseligt og gerne sødt. Når vi er glade, bager vi en kage, når noget skal fejres, sætter vi som regel tomme kalorier på bordet. Hygge, som er et helt særligt dansk begreb, kan nærmest ikke foregå uden sukker. Men også når vi er kede af det, trøster vi os med sødt. Alt sammen er det kodet ind fra barndommen.”

Vibeke Lund nævner fredagskagen på arbejdet som eksempel, hvordan den kan få de fleste af os til at glæde os - til kagen, men også til at være en del af et socialt fællesskab. Og vi skal i hvert fald nok sørge for at stå der på slaget to, når kagen skæres for, og der skal spises. Lysten til sød mad er et bål, der brænder i os naturligt fra barndommen, og derfor gælder det ifølge diætisten om at være varsom med ikke at smide mere brænde på end højt nødvendig. Vi er oppe imod stærke kræfter fra naturens hånd.

Børn har ikke brug for sukker

Fra at være en luksusvare, der før var en bekostelig affære og kun blev brugt som smagsforstærker og konserveringsmiddel, er sukker i dag blevet hvermandseje. I dag er det ikke økonomien, men udelukkende den sunde fornuft og viden, der skal gøre begrænse forbruget, og fornuften må til, for ifølge sukkersheriffen er kampen modsukker nødvendig.
Især når vi i Danmark og i den øvrige vestlige verden ser på udviklingen af fedme og livsstilssygdomme - navnlig blandt børn og unge.

For børns vedkommende er det sukkeret i kosten, der er synderen, mens fedt, der ofte følger med sukkeret, kommer ind på en sikker anden plads. Og det paradoksale er, at børn slet ikke har brug for sukker. Små børn op til tre år frarådes det ligefrem af sundstyrelsen, mens børnehavebørn anbefales at få max. 30 gr. sukker om dagen, hvilket svarer til to dl. fortyndet saftevand. Større børn må max. få 45 gram. sukker om dagen. Problemet med alt for meget sukker i kosten er først og fremmest, at sukkeret fylder op i en i forvejen lille mave, så der ikke er plads og appetit til det sunde ernæringsrigtige mad,der tilfører vigtige næringsstoffer som blandt andet vitaminer, mineraler og kalk til kroppen. Børn har brug for masser af energi for at holde til det aktivitetsniveau, et gennemsnitsbarn lægger for dagen, men der er stor forskel på kvaliteten af energikilderne.

Diætisten støder i sit arbejde på mange myter omkring sukker, og især en vil hun gerne til livs, og den handler netop om energien i sukker.

”Jeg hører utrolig mange forældre sige, for eksempel i forbindelse med sportsstævner og andre fysiske sammenhænge, at deres børn har brug for sukker, for sukker giver energi. Og det er rigtigt nok, at sukker giver energi, men de kulhydrater, som kroppen kører bedst af sted på, er ikke de lynhurtige kulhydrater, som sukkeret består af, men derimod de langsomme og komplekse kulhydrater, der giver en længere og vedvarende energitilførsel til kroppen.”

Vibeke Lund fortæller, at det faktisk kun er topeliteidrætsudøvere, der har brug for at få fyldt deres glukosedepoter op med hurtige kulhydrater. Deres kroppe udsættes for så hyppigt og ekstremt aktivitetspres, at det tærer på deres glukosedepoter, som derfor hurtigt skal fyldes med kunstigt sukker.

Men tilbage til energien. For jo - kroppen har konstant brug for energi for at kunne fungere, og man kan sige, at alle kulhydrater, om de er lynhurtige eller langsomme og komplekse, ender med at blive præcis det samme, nemlig glukose i blodbanen, der transporteres rundt og ud til muskelcellerne, hvor de omdannes til energi. Det springende punkt er tiden, det tager for kulhydraterne at komme ud i blodet. Og her gælder det, at jo længere tid, jo bedre.

Kombiner frugt medgroft

”Tag for eksempel Victor på 10 år, der er til håndboldstævne hele dagen. I pausen mellem to kampe kommer han sammen med sin mor og køber en cola og en chokoladebar, for som moren siger: han har brug for masser af energi til at stå imod med, når de nu skal spille semifinale lige straks.
Men det er lige præcis ikke den slags energi, Victor har brug for. Ved at fylde hurtige sukkerkulhydrater på kroppen, skyder han sig selv i benet. Efter at have spist og drukket sin cola og chokolade, er Victor måske umiddelbart lidt friskere,fordi han får en hurtig blodsukkerstigning, men efter en halv time vil han være på vej ned ad kurven og hurtigt blive træt, for der er ikke mere energi at tære på - sikkert lige der, hvor der skal ydes ekstra meget i den vigtige kamp.”

Sukkersheriffen forklarer, at det ville være både bedre og mere effektfuldt, hvis pausemenuen bestod af vand, en klapsammen af fiberrigtigt og groft brød og noget frugt. Kombinationen er perfekt, for han får den positive effekt af de hurtige kulhydrater fra frugten, mens de langsomme og komplekse kulhydrater i brødet sørger for en vedvarende og mere jævn energi, der holder hele kampen og ikke kun i de første tyve minutter.

Og hermed er anbefalingen givet videre til LFS’ daginstitutioner og deres voksne, for traditionen med frugt til børnene som eftermiddagssnack er ifølge Vibeke Lund både sund og god, men hvis frugten suppleres af nogle grove boller eller skiver rugbrød, er den optimal og giver børnene den rigtige energiladning på det rigtige tidspunkt.

De er ikke sultne igen efter en halv time, motoren kan køre meget længere på literen. I det hele taget vil diætisten rigtig gerne hive frugt og også grønt en ekstra gang ind i manegen, for det er faktisk undervurderet, hvor vigtige begge dele er. Ikke kun som erstatning for sukkerholdigt mad, men også fordi begge dele indeholde rvigtige antioxidanter og kostfibre, som blandt andet styrker immunforsvaret og for eksempel er med til at forebygge visse former for kræftsygdomme. Frugt og grønt er gode daglige følgesvende.

Ind i kampen - vis vejen!

I Århus har ungdomsskoleleder Frede Breuner lavet sine helt egne studier i kost, adfærd og indlæringsevner, der går på at bevise, at de tre størrelser hænger uløseligt sammen. Hans tese er groft sagt, at hovedparten af børn og unge, som har gået i specialklasser kunne have gået i ganske almindelige skoleklasser, hvis bare de havde spist ordentligt. Vibeke Lund nævner ham, fordi hans tese ifølge hende giver god mening. Usund og forkert mad kan nemlig give mange skavanker og gener, både fysiske og psykiske lige fra træthed, utilpashed, humørsvingninger og mangel på koncentration til hyperaktivitet og konfliktsøgende reaktioner.

Kært barn har mange navne, men alle handler de om for stort et sukkerindtag. Og ligegyldig hvordan vi ifølgesukkersheriffen vender og drejer det, så er det den voksnes ansvar at tage håndom barnets sukkerforbrug og skrue ned for sukkerknappen. Ikke kun forældre, bedsteforældre og andre i den nære familie, men også de voksne i børnenesinstitutioner, skoler og fritidshjem. Hun siger:

”Som udgangspunkt må man som voksen omsorgsperson, det være sig pædagog, medhjælper eller dagplejer se sit eget bidrag i en større sammenhæng og forestille sig, at der rundt om barnet er en hel kreds af voksne, der alle sammen i en god mening kaster sukkergodt i ringen. I stedet for en kærlig handling kan det hurtigt blive til en misforstået omsorg, og for nogle børn ligefrem et svigt - for de har åbenlyst ikke har godt af det.”

Sukkersheriffen understreger, at det jo ikke handler om, at vi skal bestemme over hinandens børns og indtag af sukker. Men som voksne omsorgspersoner må man være ekstra påpasselig, når det ikke er egne børn. Hun anbefaler, at man udelukkende lader forældre om det søde tilskud, og i stedet koncentrerer sig om den sunde hverdag, som er den bedste for barnets trivsel. Forældre har brug for at kunne give en is med god samvittighed af og til.

”Sæt jer ned i personalegruppen og tag den vigtige snak om sukkerpolitikken i jeres institution eller dagplejekreds. Tag den bagefter i forældrebestyrelsen. Min erfaring siger mig, at det er afgørende, hvor overbevidste I som fagpersoner er, og hvor overbevidste jeres leder er. Der er igen tvivl om, at når forældre får gode argumenter, der handler om barnets ve og vel, vil de også gerne samarbejde.

Forældre skal have vist vejen, for mange har mistet overblikket i en tid, hvor der hele tiden kommer nye informationer på børneområdet. Faglige voksne omkring barnet er vigtige brikker i det puslespil, der hedder børn og sukker, og man kan sige, at når de syv, otte timer ude er gået sundt og godt, så er det begrænset, hvor galt det kan gå resten af dagen. En sidegevinst er jo også, at barnet selv får en øget bevidsthed om sukker, og ikke på samme måde efterspørger det, når det ikke er dagligt tilgængeligt.”

Gode hjemmesider:
www.altomkost.dk (link er ikke længere aktivt, red.)
www.webkost.dk
www.seksomdagen.dk
www.hjerteforeningen.dk

Inspirerende litteratur:
Jonna Dejbjerg: ”Hvad fylder vi i børnene”. 15 fagfolk omkostbehandling af urolige, aggressive, overvægtige eller skrantende børn. Høst og Søn.

Vibeke Lund er uddannet diætist og ernæringskonsulent. Hun arbejder som sukkersherif på virksomheder, hvor hun coacher medarbejdere i sund mad og livsstil, udover at besøge daginstitutioner rundt i hele landet, hvor hun holder foredrag og afholde mindre kurser omkring børn og sukker. Se mere påwww.sukkersheriffen.dk

Nemt og sundt

Marielyst Børnehave i Søborg er en lille børnehave med plads til kun 20 børn. Under leder Lis Hjort besluttede personalegruppen i samarbejde med en enig forældrebestyrelse i 2004 at indføre en sund madpolitik, der blandt andet betød nul søde ting i madpakken, nul slik, men derimod sund mad og kage til fødselsdagen, og kun kage og saftevand ved særligt festlige lejligheder ibørnehaven, for eksempel den årlige forårsfest og cirkusforestilling.

Lis Hjort fortæller:

”Vi oplevede ikke, at madpakkerne var alarmerende usunde, men der var en tendens til lidt for mange kiks og søde ting, og vi havde et ønske om at gå i front, både når det gælder sundhed og økologi. Det gik forbløffende nemt med at indføre den sunde mad. Efter kun få måneder havde vi stort set fået bugt med alt det søde, og børnefødselsdagene blev også hyggeligere - det hele handlede ikke længere om slikposen.”

Søren, far til fire-årige Mads i børnehaven fortæller:

”Da vi valgte Marielyst Børnehave, fik vi jo kostpolitikken oven i hatten. Vi syntes, at det lød godt, da Lis præsenterede den for os, men det er først senere gået op for os, hvor stort et benarbejde, der bliver gjort -også for os forældre. Vores dreng er bevidst omkring, hvad der er sundt og usundt, og vi har nærmest ingen kampe omkring sukker på hjemmefronten.”

Marielyst Børnehave tager små skridt af gangen, og næste step er at få stanniolen ud af madpakken, men også det skal nok lykkes, mener leder Lis Hjort. For hende er stanniol bare toppen på kransekagen og handler om naturen. Kostpolitikken derimod handler om børnenes helbred, ikke kun nu, men på sigt. Hun siger:

”Ingen forældre kan være uenig med os i, at vi ønsker en sund dagligdag i børnehaven, da det er det bedste for barnet. Måske derfor har det været så nemt at indføre en anden vej at gå. Men også fordi vi virkelig har villet det.”

Tommelfingerregler:

Spis groft i stedet for hvidt brød.
Drik vand i stedet for saftevand og frugtjuice.
Lad forældre selv uddele is, kage, kiks osv. Det er deres børn, og så kan de dosere rigtigt.