Af Elisabeth Lockert Lange

Vi kan alle synge

Tre forskellige steder i København synger 100 børn på sammetidspunkt de samme sange. I Mariakirken på Frederiksberg, i Jesuskirken i Valbyog i Vanløse Kulturhus. LFS Nyt er til ByensBørns sangtræf, og møder op i Vanløse – sammen med et hav af børn og voksne ialle aldre, som vil lytte, synge med og fryde sig over kammerater, døtre ogsønner og børnebørn.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og pladsen foran VanløseKulturhus er fyldt med små og lidt større børn, barnevogne og voksne i allealdre. Efter tur kæmper de små (og de gamle) sig op af trapperne tilkulturhusets tagterrasse, hvor festen skal holdes (elevatoren er nemlig gået istykker).

Festen er et sangtræf i Byens Børns regi. Og festligt er det.

Vel oppe på tagterrassen sidder folk på tæpper, mens delytter til ”opvarmningen” ved fritidshjemmet Valhals orkester, som både syngerog spiller, så folk får lyst til at bevæge sig. Langs væggen står der kassermed æbler (doneret af Superbrugsen) og to store favne balloner holdes i snor,så de ikke flyver før de skal, hvilket er efter Valhal har rundet sangfesten afmed en sidste sang fra deres repertoire – og til børnenes ih og åh.

Og så kommer koret ind, 100 børn mellem 3 og 7 år. De 100børn som kommer fra seks daginstitutioner i Vanløse har, hver institution forsig, øvet seks sange med dans og bevægelser, og nu samles hele koret og syngersangene sammen for et stort (og selvfølgelig velvilligt) publikum. Nogle afinstitutionernes børn skiller sig lidt ud, en institution har valgt at børnenehar en lille hvid bøllehat på, andre en orange kasket; i øvrigt kasketten fradet allerførste sangtræf, de holdt i kulturåret ’96. I år er det tredje gang sangtræffetholdes. Og ud over støtte fra Byens Børn naturligvis har træffet også fåetstøtte af lokalkulturpuljen.

Børnene kommer fra daginstitutionerne Grøndalslund,Børnegården, Regnbuen, Vanløse Folkebørnehave, Enghuset og Halvdagsbørnehaven,og de er selvfølgelig ikke til at stå for. Tændte er de også og imponerendekoncentrerede. Sangene er sanglege, og børnene synger og hopper til ”vi ermed”-sangen, klasker fluer (i takt!), bruger arme, ben og hænder for atillustrere, a’er ”katten” (armen), er sommerfugle, heste, høns, får og ænder..

De får god hjælp af den musikpædagog, Kim Jesus, som harøvet med hver gruppe et par gange. Han spiller for med sin harmonika og styrerdet hele med humor og entusiasme.

De børn som er publikum er også ”med”. Alle er opmærksommeog mange af dem synger godt med på sangene. De har da også haft god mulighedfor at øve sig på sangene, for de er alle indspillet på en cd, som er sendt ud sammenmed et teksthæfte til alle de daginstitutioner, som er medlem af Byens Børn.Det er tydeligvis blevet brugt.

Fællesskab i sang

Primus motor og ildsjæl er Byens Børns forkvinde i Vanløse, IngeliseRasmussen, som også er leder af Halvdagsbørnehaven, en af de små sjældnebørnehaver med kun 20 børn.

Overskriftens ord kommer fra hende, og hun siger det fleregange: alle kan være med, når vi synger, for vi kan alle synge.

”At synge giver glæde, og det giver fællesskab. Sangtræffethandler ikke kun om i dag, for med cd og sanghæfte rækker det langt ud overselve dagen. Jeg sætter tit selv cd’en fra sangtræffet i ’96 på og lytter tilden”, fortæller hun med et grin. Og håber at andre børnehaver vil gøre detsamme med dette års cd og sange.

Hun fortæller med stor begejstring om projektet Byens Børn,som hun var med til at starte i 1991, et initiativ som på alle måder harbetydet en masse værdifulde kreative aktiviteter for Københavns børn, frafolkedans til live rollespil. Det sidste er netop hvad der skal ske denne dagseftermiddag i Søndermarken for fritidshjemsbørnene.

”Vores mål er at det altid er børnene selv der er de aktive.Vi får 20.000 kr. i støtte om året, som vi i bestyrelsen fordeler tilaktiviteter. Aldrig til vores egen tid, den giver vi gratis til projekterne medbørnene.”

I forbindelse med sangtræffet er der fx brugt et beløb påsangpædagoger, som øvede med børnene og indspillede cd’en.

”Et arrangement som dette betyder meget. Vi er så pressedemed så mange opgaver i vores dagligdag på daginstitutionerne, at det let førertil at vi isolerer os. Ingen har overskuddet til de store fællesarrangementermere.”

I disse sparetider er Ingelise Rasmussen naturligt nok lidtbekymret på Byens Børns vegne, men mon dog politikerne er så tankeløse at devil fjerne noget til så få penge, som de får så utrolig meget for….

Selvværd og helhed

Tidligere lavede daginstitutionerne i Vanløse både karnevalog store gøglermarkeder, men nu er det op til Byens Børn at få et sådant samarbejdepå tværs op at stå. Der er mere end nogensinde brug for Byens Børn.

”Ved et fællesarrangement som dette formidler børn til børn.De oplever at de kan lære hinanden noget, og lære noget af hinanden. Denoplevelse kræver tid og stunder, og dem er der som bekendt så få af, at folkmest lukker sig om deres egen kreds”, siger Ingelise Rasmussen. Mens det at synge omvendt er for alle.

”For det er noget alle kan. Uanset alder og sprog. Alle kanogså lave sanglegebevægelser sammen, og et sådant fællesskab giver energisammen. Du kan bare kigge på dem”, smiler hun. Og ganske rigtigt, små som storeer engageret i sangen og sanglegen.

”Vi ser det også når vi stemmetræner. De er koncentrerede.De føler at de er del af noget fælles. Selvfølgelig kan de også lide at gåsolo, men de oplever først og fremmest sig selv som del af helheden. Og detteer tydeligt et højdepunkt for dem. Prøv og kig: de har alle taget fint tøj på,og hele familien er inviteret med. Et arrangement som dette giver også selvværd.”
Ingelise Rasmussen er meget tilfreds med afviklingen afformiddagen. Fremmødet, børnenes sang og instrumenternes understøttelse af dethele.

”Men børnene – og vi – kan også synge uden. Stemmen er joinstrumentet, som vi alle har. Det er værdifuldt!”

Hun husker tilbage på andre gode projekter. Fx da børnenetog fotos af ”deres Vanløse” og bearbejdede dem kreativt. I det projekt kunnealle også være med, og billederne blev i øvrigt udstillet på Rådhuset. Og fortælleprojektetsidste år med en fortællestol, som børn og voksne fortalte historier fra, og børnenesdybe opmærksomhed når kammeraterne fortalte deres historie.

”Det er jo denne slags fælles arrangementer, der gør at vihar lyst til at blive ved. Jeg håber dette kan inspirere de besøgendeinstitutioner til at lave noget lignende. Det er spændende, for ting udviklersig jo, når det er børn; de får ikke noget serveret, de er selv med og eraktive. Og når det er kvalitet, så lapper de det i sig”, glæder IngeliseRasmussen sig over.