Af Elisabeth Lockert Lange

Overenskomst i sigte

Interessen er der; for trods en varm fin forsommeraftendukker ca. 50 mennesker op til medlemsmøde om overenskomst 08. Diskussionslysten er også udtalt, så Dennis Kristensen, formand for FOA, får både medspil og modspil til sit oplæg om mulige temaer til næste års overenskomstforhandlinger.

Optakten til overenskomstforløbet med dets diskussioner, debatter og forhandlinger er med andre ord fløjtet i gang. Sådan at forstå atden nuværende debat handler om ”hvad FOA kan mene”. Først skal faggruppernediskutere krav, og derfor er der kun tale om mulige temaer og faktisk hans, understregerDennis Kristensen.

Hvad LFS’erne i salen tænder på, kan han ikke være i tvivl om. Hænderne ryger op til kommentarer, først og fremmest når der snakkes valgfrihedog tidsbank. Men lad os tage det fra en ende af.

Lønstigninger er altid i fokus under enhveroverenskomstforhandling. Og lønstigningerne på det private (hvor FOA er sammenlignelig) svarer til ca. 10-12 kroner i timen over de tre år – samlet. Er det også det vi skal have, spørger Dennis Kristensen. Og fastsætter sin afgørende præmis: Et krav om store lønstigninger er kun realistisk, hvis FOAs medlemmer er villige til at konflikte langvarigt for det.

Pædagogisk personale har lav løn, og utilfredsheden med det faktum er tydelig. Uanset at de fleste sikkert er helt klar over at det handler om et kønsmæssigt skævt arbejdsmarked med kvinder på deltid i offentligeplejejob og mænd på fuldtid i det private. Bl.a. på grund af at husmoderfunktionen dybest set fortsat blev anskuet som netop det, også efter a topgaven blev flyttet til det offentlige. Alt det er nok en forklaring men ikke en begrundelse.

Den kommende meget omtalte kvalitetsreform kan også sætte sit præg på overenskomstforhandlingerne og sætte afledte emner såsom, ud over lønnen, arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse, kompetenceudvikling og resultatløn i spil.

”Tør vi gå ind i løvens gab”, spørger Dennis Kristensen og henviser til trepartsaftalerne: er der indgået en trepartsaftale om kvalitetsreformen før overenskomsten 08 er færdigforhandlet?

”Jeg tror der ligger en trepartsaftale til da. Og en sådan vil behandle emner som næppe kan løses alene ved overenskomstbordet, bl.a. fuldtid, lederuddannelse, uddannelse til faglært, bedre arbejdsmiljø fx ved a tgenetablere BST. Og dette kræver friske penge uden for overenskomstrammen.”

Bonusordning?

Alene ordet ”resultatløn” er som regel nok til at få folk op af stolene. For det lugter af ”lad os fyre Ole og dele hans løn”. Det bruges stort set heller ikke, ikke af navn i hvert fald. For Britt Petersen, LFS’ formand, insisterer på at fagforeningen faktisk har brugt det af gavn, men under betegnelser som funktionsløn, ekstraordinær indsats osv. Og hun kan pege på adskillige områder, hvor det sagtens kan bruges med fordel.

Tallene taler i hvert fald deres eget sprog: af de 7 pct. som aftales lokalt, er det kun 0,06 pct. der hedder resultatløn.

”Jeg kalder det bonusordninger. For jeg gider ikke diskutere resultatløn, hvis det handler om effektivisering. Det skal handle om kvalitetsforøgelse, det borgerne oplever som kvalitetsforøgelse, og så skal de ansatte få noget på lønsedlen”, siger Dennis Kristensen.

Men det bliver nu ikke FOA, som foreslår bonusordninger, forsikrer han, for forudsætningerne skal være på plads, fx a tmellemlederlønningerne løftes. Og han forklarer hvorfor. Dels på grund af decentraliseringen, som lagde opgaver ud på arbejdspladserne uden ordentlige redskaber til at løse dem, dels fordi mellemlederes lave løn kan blokere for medarbejdergruppens lønstigning.

”Og det er netop medarbejdergruppen, som også skal have noget for at hæve kvaliteten. Vi taler om teambaseret målopfyldelse. For det kræver en kollektiv indsats, som bør honoreres. Vi laver aldrig en aftale, hvis ledere kan aftale løn alene. Og hvis det skal gennemføres, skal det være med penge ”udefra” – uden for rammen”, siger Dennis Kristensen. Som læner sig lidt tilbage: regeringen har søsat det, det bliver interessant at se hvad de gør.

Men hvordan finder man ud af, hvad borgerne oplever som kvalitetsforøgelse, hvilke måleredskaber skal der til. Og hvilke konsekvenser har det, vil en deltager gerne have Dennis Kristensens kommentar til. Han forsikrer at kun de lokale parter kan aftale det, og hvor lokalt det skal være vælger afdelingerne selv, LFS i dette tilfælde.

”Jeg forestiller mig ikke at hver medarbejder skal måles, men hele institutionen. Hvis institutionen fx har lavet en læreplan eller udviklet noget nyt, så skal hele gruppen have noget for det.

”Først og fremmest vil vi have tid til at lave vores arbejde ordentligt” – kommer det fra flere deltagere.

Ja, det er Dennis Kristensen med på. Der sker en nedslidning både fysisk og psykisk, og der forventes det samme af én fra start til slut.

”Folk går på efterløn, fordi de er nedslidte. 30 ud af 100 går før de er 60 år, og det er så dyrt at det gør de kun, fordi de ikke kan andet.”

Temaerne

Ikke overraskende er løn FOAs første overenskomsttema. Først og fremmest sikre en reallønsfremgang.

”Synes I også at social- og sundhedshjælperne skal have et løft?”, spørger Dennis Kristensen. Ja, siger salen. ”Men det betyder at nogle så får en større del af overenskomstpengene end andre. Hvis alle som borgere synes at de skal have et særligt løft, så har det konsekvenser, når vi tager FOA-medlemskasketten på.”

Der skal med andre ord prioriteres.

Arbejdsmiljøet er et andet oplagt tema, fx at udbygge den nuværende stress-aftale, satse på sundhedsfremme, som ikke behøver at være forsikring og genveje til behandling, men derimod bedre indsats over for sygemeldte medarbejdere.

”Det er vigtigt at vi, som er et kvindefag, har de bløde emner i front. Fx tidsbank. Det afgørende med den er at det er den enkelte ansatte selv der vælger.”

”Så skal der flere penge”, kommer det prompte fra salen,” ellers kommer det ikke til at hænge sammen.”

”Man skal præstere det samme, rent samfundsmæssigt”, replicerer Dennis Kristensen.

Dét gav debat. Dennis Kristensen tog det overordnede syn: der bliver mangel på medarbejdere i det offentlige, så for at få fat i nogle af de unge, skal vi overveje at give dem det de synes er interessant. Som fx tidsbank. Det er en overvejelse vi skal gøre os, argumenterer han.

Alle deltagere, der udtaler sig om idéen, problematiserer den derimod. De taler om, hvor svært det vil være at overflytte tid fra engammel til en ny arbejdsplads (og med en udskiftning på 30 pct. om året er der mange, der flytter sig). Det kan måske ligefrem blive en parameter ved ansættelse, om man bærer tid med sig, der skal afvikles. At den person, som har opsparet tid og vælger at afspadsere det et nyt sted, selvfølgelig ikke får løn for mere end det reelle antal timer fra det nye sted (men får differencen fra tidsbanken) er ikke noget argument. Folk er overbeviste om at der ikke vil blive ansat vikarer, mens der afspadseres. Og så bliver det kollegernes problem. Hvem skal i øvrigt bestemme, hvornår der opspares og afspadseres? Ogvil det ikke udhule kampen for seniorordninger (du har jo timer i banken, dem kan du bruge…)? Bekymringerne handler meget om at pædagogiske arbejdspladser er relativt små, hvor systemet vil være svært at administrere i en hverdag. En hverdag hvor personalet i forvejen har svært ved at afspadsere det de har tilgode.

Flere temaer

Områdetillæg er også et omdiskuteret tema. Mens provinsen ønsker at gøre forskellen mindre (og er lykkedes med det i de sidste år), er der gode argumenter for at gøre forskellen større igen, hvis man gerne vil skaffe personale til de store byer, som er dyre at leve og bo i. Argumenter som LFS uden tvivl vil støtte for at understøtte rekrutteringen.

Skal de lokale lønforhandlinger fortsætte? Det har altid delt folk: Britt Petersen siger hurtigt at LFS’erne har fået meget ud af ny løn, de har tjent på det. Jo men det koster også mange ressourcer, lyder det straks fra en deltager på mødet.

Med skiftende stemning for og imod, er det ærgerligt at vi ikke får set det endelige resultat for i år, før kravene skal fremsættes, mener Dennis Kristensen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at de såkaldte tilbageløbsmidler kommer i spil. Det er de midler der er på arbejdspladserne, når folk forlader dem. Og så skal folk have deres lønkroner til tiden!

Valgfrihed er et tema (igen for at sikre rekrutteringen af de unge, som vil have valgmuligheder): at kunne vælge mellem løn, frihed, pension, efteruddannelse, feriepenge.

Ligestilling er et andet; løndækket barsel og rettigheder til mænd bl.a. Også retten til fuldtidsbeskæftigelse og udjævning af lønforskellen mellem de typiske kvindefag inden for omsorg, pleje og pasning og de typiske mandefag i den private sektor. Skal overarbejde ved deltidsarbejde fx aflønnes som merarbejde som nu (time til time) eller som overarbejde (som det nu først sker efter 37 timers arbejde)? Dennis Kristensen mener det sidste: hvorfor er deltidsansattes fritid mindre værd end fuldtidsansattes? Arbejdsgiveren har jo aftalt deltid, og så er det den ansattes fritid, der gøres indhug i. En holdning ikke alle er enige i, for vil det ikke føre til spekulation i deltid og overarbejde…

Uddannelse er også et vigtigt område. Også den selvvalgte, ikke arbejdspladsrelaterede. Skal der være en konto til hver enkelt? Og iforhold til pensionsdækning, skal der udbygges i højden, altså pension af alle løndele?

Seniorer er mere og mere i fokus. Og det offentlige arbejdsmarked har et aldersgennemsnit, som er langt højere end det private. Hver fjerde går på pension inden for de næste ti år. Kan seniorrettigheder modvirke det? Sandsynligvis – viser forsøg i andre lande. I Sverige har nogle virksomheder med succes forsøgt sig med 100-90-80 modellen, det vil sige 100 pct. pension, 90 pct. løn og 80 pct. arbejdstid. Eller i stedet for lavere arbejdstid mindre belastende arbejde, fx færre børn for dagplejernes vedkommende. Og hvor mange ville blive alligevel uden foranstaltnionger…? Det kan man diskutere i uendelighed. Gør forsøgene i stedet, er Dennis Kristensens bud.

Offentligt ansatte udsættes for gentagne kontrolforanstaltninger. Hvad er grænsen for hvad de kan udsættes for? Det skal også diskuteres, mener Dennis Kristensen – med afsæt i udsendelserne fra institutioner optaget med skjult kamera, og i øvrigt konfrontationer med mere og mere kritiske brugere. Og den udvikling er naturlig nok, vurderer han, for vi måler alle samfundets rigdom op mod, hvad vi som borgere får i det offentlige.

Nu er det så tid forde enkelte områder i LFS at diskutere krav. Medlemsmøder er holdt når dette blad udkommer. Men du kan læse om dem i næste nummer af LFS Nyt. Og du kanfinde et overenskomst 08 tema på LFS’ hjemmeside på www.mitlfs.dk/1662 (link er ikke længere aktivt, red.)

For dig, som er medlem af LFS, er der tre forhandlingsled. KTO, som er forhandlingssamarbejdet for de fælles krav og vilkår for de 560.000 ansatte i kommuner og regioner.
FOA som varetager de fælles forhandlinger om fælles krav for alle FOA-medlemmer. Og så selvfølgelig LFS, som forhandler for din faggruppes krav til overenskomsten. I forhold til de sidste er det især på det pædagogiske område at der samforhandles.

Forhandlingerne i 2005 blev vendt på hovedet med det formål at forhandlingsmodellen skal være ”tættere på medlemmerne”. Pointen er at FOA forhandler først og KTO sidst. Denne vægtforskydning bevares i de kommende overenskomstforhandlinger.

Køreplan foroverenskomst 08

9. marts 2006 KTO-konference om forhandlingsmodel ved OK-08.

8. - 9. juni 2006 Forhandlingsudvalgets drøftelser af forhandlingsaftale og forhandlingsmodel ved OK-08 indledes.

19. december 2006 Repræsentantskabet skal tage stilling til forslag til vedtægtsændringer, samt om udarbejdelse af en forhandlingsaftale med forpligtende konfliktkoordinering for OK-08.

5. marts 2007 KTO-konference om OK-08.

April 2007 Forhandlinger med arbejdsgiverne om køreplansaftale indledes.

Maj 2007 Indgåelse af køreplansaftale med arbejdsgiverne.

2. juni 2007 Bestyrelsen godkender forhandlingsaftale, hvorefter den udsendes til underskrift i medlemsorganisationerne med frist medio juli 2007.

10. september 2007 Frist for indsendelse af organisationernes forslag til generelle krav til KTO.

Medio september 2007 Aftale mellem KTO og arbejdsgiverne om placering af KTO-aftaler, som ikke blev placeret i køreplansaftalen, ved henholdsvis KTO-bordet og organisationernes borde.

20. september 2007 Forhandlingsudvalget indstiller KTO-krav til bestyrelsens godkendelse.

27. september 2007 Bestyrelsen indstiller KTO-krav til repræsentantskabets godkendelse.

2. oktober 2007 Repræsentantskabsmøde i KTO.

Primo oktober 2007 Kravsudveksling med arbejdsgiverne.

Primo oktober 2007 Organisationsforhandlingerne indledes. Sættemøde mellem KTO og arbejdsgiverne.

Medio november 2007 Deadline for afholdelse af det 1. forhandlingsmøde mellem vedkommende KTO-organisation og de(n) respektive arbejdsgiverpart(er).

Primo/medio december 2007KTO-forhandlinger indledes.

Medio februar 2008 KTO-forhandlinger afsluttes

Ultimo februar 2008 Organisationernes forhandlinger afsluttes.