Leder

Af Jan Hoby, medlem af LFS' forretningsudvalg

Visioner for den fortsatte kamp

På mindre end en måned formåede det pædagogiske personale på daginstitutionsområdet for første gang siden 2000 at få et budgetforlig, som ikke betyder markante og vedvarende nedskæringer og udhulinger. Vi afslørede politikernes spin om at der ikke var penge til børnevelfærd, og vi viste at København havde råd, uanset Foghs minimalstatspolitik over for kommunerne.

Men hvad kan vi lærer af budgetkampen?

For det første: Der er ingen garantier for at vores naturlige politiske allierede, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vil føre vores politik. Kun hvis vi konstant sætter dem under pres, fører de den politik de siger de vil føre, ellers fører de blot en variant af den borgerlige og nyliberale politik – og det gælder alle tre partier!

Derfor skal vi også lærer af erfaringerne i Norge, hvor fagbevægelsen var mere end træt af at når det kom til stykket, så førte arbejderpartierne og venstrefl øjen blot borgerlig politik plus/minus 10 pct. når de kom til magten. I Norge valgte fagforeningerne at udvikle en politik ud fra deres faglighed, deres ønsker og visioner og sagde til politikerne: hvis I støtter vores politik og vil gennemfører vores politik når I bliver valgt, - så vil vi støtte jer!

Vi skal ikke blot vente på at politikerne går i gang med at formulere deres ønsker til budget 2009 eller til kommunevalget i 2009. Vi skal som pædagogisk område siger klart, tydeligt og enkelt. Her har I vores bud på hvad et godt børne- og ungdomsliv er i København: max.3 børn pr. voksen i vuggestuegrupperne, max. 6 børn pr. voksen i børnehavegrupperne, minimum 4 kvm på barn i dagtilbud, flere fritidshjem, gratis og sund mad til alle børn i alle dagtilbud i København, flere hænder og vi vil have det gennemført inden 2013.

For det andet: Faglig kamp virker. Ord som kamp er ikke et ord i en historiebog men et levende begreb! Først og fremmeste fordi LFS bygger sin styrke på sine medlemmer og deres faglige styrke. Vores sejr er et resultat af slet og ret rå fagforeningsmagt og styrke byggende på sammenhold og solidaritet. Det er et resultat af jeres vilje til at forberede jer selv og jeres kolleger på de københavnske daginstitutioner til at kæmpe for at ændre en flerårig defensiv kamp til en offensiv kamp!

For det tredje: Hvis vi som fagforening, som pædagogiske personale, går i offensiven på den måde, ja så er det os og ikke politikerne, der sætter dagsordenen og defi nerer indhold og rammer. Lad os give hinanden håndslag på at vi slår en streg i sandet med denne sejr og går fra defensiv til offensiv kamp.

Det er vores arbejde, det er vores liv, og vi er hverdagens eksperter. Så vi formulerer politikken, og de politiske partier gennemfører den. For mig er ordet solidaritet menneskehedens vigtigste ord. Men det er også pædagogikkens vigtigste ord. For mig er solidaritet = fornuft, usolidaritet = ufornuft. Og mennesket og pædagogikken er fornuftig. Vores næste kamp handler om at genskabe fornuften i det pædagogiske arbejde, det handler om at vinde den pædagogiske defi nitionsmagt tilbage og sikre reel velfærd til alle, både børn og ansatte.