Trio-samarbejde

Til Handling

Af Elisabeth Lockert Lange

Det gode trio-samarbejde er mere nødvendigt end nogensinde før, nu hvor det vrimler med diverse strukturændringer ikke mindst i form af sammenlægninger af både institutioner og kulturer. LFS ’ næste trio-møde tilbyder deltagerne metoder til at få samarbejdet helt ind under huden til gavn for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

For 15 år siden holdt LFS sit første fælles møde for den såkaldte trio, det vil sige tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og leder.

Der er sket meget siden dengang, men at styrke dette samarbejde er absolut ikke blevet mindre aktuelt, tværtimod. Arbejdspresset er steget, ligeså stressen; hyppigheden af strukturændringer vokser støt, og allehånde forandringer og ekstra krav og opgaver daler i en lind strøm ned over de pædagogiske arbejdspladser inden for både dagplejen, specialinstitutionerne og daginstitutionerne.

Det stiller krav til arbejdspladsernes evne til at indgå i og tackle forandringer og til at løse, hvad der måtte komme af problemstillinger. Når et godt psykisk arbejdsmiljø skal bevares eller endog skærpes midt i en forandring og omstilling, er det en stor styrke at have et mere end godt samarbejde mellem tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og ledelse (souschef og stedfortræder kan være en del af samarbejdet) at bygge på.

En anden grund til at trio-samarbejdet har så stor betydning netop i disse år er at sikkerhedsrepræsentantens, tillidsrepræsentantens og ledelsens opgaver i stigende grad smelter sammen.

”Det sker dels lovgivnings- og aftalemæssigt, dels gennem det større og større fokus, der over alt er på det psykiske arbejdsmiljø. Vi kan se at alt arbejde med psykisk arbejdsmiljø rækker langt ind over alle de tre instansers opgaver. Lovgivningen har en skillelinje mellem sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant, men på vores relativt små arbejdspladser er den ikke særlig interessant mere. Og jo bedre samarbejde jo bedre for personalet”, fortæller en af ophavsmændene til triomøderne, faglig sekretær Olaf Christensen.

Han fortsætter: ”De løbende forandringsprocesser er en del af hverdagen ude på arbejdspladserne, og det øger behovet for at de tre instanser har et konstruktivt samarbejde som et godt udgangspunkt for at fange op på alt det der sker, og at de gør det konstruktivt. Sådan at forandringerne ikke lægger arbejdspladserne øde men vendes konstruktivt.”

Som eksempel nævner han sygefraværet. Det er nu en fast del af APV’en, arbejdspladsvurderingen, hvilket betyder at det ikke kun skal diskuteres i samarbejdsudvalget som tidligere, men også skal behandles i sikkerhedsorganisation.

”Et trio-møde som dette er meget aktuelt netop nu, hvor der er besluttet strukturændringer på både specialinstitutioner og daginstitutioner. Der skal sammenlægges og omstilles, arbejdskulturer skal smeltes sammen – alt sammen noget som i høj grad har betydning for det psykiske arbejdsmiljø”, vurderer faglig sekretær Niels Andersen, en anden initiativtager til møderne.

Skal sikre kontinuerligt samarbejde

I november løber endnu et trio-temamøde af stabelen, det tredje i denne omgang. Struktureret som de foregående på den måde at hvert område mødes for sig, og for det store dagområdes vedkommende i bydele. Der er store forskelle på arbejdspladserne og den måde, de organiserer arbejdet på inden for de tre områder, og denne mødestruktur sikrer at forløbet er så tæt på den enkelte arbejdsplads som muligt. Målet er dog selvfølgelig det samme: et godt og tæt samarbejde i trio’en.

De to foregående temamøder handlede henholdsvis om psykisk arbejdsmiljø (med fokus på forandringer) og om APV’en (med fokus på nærvær og (syge)fravær). Begge møderækker var rigtig godt besøgte, og tilbagemeldingerne var gode. Begge møder havde deltagelse af konsulenter fra Arbejdsmiljø København. Med to så grundlæggende emner i bagagen er tiden kommet til at prøve noget andet. Og med konsulenter som kan noget andet.

”Denne gang lægger vi vægten på at diskutere metodikker og indfaldsvinkler, som kan bruges på alle institutioner til at sikre at samarbejdet får mere systematik og bliver mere kontinuerligt. Sagt på en anden måde: hvordan bliver det en naturlig del af den måde, man tilrettelægger arbejdet at sørge for, at man mødes og handler ved fx sygefravær. Hvordan strukturerer man arbejdet og møderne, så man sparer ressourcer i hverdagen gennem den måde, man arbejder med emnerne på og sikrer opfølgning – samtidig med at man skaber et bedre arbejdsklima”, siger Olaf Christensen.

Niels Andersen nikker bekræftende: ”Alle vil få mere at lave i forhold til omstruktureringerne. Vi tror at hvis man virkelig styrker trio-samarbejdet, så vil man spare tid. Udgangspunktet på arbejdspladserne nu er at man gerne vil arbejde sammen, men man mangler det sidste trin i processen, at lave aftaler og sætte i værk. Og der kommer dette møde ind. Ifølge den seneste forskning lykkes kun 20 pct. af alle fusioner. Det er tankevækkende, og derfor er det så vigtigt at lægge vægt på processen, at lade trio’en, de ansattes repræsentanter, spille en rolle helt fremme i processen.”

Han tilføjer:
”Det gælder ikke om at udradere god gammel arbejdspladskultur ved sammenlægninger. Den skal bevares, hvor den er hensigtsmæssig. Men det er en proces, hvor det er vigtigt at personalet er med inde, og at der tages hånd om den enkelte medarbejder.”

Olaf Christensen supplerer: ”Arbejdspladskultur er jo altafgørende for, hvordan forandringer modtages. Og arbejdspladskultur er hele arbejdspladsen, og med disse tre, ledelse, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant som en vigtig indgangsvinkel.”

Til handling

At bringe en problemstilling i det psykiske arbejdsmiljø fra diskussion til handling er lettere sagt end gjort. At få gjort noget ved problemerne og få fulgt op på dem, er da også et hovedproblem på alle LFS’ arbejdspladser.

Der er mange gode grunde til at filmen knækker lige der, ikke mindst travlhed og alt det der kommer dumpende fra forvaltningerne. Men det er vigtigt at problemstillinger i arbejdsmiljøet bevæger sig videre fra en erkendelse af, hvor skoen trykker, videre til handling og opfølgning – hver gang og helst på forkant. Med andre ord: hvordan bevæger trio’en sig fra et reaktivt samarbejde til et proaktivt samarbejde.

Der skal noget særligt til for at sætte den proces i gang, som skal føre til at det sker, og dette særlige er lige præcis, hvad deltagerne gerne skal have med hjem fra trio-mødet i november. For hvordan det kan gøres; hvordan samarbejdet kan blive bedre og endnu bedre, er hvad trio’en får redskaber til og kan lære på mødet Arbejdsplads i udvikling.

Tanken er at der skal følges op på processen i foråret.

Efter et halvt år, hvor arbejdspladsernes trio har haft lejlighed til at samarbejde og afprøve metodikker og systematik, vender de tilbage med deres gode eller dårlige erfaringer – og alle erfaringer er lige vigtige for det fremtidige forløb. Her kan de få analyseret situationer og få belyst problemstillinger. Hvad er fordele, hvad ulemper, hvad virker, hvad gør ikke – på hver enkelt og meget forskellige arbejdsplads. Til inspiration for sig selv og andre