Småt nyt

Slik til morgenmad?

Nej vel? Men en ny test af 27 morgenmadsprodukter, som Forbrugerstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med Fødevarestyrelsen, viser, at 17 ud af 27 testede morgenmadsprodukter indeholder så meget sukker, at de vil få Spis Mindre Mærket eller Spis Mindst Mærket. Kun syv produkter i testen vil kunne få Spis Mest Mærket.

Der er store forskelle på den ernæringsmæssige kvalitet af de morgenmadsprodukter, som vi finder på hylderne i butikkerne. De fleste morgenmadsprodukter, som Guldkorn, Havrefras, forskellige fuldkornsflager og produkter med chokoladeovertræk, ender med at få Spis Mindre Mærket eller Spis Mindst Mærket i testen. Det gør de, fordi de indeholder for meget sukker. Mange af den indeholder også for lidt kostfibre. Guldkorn indeholder f.eks. så meget sukker, at en almindelig portion på 30 gram optager 1/3 af de 2-5-åriges og _ af de 6-9-åriges råderum for sukker på en dag. Hvorfor ikke give børnene havregryn? Det mætter længere.

Arbejdspres rammer psyken

Tidspres og store arbejdsbyrder er ikke godt for det psykiske helbred. Næsten hver femte kvindelige lønmodtager mellem 15 og 66 år, svarende til 19 pct., oplever at arbejdspresset rammer psyken. Blandt mændene er taller 16 pct. det viser en særundersøgelse fra Danmarks Statistik i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen. Også vold og trusler om vold på jobbet opleves i større omfang blandt kvinder end blandt mænd. Fire pct. af kvinderne mod to pct. af mændene. Det er oftere i den offentlige sektor end i den private, at der er problemer med vold på arbejdspladsen, som sætter spor i psyken. Det er lønmodtagerne i aldersgruppen 30-54 år, der i størst omfang er udsat for forhold på arbejdspladsen, som rammer deres psykiske helbred, altså store arbejdsbyrder, tidspres, vold eller trusler.

Unge kriminelle venter måneder på afsoning.

Justitsminister Lene Espersen (K) meddelte i går, at hun vil den hårdere ungdomskriminalitet til livs og nedsætter derfor en kommission, der skal anvise en bred vifte af forslag til, hvordan man mere konsekvent imødegår de mest forhærdede ungdomskriminelle. Ministeren nævner tvangsfjernelser samt fængselsbetjente på de sikrede institutioner som mulige tiltag.

Men på de sikrede institutioner ser man ikke et behov for en hårdere kurs. Her er problemet med, at unge venter flere måneder på at afsone deres dom, langt mere presserende. Af en opgørelse, sendt af de sikrede institutioner til Danske Regioner, fremgår det, at unge kriminelle parkeres i op mod 170 dage fra domsafsigelsen til et egnet afsoningssted. Forstanderne på de sikrede institutioner er kritisk over for den lange ventetid og siger, at i de værste tilfælde er straftiden gået på den sikrede institution, og det betyder, at de unge udskrives uden rehabilitering eller uddannelsesplaner.

Ifølge forstanderne trækker kommunerne tiden på de sikrede institutioner i langdrag, hvilket kan skyldes den økonomiske forpligtelse, der følger med, når en ung skal afsone sin dom. De efterlyser et loft for, hvor lang tid de unge kan være anbragt på de sikrede institutioner, efter at de har fået deres dom. Justitsministeren fremsætter i den kommende folketingssamling et forslag om at begrænse ventetiden for både voksnes og unges varetægtsfængsling. Kilde: Berlingske og Jyllands-Posten den 28. september.

Syv ud af ti glade for job

I den største undersøgelse nogensinde af danskernes trivsel på jobbet viser det sig, at syv ud af ti danskere er tilfredse med deres arbejdsdag, skriver Erhvervsbladet. Undersøgelsen er udført af analysevirksomheden Enalyzer A/S og tæller svar fra mere end 10.000 repræsentativt udvalgte danskere. Ifølge analysen er det muligheden for faglig udvikling og forhold til ledelsen, der betyder mest for de ansattes motivation, trivsel og tilfredshed. Langt mere end køn, alder, civilstatus, bopæl.

Også muligheden for personlig udvikling, virksomhedens image, forholdet til kollegaer og samarbejdet i enheden er vigtige. De dårligste karakterer falder på området for forholdet t il nærmeste leder.

Dagplejepædagoger i transit

De fleste dagplejepædagoger er engagerede i arbejdsindholdet og glade for deres job. Alligevel overvejer halvdelen af dem at skifte til noget andet. Forklaring? Dårligt arbejdsmiljø. Hvor galt det står til viser en undersøgelse som FOA fornylig har lavet. Et par facts: 5 ud af 10 dagplejeledere og dagplejepædagoger har fået flere ansvarsområder i forbindelse med kommunalreformen. Og omfanget af dagplejepædagogernes administrative opgaver er vokset. Det presser den tid, der er til rådighed for at løfte de pædagogiske opgaver, og der bliver mindre tid til at supervisere den enkelte dagplejer. Både dagplejepædagoger og dagplejeledere er desuden voldsomt belastet af overarbejde.

Blandt dagplejelederne har 38 procent næsten dagligt overarbejde. Og knapt en fjerdel af dagplejepædagogerne må næsten dagligt undvære deres frokostpause på grund af travlhed. Det er ikke en hverdag og en udvikling, som fører til at man ser sig selv blive gammel i faget. Et dårligt arbejdsmiljø er netop, hvad der får folk til at flygte over i andre områder. Eller går ned med flaget, sådan som 100 dagplejepædagoger allerede har gjort som følge af det ekstra arbejdspres. Næsten alle – 93 procent – vurderer at den faglige og pædagogiske kvalitet i dagplejen er styrket rigtig meget i de senere år.

Og det synes dagplejepædagogerne er dejligt at være en del af. Alligevel overvejer mange altså at forlade området. De mange nye opgaver og den stigende kvalitet og faglighed er et plus for arbejdsindholdet, men det tager også tid – og pædagogernes bemanding er ikke fulgt med. Tiden til at yde både tilsyn, uddannelse, supervision og sparring er der ganske enkelt ikke.

Mindre dagpleje i fremtiden?

Kommunerne har svært ved at skaffe dagplejere og forudser, at færre børn i fremtiden vil blive passet i dagplejen og flere i daginstitutionerne, skriver Kristeligt Dagblad den 4. oktober. Det er efter forældreorganisationen FOLAs mening en trist udvikling, fordi det giver forældrene mindre valgfrihed, og de risikerer at skulle køre langt for at få deres børn passet.

Strukturændringer kan føre til mobning

En norsk undersøgelse (offentliggjort i tidsskriftet ’International Journal of Organizational Theory and Behavior’ i foråret 2007) viser (overraskende?) at der er en direkte sammenhæng mellem organisatoriske ændringer og mobning på arbejdspladsen. Desuden er der – nok mindre overraskende – en sammenhæng mellem interpersonelle konflikter og mobning.

Det er meget almindeligt, at arbejdspladser løbende foretager organisatoriske ændringer. Og resultaterne af denne undersøgelse viser at arbejdspladsen skal have øje for den mobning som ændringerne kan medføre. Den viser også at konflikter mellem ledere og underordnede øger sandsynligheden for mobning.

Den vigtige sagsbehandler

En ny SFI-rapport viser ca. en fjerdedel af anbringelser af unge uden for hjemmet bryder sammen kort tid efter at de er etableret. Enten fordi den unge forlader anbringelsesstedet, eller fordi anbringelsesstedet må give op. Derudover oplever 15 pct. andre former for ustabilitet som fx planlagte skift i anbringelsen.

I alt får 41 pct. af de unge, der anbringes hos plejefamilier, i døgnpleje eller på socialpædagogiske opholdssteder ikke den stabilitet i deres omsorgsmiljø, som er hensigten med en anbringelse. Deres anbringelse afbrydes inden for de første 15 måneder.

Det viser den første dataindsamling fra SFI’s forløbsundersøgelse af 227 13-17-årige, der blev anbragt i 2004. Forskerne har kigget på en række faktorer, og den eneste faktor i sagsbehandlingen, der klart mindsker risikoen for sammenbrud i anbringelsen, er, at det er den samme sagsbehandler, der har taget sig af hele anbringelsesforløbet. Men også økonomiske begrænsninger i kommunen øger risikoen for sammenbrud, ligeså følelsesmæssige problemer hos den unge.

Fra hård barndom til kriminel

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at omsorgssvigt i barndommen giver en stor risiko for at ende som kriminel. Fem gange flere unge, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, har været sigtet for indbrud, tyveri eller simpel vold, end tilfældet er blandt dem, der aldrig har været omfattet af en såkaldt børnesag. Annika Svare, kriminolog på Københavns Universitet, er ikke overrasket og siger, at det er samme resultat som i 20 og 30 år gamle undersøgelser. Kilde: Ugebrevet A4