Trio- samarbejde

TRIO i arbejdstøjet

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvordan kan de pædagogiske arbejdspladser bruge trio-samarbejdet til at navigere i deres forandringsprægede hverdag? Hvordan kan arbejdspladserne bruge trio-samarbejdet til at styrke det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan forankres de redskaber, som gør trio’en i stand til at være på forkant i hverdagen? Det er et par af de spørgsmål, som trio-møder i LFS-regi under overskriften Arbejdsplads i udvikling vil sætte fokus på. Og faglighed, involvering, mening, ejerskab og synlighed kunne være et par af skiltene på vejen til at tænke trio på nye måder, vurderer Sofie Saxtoft fra konsulentfirmaet KUBIX.

Oplever du nogen gange at du har så travlt i din hverdag, at din egen faglighed og arbejdspladsens fælles faglighed stort set ingen rolle spiller for, hvordan du håndterer brugere, børn og problemstillinger? Og ville det ikke være berigende, hvis trio-samarbejdet på din arbejdsplads havde redskaber og viden til at forebygge den situation?

Det tilbyder de kommende triomøder i november måned inspiration til. Og det er netop inspiration og ikke belæring. For det er arbejdspladsernes egen viden og erfaringer, der skal i spil på møderne, det er deres visioner, der skal uddrages og på bordet. Det er med andre ord trio’en selv, altså ledelse, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant, som skal i arbejdstøjet. Det gør den faste konsulent på de nye trio-møder, Sofie Saxtoft helt klart. Hun kommer fra KUBIX, som beskriver sig selv som en konsulentvirksomhed med fokus på læring og udvikling i arbejdslivet. Men når det er sagt, så har hun selv mange overvejelser og visioner at dele af.

”Det psykiske arbejdsmiljø kan være i fare, hvis hverdagen er meget hektisk. Hvis man har så travlt med kerneopgaven, at der ikke er tid og overskud til at give opmærksomhed til, hvordan vi har det med hinanden, hvordan vores faglighed har det, ja så kan det være belastende for det psykiske arbejdsmiljø.” Hun uddyber:

”Når vi har enormt travlt og ikke får talt sammen, så agerer vi individuelt, på egen hånd. Vi handler bare selv, og glemmer den faglighed vi har til fælles. Det pædagogiske personale står meget alene hver især, og de kan opleve at opgaverne er bundet meget til dem selv som personer. Og så ender de i individuelle løsninger, fx bliver stressede og melder sig syge.” Her kan trio’en komme ind i billedet i endnu højere grad end den allerede gør nu, vurderer Sofie Saxtoft.

”Måske kan trio’en endda komme på forkant og på den måde arbejde sig frem til at lave andet end brandslukning, når skaden er sket. Hvis de får skabt nogle redskaber og teknikker til at foregribe.”

Et bolværk mod stress

Det har Sofie Saxtoft og hendes kolleger (se box) i KUBIX nogle bud på. Og de har nogle redskaber, som de vil præsentere deltagerne for på selve triomødedagene.

”Vi tilbyder en viden om læring og udvikling, om hvordan man udvikler en læringskultur på arbejdspladsen. Vi har en viden om, hvad skal der til for at motivere og involvere folk, hvordan man skaber ejerskab og samarbejde om udvikling, og om hvad skal der til for at sikre at ny viden og gode idéer bliver forankret som en del af hverdagen. Vi vil hjælpe med at sætte fokus på visionerne for det gode trio-samarbejde, og ikke mindst på hvordan man får det forankret. Vi har bud på en række redskaber, som deltagerne på mødet skal prøve på deres egen krop, bl.a. dialogredskaber og teknikker til at sikre forankring, så visionerne ikke går fl øjten, når trio’en kommer hjem. Det er teknikker, som giver mening på selve dagen, men som også kan bruges fremadrettet i arbejdet.”

Det er arbejdspladsernes egen viden, der skal i spil, fremhæver hun. Og den viden skal vendes positivt. ”Arbejdspladserne er meget optaget af problemer. Hvis vi kan vende fokus til de gode erfaringer og de gode ressourcer, så kan de komme videre på dem, både internt mellem kolleger og mellem ledelse og medarbejdere. Jeg tror der ligger masser af viden ude på arbejdspladser, og den viden skal vi sætte i spil. For det sker ikke af sig selv netop på grund af den hektiske hverdag.”

Og effekten i fremtiden? Sofie Saxtoft håber at trio’erne bliver mere klare på, hvilken rolle de kan spille i forhold til personalegruppen. Om de kan være på forkant og gøre noget, som er ud over de traditionelle arbejdsmiljøproblemer fx tage ting i opløbet.

”Det kan også handle om at skabe rum til at sætte den pædagogiske faglighed på dagsordenen. Et øget fokus på faglighed kan skabe et bolværk mod stress og være med til at skabe et mere konstruktivt fundament for medarbejderne på arbejdspladserne. Bolværk i form af ikke at vælge individuelle løsninger på individuelle problemer, men vende det om til: hvordan kan vores fælles faglighed udvikles i fælles dialog, så man trækker på den fælleshed og kan begrunde sine valg i fagligheden og ikke (alene) i hvem man er som person."

Dette er et tema i særlig grad netop på det pædagogiske område, vurderer hun.

”For det pædagogiske personale bruger sig selv som redskab. De skal kunne matche brugernes person og deres behov. Derfor bringer de sig selv meget i spil, derfor er det meget personlige og blødere kompetencer som empati, relationer, kommunikation etc. Det kan være et problem, da kompetencen så er det knyttet til en person snarere end til den fælles pædagogiske faglighed. Vi vil gerne hjælpe dem til at knytte dette felt til den pædagogiske faglighed, for så er det lettere at holde det svære uden for kroppen. Og hvis der er en fælles faglighed på arbejdspladsen, så er de også lettere at fortælle om svære ting, og gøre det ud fra faglige termer og ikke kun ud fra hvordan man er som person.”

Forskellige områder – forskellige møder

Det er vigtigt med sammenhæng og med mening. Og til det hører at arbejdspladsens visioner matcher brugere, børn og eventuelle pårørende og forældre.

”Det tror vi i KUBIX er ret centralt for arbejdspladsens udvikling og for det psykiske arbejdsmiljø. Det skal give mening for alle aktører derude. Og for at tingene giver mening, er det vigtigt at blive involveret, have information om hvorfor. Fx er det vigtigt som forældre at blive informeret også om interne pædagogiske aktiviteter og tanker. Det er vigtigt med en synlighed omkring, hvad der foregår – også for brugere og pårørende.”

For at nå dertil skal man have fået skabt sig rutiner for samarbejdet forankret i hverdagen. Rutiner til at vende tilbage til sine visioner og til sin faglighed. Til den proces og den forankring tilbyder KUBIX redskaber.

”Men som sagt er det arbejdspladsernes erfaringer som skal i spil, de defi nerer, vi skal være inspirationen til at tænke trio på nye måder. Det er deres visioner og deres proces, som er central.”

De målsætninger og visioner, der bliver sat op på hver enkelt trio-møde, skal matche arbejdspladsernes virkelighed. De skal give mening i forhold til hver enkelt arbejdsplads.”Derfor kan indholdet sagtens være forskelligt på møderne. Området er jo meget bredt, og trio-samarbejdet vil foregår helt forskelligt fra område til område. Hverdagen, brugerne og organiseringen af samarbejdet er helt forskellig. Vi tager udgangspunkt i deres specifi kke kultur og de samarbejdsformer, de hver især har. Men der er også fælles træk: fx stress og stor personaleudskiftnin