Småt nyt

Mere i løn

Lød det foran Kommunernes Landsforenings bygning den 15. februar – for at lægge pres på de lønforhandlinger der startede da. Nogle hundrede offentligt ansatte havde trodset kulden og var mødt op med bannere og skilte LFS havde taget initiativ til demonstrationen. Men demonstrationen gjaldt alle offentligt ansattes lønforhandlinger. ”Selvom nogle faggrupper har været mere profileret end andre i debatten, vil vi gerne vise, at vi er en bredt sammensat skare og at vi forhandler i fællesskab”, siger formand Britt Petersen. I skrivende er de kommunale overenskomstforhandlinger brudt sammen.

Millionunderskud væk

År 0 for Københavns børn og unge, kalder borgmester Bo Asmus Kjeldgaard det. Et år før forventet har børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune nemlig vendt en årrække med trecifrede millionunderskud til et mindreforbrug på 166 millioner kroner i 2007. År med organisatorisk kaos og cigarkasseøkonomi er afløst af oprydning, gennemsigtige budgetter og ros af revisionen”, står der i en pressemeddelse fra forvaltningen. ”Kraftpræstationen og æren af to års massiv genopretning sender de videre til forvaltningens mange tusind medarbejdere”, står der videre. Og en stor del af forklaringen ”skyldes et mindreforbrug på grund af tilbageholdenhed hos institutioner og skoler, og især daginstitutionerne har sparet meget op”, fortæller pressemeddelelsen.

Private job vinder

Sikkerhed i ansættelsen og bedre mulighed for at have et familieliv ved siden af arbejdet. Det er de eneste områder, hvor det offentlige arbejdsmarked trækker mere end det private. Det svarer 6.798 danskere i en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4. 94 procent af de offentligt ansatte og 87 procent af de privatansatte mener, at lønnen er bedre i det private. 93 procent af de offentligt ansatte og 86 procent af de privatansatte mener, at der er mest fryns i den private sektor. Også i forbindelse med karrieremuligheder og mindre kontrol vinder det private i målingen. Danske lønmodtagere har altså svært ved at se fordelene ved at være ansat i den offentlige sektor. Om de har noget at have det, altså har været ansat begge steder, fremgår ikke af undersøgelsen. Dens resultater skyldes den kampagne, man fra politisk hold har ført de sidste seks-otte år om det modsatte, vurderer Frederik Preisler, direktør i bureauet Propaganda McCann. ”Man har fået etableret det dogme hele vejen rundt, at det private er bedre end det offentlige til enhver tid”, siger han.

Sunde børn på kur

Flere børn sættes på diæter uden at lide af hverken fødevareallergi eller fedme, skriver Kristelig Dagbald. Det sker, fordi forældrene kopierer deres egne diæter, men fagfolk peger på, at diæter designet til voksne ikke uden videre kan overføres til børn. Udover mælkeprodukter så kan også produkter som brød, sukker, kartofler og pasta være helt elimineret fra børnenes daglige kost. Hermed vokser risikoen for fejlernæring, og det kan få alvorlige konsekvenser for børnene, siger bl.a. børnelæge Jens Andersen, Hillerød Sygehus til dagbladet. Han bakkes op af ledende sundhedsplejerske ved Nørrebro i København, Anne Greiersen, der fortæller, at sundhedsplejerskerne både ser eksempler på helt små børn, der ikke må få mælk, og at de får forespørgsler fra daginstitutioner, der søger råd til, hvordan de skal tackle børn, der f.eks. ikke må spise kornprodukter.

Ledere skal ikke være for sjove

En kæk og sjov bemærkning fra lederen til medarbejderen kan lette stemningen på arbejdspladsen og give arbejdsglæde, men samtidig er det vigtigt, at humor bliver brugt med varsomhed. Og på skrift skal lederne passe endnu mere på. Det konstaterer rådgivningschef Vibeke Skytte på baggrund af en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, hvor hver tredje adspurgte leder siger, at de mener, deres brug af humor ”kan støde andre”. ”Undersøgelsen understreger, at man som leder virkelig skal tænke sig godt om, inden man bruger humor. Humor kan være en farlig faldgrube, og det er meget vigtigt, at både stemningen og situationen er den rette, ellers kan brugen af humor faktisk have den modsatte effekt og give utryghed og dårlig stemning,” siger Vibeke Skytte. Kilde: NetRedaktionen