Mediehetz

Når ”sandheden” skal frem

Udsendelsen i DR optagetmed skjult kamera blandt de psykisk syge beboere på Ringbo vækker berettiget vrede. Altså ikke vrede over forholdene på Ringbo, der var ikke meget at komme efter. Efter et halvt år undercover kunne journalisten med kameraet opstøve en medarbejder som havde gjort en fejl i medicineringen. Tja.

Det er selve berettigelsen, eller manglen på berettigelse af brugen af skjult kamera der nu er sagens kerne. Og det er seernes og lytternes redaktør i DR, Jacob Mollerup, der står for kritikken af Bastard Film, som har stået for selve optagelserne. Ikke at han fritager DR for at have sendt den, tværtimod, det er klart DRs ansvar. Men et næsten åbent opgør har udspillet sig på journalisten.dk mellem Bastard Film og Jacob Mollerup.

Er det virkelig nødvendigt at filme psykisk syge for at få frem at der sker en overmedicinering på området? Kunne man ikke bruge gode gammeldags journalistiske metoder?

Som Jacob Mollerup bl.a. siger: ”Må jeg her stilfærdigt minde om, at der i mange år har været en omfattende debat i det danske samfund om forholdene i socialpsykiatrien og om den omfattende brug af sove- og nervemedicin – herunder især benzodiazepinerne” og videre ”Min pointe er, at der er så mange spor og kilder at forfølge i denne sag, at det ikke var nødvendigt at bruge det skjulte kamera blandt psykisk syge mennesker.”

Jacob Mollerup har også fået øje på det skjulte kamera sådan set ikke leverede ”nogen unik dokumentation” af fejlmedicinering. Den er der og er blevet kritiseret tidligere. Det der blev afdækket på Ringbo kunne være gjort uden at belaste psykisk syge mennesker med skjulte optagelser. Også LFS får plads på journalisten.dk hvor fagforeningen også har reageret skarpt på Bastard Films brug af skjult kamera i udsendelsen om Ringbo. LFS mener heller ikke at argumentet om det nødvendige skjulte kamera holder.

I et debatindlæg på hjemmesiden kalder Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS indslaget for ”tendentiøs underholdning til aftenkaffen af den mest uetiske slags.”

FOA arbejder nu stærkt på at få sagen for Pressenævnet. Med den begrundelse at DR har krænket de presseetiske regler ved at anvende skjult kamera over for personalet og de psykisk syge beboere gennem et halvt år på bostedet.

Enkeltstående fejl

Og så blev det Svanehusets tur. Det var Berlingske Tidende som skrev en artikel om forholdene på bostedet Svanehuset i København. Et bosted for udviklingshæmmede børn. Og selvfølgelig skal der være fokus på det arbejde, der foregår på bostederne, mener Helle Haslund, formand for specialområdet. Og gerne kritik.

”Men ved unuanceret mediedækning, ved at fokusere på enkeltsager, og ved kun at lytte til enkelte tidligere medarbejdere og pårørende, risikerer man at vise et fortegnet billede. Der skal rettes op på de fejl, der måtte være begået. Men når enkeltstående fejl gang på gang bliver gjort til generelle problemer, belaster det personalet utroligt meget. Det gør mere skade end gavn.”

Og det er netop tilfældet i Svanehuset. ”Journalisterne fra Berlingske har igennem mange uger ringet rundt til pårørende og tidligere medarbejdere, men ikke fortalt alle de nuværende ansatte, lederen eller de øvrige pårørende, hvad det var for en kritik, de ville rette. Den måde at bedrive journalistik på har en række konsekvenser. På bostedet har der blandt andet været møder med psykologhjælp. Det ødelægger hverdagen, både for personalet, men også for børnene derude.”

Når Berlingske Tidende så samtidig påpeger, at det er manglende personale, der kan spille en rolle i forhold til de fejl, der har været på stedet, bør de overveje at den mediefokus der er på bostederne for tiden kun gør det endnu sværere at skaffe personale fremover. EL