Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt Nyt
Rettelse:
Vi kaldte i sidste nummer af LFS Nyt Thor Grønlykke for venstremand. Vi unskylder, han er socialdemokrat.
Usunde børnereklamer
Markedsføring af usunde føde- og drikkevarer rykker til medier som internettet og mobiltelefonen, og det gør det vanskeligere at regulere området, viser en ny undersøgelse fra Fødevareministeriet.
Den viser også at børn, der har været udsat for tv-reklamer for usunde fødevarer, er mere tilbøjelige til at foretrække fødevarer med højt fedt-, salt- eller sukkerindhold frem for produkter med lavt indhold af de tre ingredienser.
Markedsføringen rykker i vid udstrækning fra tv til de nye medier som internettet og mobiltelefonen. Dermed bliver reklamen langt vanskeligere at identificere og afkode som reklame for børnene. Og dermed svækkes også forældres og andre voksnes kontrol med reklamepåvirkningen af børn. Læs hele undersøgelsen på http://www.folkesundhed.dk/page217.aspx?recordid217=1260 (siden er ikke længere aktiv, red.)
LFS havde her i maj måned 10.652 medlemmer.
Kvinder vælger offentlige job
Hvis mænd og kvinder inden for hver enkelt uddannelse i lige høj grad valgte
den offentlige sektor, ville der være 200.000 færre kvinder og tilsvarende flere
mænd i den offentlige sektor.
Det viser en analyse, Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) magasin, Agenda,
har foretaget af kønsfordelingen på de enkelte uddannelser, og hvordan kønnene inden for hver uddannelse vælger offentlig og privat beskæftigelse.
Der er godt 97.000 kvinder med en grundskolebaggrund ansat i det offentlige.
Det er en overrepræsentation på godt 38.000, set i forhold til, hvor
mange der har den baggrund generelt.
Professor Nina Smith, Aarhus Universitet, siger til Agenda, at det er ofte et
meget rationelt valg for kvinder at vælge den offentlige sektor: ”Når kvinder bliver gravide eller planlægger graviditet, søger de ofte
over i den offentlige sektor”. Hun peger på, at de offentlige overenskomster traditionelt har haft bedre regler for barselorlov. Det betyder, at det ikke lønmæssigt koster offentligt ansatte kvinder så meget at få et barn som det koster for kvinder, der er ansat i den private sektor.
Hun er kritisk over for alt der øger afstanden mellem de offentlige og de private overenskomster, da det cementerer det kønsopdelte arbejdsmarked, mener hun.
Arbejdsmiljøet har det skidt
Det har netop været international arbejdsmiljødag, men samtidig viser det sig, at mange er utilfredse med den indsats, der bliver gjort på arbejdspladserne. Det viser en undersøgelsen fra Catinét for LO og FTF i anledning af dagen.
Faktisk er det hver fjerde lønmodtager, 24 pct., som mener at arbejdsmiljøindsatsen på deres arbejdsplads er utilstrækkelig. Samtidig svarer hver femte i undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.002 repræsentativt udpegede lønmodtagere, at deres arbejdsplads ikke laver de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.
Det er blandt de unge, at arbejdsmiljøindsatsen bliver vurderet ringest. Mens 68 pct. af lønmodtagerne over 50 år vurderer, at indsatsen er tilstrækkelig, gælder det kun for 57 pct. af unge under 30 år.
Mobning fortsat plage
En undersøgelse fra Børnerådet viser, at over 25 pct. af alle danske børn har
oplevet at blive mobbet inden for de seneste par måneder. Omtrent 9 procent
fortæller, at de er blevet mobbet flere gange inden for den seneste måned. Undersøgelsen bekræfter således, at mobningen stadig har et væsentligt omfang.
Børn, der mobber, er ofte selv ofre for mobning. Undersøgelsen viser, at
hvert fjerde barn, der mobber ofte – dvs. et par gange om ugen – selv bliver mobbet flere gange om måneden. Den viser også at sms-mobning og mobning via chat-hjemmesider er et fænomen, der har bidt sig fast. Det er især pigerne, der benytter sig af disse distancemetoder. Næsten en tredjedel af alle skoleelever ved desværre ikke, hvad de skal stille op, hvis de selv oplever at blive mobbet. Det får psykolog Ole Kyed, næstformand i Børnerådet, til at kræve at indsatsen mod mobning fortsætter med fornyet styrke – og som et fælles ansvar.