Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Lederklummen
Nyt politisk kodeks skal være frihedsbrev til ledere. Skal kvalitetsreformen blive en succes, er der brug for et kodeks for innovativt politisk lederskab. Det nye kodeks skal sikre, at politikerne giver de ca. 18.000 ledere af velfærdsamfundets frontinstitutioner langt større frirum til at udøve et egentligt lederskab. Succesen står og falder med, at de offentlige ledere tager medejerskab til implementering af reformen, og at de motiveres til at tænke nyt – samt at politikerne blander sig mindre. Forslaget om et kodeks for politisk lederskab fremsættes af Innovationsrådet, der omfatter en bred kreds af fremtrædende nøglepersoner fra privat og offentlig sektor. Det skal udarbejdes af en arbejdsgruppe, der bl.a. omfatter Tryg Vestas’ administrerende direktør Stine Bosse, administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen, formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, og tidligere administrerende direktør Erik Bonnerup, der var statsministerens repræsentant under udarbejdelsen af kvalitestreformen.
Kilde: Mandag Morgen, 28.5.08