Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Handling
Visioner er godt, men strategier skal der også til.
Der er ikke kun rigtige holdninger, der er også rigtige handlinger. Siger Jan Hoby, medlem af LFS’ forretningsudvalg, og tager tråden op. Også strategier er med andre ord vigtige.
For hvordan imødegår vi den udvikling, som kommer til udtryk i om skoleficering, i at der er én udviklingsforståelse, én læringsforståelse, i evidensbølger, tests, standardisering, surrogathøringer, hvor svaret er forudgivet og så videre.
Vi står over for et paradigmeskift, mener han. Det smalle kulturbegreb udtrykt ved det danske flag, mor der venter med boller, perleplader og sprogtests, en børnekultur skabt af voksne, hvor voksne kontrollerer og tester og gør noget ved nogen (sat sig kraftigt igennem i København Kommune). Overfor den brede kulturforståelse, hvor kultur er noget man er, hvor børns kultur skabes børn og børn imellem, i den gode leg.
”Det er det vi kæmper for, modsat heldagsskoler, KKFO’er og deslige”.
Lad os få respektens politik tilbage. Mangel på respekt er ligeså sårende som krænkelser. Og der er disrespekt i det danske samfund. Den professionelle faglighed er under pres fra markedsgørelsen, og de studerende som kommer ud fra seminarierne nu tænker grundlæggende anderledes, mener Jan Hoby:
”I LFS vil vi ikke være ekskluderende, vi vil styrke hinanden. Og der sker ingen forandring, hvis man ikke slås. Ønsket om mere magt er ønsket om mere frihed. Og viljen til magt er drivkraften i strategierne – magt og frihed er forudsætninger for respekt.”
”Det meningsfulde arbejde kommer ikke af sig selv, vi skal gøre noget for det. Når arbejdet opleves meningsløst er det på grund af de forskelle der er fra det vi vil og til virkelighedens vilkår. Pædagogikken skal tilbage til pædagogerne. Vi skal tage fagligheden selv, ikke vente på at nogen giver os den.” EL
Et gruppearbejde uddybede nogle af arbejdspapirets ”pinde” – inspireret af oplæggene. De mange synspunkter tager arbejdsgruppen med hjem og indarbejder i visionspapiret. Fremlæggelserne viste at mange af tankerne gik igen hos flere af deltagerne. Fx er der stor optagethed af at udfolde og kvalificere læringsbegrebet og dannelsesbegrebet – og hvor vigtigt det er at det bruges på en sådan måde, at det ikke kan misbruges af andre, som har en helt anden dagsorden, fx en økonomisk. Andre nøgleord er respekt, som også handler om at gøre dilemmaerne tydelige, dem professionen står overfor, og rummelighed: at se alle børn og rumme alle forældre. Men også have ret til at påvirke. At kunne udfolde reelle demokratiske processer er vigtigt. Og at have tid – også forberedelsestid. Som én sagde: ”Vores arbejde må ikke blive i pinde – hvor børnene falder ned mellem pindene.” Flere nævnte markedsgørelsen, og et eksempel på at modgå den kom også frem, nemlig da en gruppe daginstitutioner lavede solidariske ordninger i en bydel, hvor nogle af dem var ramt økonomisk. |