Af Helene Hjort Knudsen

Rum til ro

Børnene i de pladstrængte og støjfyldte Københavnske daginstitutioner har behov for rum til ro.

Børnenes mapper med navne står sirligt side om side i reolen, der går fra gulv til loft. I det nederste hjørne i reolen er en stor åben hylde. Sætter du dig på hug og stikker hovedet ind i hullet, ser du gennem et rundt hul ind i en varm mørkeblå hule, der indbyder til at kravle videre ind. I hulen kan du ligge med hovedet på en pude i det grønblå lys og se op på loftet i det høje rum eller på det store lysende billede, der fylder den ene væg. Billedet leder tankerne hen på fjer, bølger af vand, hvide skyer på himlen – blødhed, blidhed og ro. Du kan tage høretelefoner på og høre klassisk musik. Og glemme tid og sted.

”Som barn var jeg selv meget glad for huler. Jeg gemte mig ofte i et garderobeskab og hyggede mig med nogle puder”, fortæller arkitekten bag rummet, Helena Westerberg, der er mor til to piger i den integrerede institution ”Hudegrundens” børnehave. Det er her, rummet gemmer sig bag reolen. Da Helena oplevede, hvor lidt plads børnene har og hvilket støjende miljø, de opholder sig i, fik hun idéen til ”Rum til ro”.

”I vuggestuen er der kun 11 børn på en stue, men når de skifter til børnehaven, er der pludselig 22 børn på samme plads. Det er et meget stressende og støjfyldt miljø for børnene. Så jeg fik den tanke at lave et sted, hvor de har mulighed for at gemme sig”, fortæller Helena Westerberg.

”Omgivelserne skal løfte en. Det kan ikke nytte noget, at børnene kommer hjem og er trætte, fordi de har været for længe i for meget støj. Man skal gerne få energi af de rum man skal være i.” Helenas datter, Kaya på tre år, synes det er et rigtigt dejligt rum, børnehaven har fået.

Børnene tager rummet til sig

”Hvis vi er uvenner med nogen, går vi derind med vores bedste ven”, fortæller en af drengene.

”Det er nu ikke noget, han har fra os”, siger Jack Brownell, der er pædagog hos gruppen og tillidsrepræsentant for Hudegrunden.

”Vi har fortalt om rummet, men vi har den holdning, at børnene selv skal tage imod det og bruge det på deres måde. Vi har ikke opsat rammer for, hvordan de skal bruge rummet.”

Nogle sidder et par stykker derinde og taler sammen, Der er også børn, der sidder der for sig selv. De tager deres personlige mappe med fotos og tegninger med ind i rummet og sidder og kigger i den.

De større børn, der snart skal rykke fra børnehaven til skolen, bruger det til at få privathed.

”Før sad de ude på gangen eller i køkkenet for at få ro for de andre børn”, fortæller Jack. Om formiddagen har de også mulighed for at gå ind i den fælles sal.

Når børnene har et rum, hvor de kan trække sig tilbage, viser pædagogerne samtidig børnene en tillid.

”Vi skal jo altid vide, hvor børnene er; så vi er også opmærksomme på, om der er nogle inde i rummet.”

Det gælder, hvad enten børnene er ude eller inde, at vi må have et øje på hver finger. Men børnene oplever alligevel at have deres eget rum.

Et filter mod støjen

Der er 22 børn i børnehaven, som skal dele de ca. 50 m2. Så der er ikke megen plads til privathed eller mange andre steder, børnene kan trække sig lidt i enrum. Støjniveauet er højt, når alle børnene er samlet.

Når man opholder sig inde i rummet, kan man stadig høre, hvad der sker udenfor, men reolen fungerer som et filter mod støjen, som giver ro og plads til fordybelse. Helena Westerberg har lagt vægt på, at der skal være oplevelser for alle sanser, der understøtter oplevelsen af ro i rummet. Der er et roligt billede på væggen at se på. Der er musik at lytte til. Og der er højt til loftet, så tankerne kan flyve. Helena forsøgte også at lægge en lavendelpose i puden, så der var en duftoplevelse i rummet, men da hun blev bekymret for, om de kraftige duftnoter kan give allergiske reaktioner, blev duftposen fjernet igen.

BUPLs undersøgelse fra 1998 af støjforholdene i 176 danske daginstitutioner viste, at støjgrænserne var overskredet i over 78 pct. af de målte børnehaver. Der var i årene fra 1990 blevet indskrevet 50 pct. flere børn i institutionerne, hvor mange nye pladser var oprettet inden for de samme fysiske rammer. Undersøgelsen viste, at 2/3 af pædagogerne oplevede, at der var for lidt indendørsplads i institutionerne, og at det også satte grænser for det pædagogiske arbejde og børnenes udfoldelsesmuligheder.

”Det er ikke blevet bedre siden da; det går stadig trægt med at få overholdt støj- og pladskravene i daginstitutionerne”, siger Olaf Christensen, faglig sekretær i LFS.

Fakta er, at halvdelen af de Københavnske daginstitutioner stadig ikke overholder støjkravene. Han peger på, at institutionerne inden for rammerne kan udnytte de pædagogiske muligheder for at organisere legen og opholdet i rummene og anbefaler desuden at rummene opdeles i funktioner – med stilleområder og rum for aktivitet.

”Nogle børn er meget støjfølsomme; så ”Rum til ro” er en god idé”, mener Olaf Christensen.

Får mest muligt ud af de små rum

Den integrerede institution Hudegrunden består af et børnehaveafsnit og et vuggestueafsnit i en længebygning, hvor hvert afsnit råder over to rum på i alt ca. 50 m2. De to rum står i åben forbindelse via en bred døråbning. Personalet har gjort meget ud af at indrette rummene, så pladsen udnyttes bedst muligt, og så der skabes små rum i rummet til forskellige formål og funktioner. Det ene rum fungerer som et stort åbent legerum, og det andet er inddelt med en PC opholdsplads, et sofahjørne og et afskærmet hjørne, hvor der står et bord med plads til fem, seks børn. Rummene emmer af kreativitet, personlighed og hjemlighed. På en væg er der malet et stort eventyrbillede, og på badeværelset har børnene udsmykket med blå havmotiver i mosaiksten.

Pædagogerne mødte Helena Westerberg med stor åbenhed, da hun foreslog at lave et møbel til børnehave og vuggestue, der kunne give børnene ”Rum for ro”.

”Vi har en åben holdning og taler åbent om tingene og der er et rigtigt godt klima blandt pædagogerne. Vi er meget enige om, hvordan vi gerne vil arbejde med børnene, og vi taler en del om pædagogikken”, fortæller Jack.

En del af pædagogerne har arbejdet på Hudegrunden i mange år. Og deres holdning er, at børnene ikke skal rulles ind i nogle alt for snærende rammer. ”Vi tromler ikke frem over for forældrene med vores teorier og erfaring, men gør tingene, som deres barn har brug for, at det skal gøres”, forklarer Jack.

Helena Westerberg tegnede både et rum til børnehaven og til vuggestuen, men der var kun midler til at bygge det ene – som pædagogerne valgte at lægge i børnehaven.

Rum der skræddersys til aktiviteterne

Helena Westerberg mener, at idéen om at skabe særlige rum til særlige aktiviteter er værd at bygge videre på. Tendensen i den moderne arkitektur er at skabe åbne planer og multianvendelige rum med hvide vægge og rene stramme linjer. Helena vægter at tilknytte rummene nogle oplevelser for sanserne ogsærlige funktioner med tanke for den aktivitet, der skal være i rummet.

De to forskellige tendenser knyttes sammen, når det særlige rum med funktioner indrettes som et møbel eller et mobilt rum i bygningen.

Helena Westerberg forestiller sig, at der i mange forskellige sammenhænge kan være behov for rum til særlige funktioner. Også på skoler er der både brug for ”Rum til ro”, ligesom der er brug for ”Rum til koncentration”. Det samme gælder på en arbejdsplads.

Helena arbejdede med de samme tanker i sit afgangsprojekt på arkitektskolen, hvor hun indrettede tre boliger til en samisk familie, der flyttede fra sted til sted med årstidernes skifte. Hvert hus var skræddersyet til årstiden og stedet, og husene indeholder fritstående rum, som ”soveboksen” der hænger fra loftet i det fælles rum og ”samlingsrummet” omkring ildstedet i et af husene.

Læs mere om ”Rum til ro” på www.pieceofspace.dk. (link ikke længere aktivt, red.)

Fakta om støj i daginstitutioner I 2006 var mere end en halv million danske børn fra 1 til 9 år indskrevet i et dagtilbud. I 1997 udførte Dansk Teknologisk Institut (DTI) og ingeniørfirmaet Ingemansson Technology en undersøgelse for BUPL af støj og indeklima i 176 institutioner. Undersøgelsen viste, at der var overskridelser af “høreværns- grænsen” på 80 dB i 57 pct. af de målte vuggestuer, i 78 pct. af de målte børnehaver og i 85 pct. af de målte skolefritidsordninger. I 170 målte vuggestuer var den gennemsnitlige støjbelastning 80,3 dB, i børnehaverne 79,9 dB og i skolefritidsordningerne 81,6 dB. I 1998 gennemførte LFS en undersøgelse af støjbelastningen i samtlige københavnske daginstitutioner, der viste tilsvarende resultater. I 40 pct. af de Københavnske daginstitutioner var der ikke særlige aktivitetsrum ud over grupperum. Kilde BUPL og Olaf Christensen, LFS.