Småt nyt

Tokanten skal rives ned

Bostedet Tokanten synger på sidste vers, hvis udmeldinger fra socialborgmester Mikkel Warming og overborgmester Ritt Bjerregaard står til troende. Som du har kunnet læse i de sidste par numre af dette blad, så er de fysiske forhold i Tokanten ikke egnet til menneskeboliger. Små værelser uden eget bad og toilet, stuer hvor alle beboerne ikke kan være på samme tid, så de må spise i hold, småt med lys og alt for smalle gange. Så efter et par skandaler tager bystyret nu åbenbart konsekvensen af at stedets problemer i høj grad bunder i de stressende fysiske forhold, tager tyren ved hornene og beslutter at rive stedet ned. Det betyder en fremrykning af en årelang plan for at erstatte det gamle elendige byggeri med noget tidssvarende.

Et massivt nybyggeri står nu for døren. Et byggeri med ”lyse og store lejligheder med eget bad, toilet og køkken, akkurat ligesom alle andre københavnere forventer”, siger Mikkel Warming til Berlingske. Og overborgmesteren bakker op om.

Millionerne

En invitation til at bruge penge? Ja sådan må man forstå overborgmester Ritt Bjerregaards udtalelser til diverse medier om at kommunen har et trecifret million overskud på anlægskontoen, og meld endelig ind alle sammen, så vi kan få dem brugt inden årsskiftet…

Udmeldingerne har fået LFS til at reagere. I foråret henvendte LFS sig nemlig til Borgerrepræsentationen med den bekymring at daginstitutionerne i kommunen ikke fremtidssikres. LFS gjorde opmærksom på at den økonomiske ramme til ”massive investeringer til ny- og ombygninger til styrkelse af fagligheden og arbejdsmiljøet i daginstitutioner og skoler” var alt for lille. LFS opfordrede samtidig Borgerrepræsentationen til at opprioritere arbejdsmiljøet i de sammenlagte daginstitutioner og tilføre daginstitutionsområdet de nødvendige ressourcer, så visionerne for fremtiden ikke blot ender som ”tomme ord og varm luft i et ringbind”.

Nu kan man så inderligt håbe at kommunens politikere tilgodeser dagsinstitutionsområdet med en meget stor andel af de mange millioner kr. der er i spil, for netop daginstitutionernes bygningsmasse trænger i den grad til et løft. At det påvirker både arbejdsmiljø, trivsel, arbejdsglæde og dermed også den pædagogiske faglighed er velkendt. Alt det vil på sin side kunne være med til at sænke det høje sygefravær.

Lidt flere arbejdsulykker

Lidt flere arbejdere kom til skade på deres job i 2007 end året før. Ulykkesfrekvensen, der måler antallet af arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer, er steget fra 29,1 i 2006 til 31,2 i 2007. Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings statistik over arbejdsulykker.

Stigningen er sket inden for fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlæg, mens den er faldet en smule inden for handel, transport- og servicevirksomhed. Også sygefraværet på grund af arbejdsulykker steg i 2007, hvor det lå på 3,7 timer pr. 1.000 arbejdstimer.

Tid til et vandtjek

Det er lige tiden for at adoptere et af Danmarks 120.000 vandhuller og give det et vandtjek. Skriver Danmarks Naturfredningsforening på deres hjemmeside. For vandhullerne myldrer af liv helt frem til november, så du kan sagtens nå at undersøge et sammen med børnene her i efteråret.

Du kan gå ind på www.vandtjek.dk og se, hvor mange vandhuller, der er registreret i din kommune. Ca. 200 vandhuller i 70 kommuner er nemlig registreret. På siden ligger også en 20 siders vejledning, foruden fem små fortællinger i lyd og billeder om vandhullers historie og biologi.

Velfærd

FOA er utilfreds med regeringens finanslovsudspil for næste år. Den prioriterer endnu en gang privat forbrug højere end offentlig velfærd. Og det vil endnu engang ramme de dårligst lønnede og svagest stillede i samfundet hårdest.

Det gælder også de skattelettelser, der blev aftalt sidste år, de kommer de rigeste til gode. Den nye særlige pensionsopsparing (SP), som er i spil nu, rammer de lavest lønnede hårdest. De to ting i kombination gør økonomien endnu skævere.

FOA opfordrer regeringen til at vælge den omvendte model og prioritere velfærd frem for privat forbrug: ”Sygehuse, der kan gøre folk raske i tide, en god og værdig ældrepleje, en børnepasning med ordentlige normeringer og skoler, der ikke falder sammen om hovederne på vores børn”, siger Dennis Kristensen.

I stedet for besparelser på det offentlige er der brug for ”markant flere penge, hvis vi vil have en offentlig service i topklasse. De penge kunne gå til flere hænder, for de er der, hvis regeringen ellers ville sætte pengene af til det.”

Flere hænder

Fra 2004 til 2007 er arbejdsstyrken steget med godt 35.000 personer trods det faktum, at man på baggrund af den befolkningsbestemte udvikling havde forudsagt et fald på godt 20.000 personer.

Det viser AErådets nyeste analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet.

Udviklingen skyldes at arbejdsløsheden nu er under 50.000. At arbejdsstyrken kunne stige med 10.000-20.000 om året uden store reformer, havde ingen regnet med, fordi befolkningsudviklingen trækker nedad. Den befolkningsmæssige udvikling tilsagde en stigning på ca. 30.000 overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken, mens den faktiske udvikling viste et fald på godt 15.000 modtagere. Der er altså ca. 45.000 færre på overførsel uden for arbejdsstyrken end ventet ud fra den befolkningsmæssige udvikling. Faldet er især for kontanthjælpsmodtagere og aktiverede, men også efterløn har bidraget. Virksomhederne har med andre ord været mere villige til at tage folk ind som de tidligere ikke ville have, og samtidig har de gjort mere for at fastholde den ældre arbejdskraft.

Befolkning

Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162 personer. I 2007 steg antallet af indvandrere med 3.825 personer til 77.114, og antallet af efterkommere steg med 283 til 26.793. Den 1. januar 2008 udgør indvandrere og efterkommere i alt 20,4 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2008 boede der 62.696 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 12,3 pct. af Københavns befolkning.