Piger er piger, og drenge er drenge

Af Anna Ole Riis

Det er bedst for børn, at både mænd og kvinder passer dem, men det væsentlige er alligevel kvalifikationerne og ikke kønnet. Og overvejelser om ligestilling er ikke noget, der præger hverdagen i Børnehaven Ryesgade 60 på Østerbro i København.

”Jeg elsker blæsevejr!”, udbryder en lille pige begejstret, mens hun med åben mund løber op imod en sky af sand. Børnene fra Børnehaven Ryesgade 60 er i gården. De gynger, klatrer og hvirvler rundt som små blade i vinden. Pigerne som røde, lyserøde og lilla blade, drengene som brune, grønne og blå.

”Og nogle gange er piger bare meget pigede og drenge meget drengede”, fortæller børnehaveleder, Poul Mose. ”Det kan vi ikke ændre på”.

Poul Mose erindrer ikke at have set ligestillingsministers kampagnemateriale om køn og ligestilling i børnehaverne. Der kommer jo så meget ind ad brevsprækken.

Men han og souschef Pernille Karsdal er enige om, at det er vanskeligt at lære børn om ligestilling.

”Nogle ting er bare fuldstændig uden for de voksnes mulighed for påvirkning”, siger Poul Mose.

Indimellem udfordrer de dog alligevel kønsstereotyperne. Som når børnene bliver for fastlåste på at rød er en pigefarve. Så kan Poul Mose godt finde på at flashe sine røde seler. Eller når Pernille Karsdal med pigesiderne i BRs gavekatalog opfordrer drengene til at udpege ting, som de kunne tænke sig at lege med. Og heldigvis er ikke alt så firkantet i børnenes bevidsthed. Både piger og drenge er fx meget glade for at være med til at lave mad og vaske op og til at hente brænde og lave bål.

Hverken Poul Mose, der blev færdig som pædagog i 1983, eller Pernille Karsdal, der blev færdig i 1998, har haft om køn og ligestilling på seminariet. De husker det i hvert fald ikke fra undervisningen eller pensum. De oplever heller ikke at emnet bliver behandlet i deres forskellige fagblade. Og nej, det er i det hele taget ikke et tema, som er til debat blandt kollegerne til daglig.

”Vi føler nok at vi og også børnene er ligestillede, så det er ikke noget vi sådan går rundt og tænker på”, fortæller Poul Mose.

Mænd i børnehaven

Men personalesammensætningen er vigtig. Det er den for forældrene, som ofte spørger til kønsfordelingen, når de kommer på besøg, før deres barn starter i børnehaven. Og de er glade for at høre, at der er ansat mænd. Poul Mose og Pernille Karsdal mener da også, at det bedste er, hvis både mænd og kvinder deltager i omsorgen for børnene.

Men de har svært ved at sætte ord på, hvorfor det er vigtigt med mænd. For de mener ikke, at mænd kan noget som kvinder ikke kan. Der er mere forskel på mennesker end på mænd og kvinder. Og de synes ikke at mænd skal ansættes til særlige opgaver. De griner begge ved tanken om alle de mænd, som i en periode blev ansat, alene fordi de kunne spille guitar. Der må bare forventes noget mere.

Nogle gange er den bedste til at trøste eller til at skifte ble en mand, andre gange er det en kvinde. Og det afgørende er altså, hvem der er mest kvalificeret til et job.

Poul Mose og Pernille Karsdal har også svært ved at definere den helt rigtige opskrift på, hvad der skal til for at tiltrække flere mænd. Ingen af dem tror på at mænd nogen sinde vil komme til at udgøre halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne, og de mener heller ikke, at man behøver at stræbe efter det. Det skal i hvert fald altid være evnerne og lysten som driver værket.

En lønstigning ville måske nok fastholde flere i jobbet, uden at det dog ville betyde alverden i forhold til at tiltrække flere mænd.

”Men arbejdsforholdene er vigtige”, mener Pernille Karsdal.

”Der skal være plads til fysisk aktivitet”.

Og rammerne er da også noget de lægger vægt på i deres egne ansættelsessamtaler. At bevægelse er en del af børnehavens hverdag. At de tager ud i naturen. At ungerne gerne må lege farlige lege.

”Det er også en god ide at have en mand som referenceperson i stillingsopslagene. På den måde indikerer man, at stedet ikke er en ren hønsegård”, siger Poul Mose.

Måske er opskriften god. I Børnehaven Ryesgade 60 er der 4 mænd blandt de 11 ansatte.