Budget 2009

Ved korsvejen

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvert år er budgetoplægget et blodbad: hvert år skal børnene klumpes endnu mere sammen, fritidshjemmene og legepladserne nedlægges, og hvert år skal der skæres en bid mere af børnenes, de unges og de ansattes velfærd. Denne gang er budgetforslaget tillige noget helt særligt, for denne gang er et revisorfirma (!) kommet ind over, og denne gang afgør politikerne helt grundlæggende, hvilken vej de vil gå i forhold til Københavns fremtid. Vælger de velfærd eller vælger de udlicitering?

Så er vi her igen.”

Siger folk til hinanden med et skævt smil. Sådan er stemningen ved LFS’ første store budgetmøde den 21. august med ledere og tillidsfolk fra de københavnske daginstitutioner.

Lidt træt. For hvorfor skal det dog være det samme hvert evig eneste år op til budgetforhandlingerne, at der skal fi ndes de mest vanvittige besparelser på byens børn og unge. Men der er også en tændt stemning af at ”okay så tager vi kampen op endnu en gang”.

Og der er jo heller ikke andet at gøre, hvis forholdene for børn og voksne ude i vuggestuer, børnehaver, på fritidshjem og i klubber ikke skal blive helt utålelige for alle parter.

LFS’ formand Britt Petersen åbner mødet i den helt fyldte Nørrebrohal med at opfordre kommunen til at koncentrere sig om kerneområderne og ikke bruge krudt på at satse på en masse nyt, ikke i år. Det ville give et pusterum til alle, også til politikerne selv.

Hun skitserer baggrunden for budgetoplægget. KL, Kommunernes Landsforening, som også Københavns Kommune nu er en del af, har indgået aftale med regeringen for det næste år, hvorefter kommunerne får langt færre penge end de har brug for. Det er i øvrigt en aftale, som overborgmester Ritt Bjerregaard ikke har stemt for. Samtidig binder en budgetaftale fra hendes første år i overborgmesterstolen alle partier til hvert år at skaffe penge – og vi taler millioner, 194 millioner kroner til næste år for Børne- og Ungdomsudvalgets vedkommende – fra deres budgetter til et såkaldt prioriteringsrum. Disse millioner tages altså fra opgaveløsningen.

Denne årlige besparelse, som i øvrigt gennem årene har haft mange betegnelser, har LFS jagtet længe. Og sidste år lykkedes det, ud over at få rullet de planlagte besparelser tilbage, at få lagt klausuler ind til budgetforhandlingerne i år. Klausuler som betyder at når Økonomiudvalget kræver penge ind fra udvalgene i år, må det hverken være i form af grønthøsterbesparelser eller tages af driften. Med andre ord må det ikke betyde serviceforringelser.

For Børne- og Ungdomsudvalget betød forbudet mod grønthøsteren at de i første omgang måtte opgive at fi nde pengene. De kunne ikke præsentere Økonomiudvalget for nok forslag til besparelser. Noget som med al ønskelig tydelighed viser at der ikke er mere at tage af – undtagen at skære dybt i selve kerneopgaven. Nogle forslag til besparelser har de lavet, men hvilke som ender på Økonomiudvalgets bord er uvist.

SFO’er og områdeledelse

Hvad så? Så blev revisorfi rmaet Deloitte sat på opgaven. I forvejen holder Deloitte sammen med Økonomiudvalget Børneog ungdomsudvalget i en kort snor, eller hjælper udvalget med at komme på økonomisk fode igen, hvis man vil sige det pænt.

Deloitte går til opgaven med at finde besparelser, som ikke er grønthøster og ikke er serviceforringelser. Og det har de udarbejdet et forslag til (det ligger på mitlfs.dk).

”Deloitte har aldrig pralet af at have indsigt. Eller holdninger. Eller følelser. Og det holder de bestemt også, med det de er kommet med her”, fortæller Britt Petersen og giver et overblik over forslagene til besparelser.

For det første forældrebetalingen. Den foreslår de omlagt, så beregningsgrundlaget ændres. Det betyder selvfølgelig højere takster. Og det lader KFO, Københavns Forældre Organisation, nok ikke gå stille for sig.

Som det andet skal alle fritidshjem laves til SFO’er.

”Ikke fordi Deloitte ser dem som smartere eller bedre end fritidshjem, men fordi man dermed fl ytter institutionerne fra servicelov til skolelovgivning. Og det er til gengæld smart, for så bortfalder loftet for forældrebetaling, hvad man også tydeligt kan se på de vanvittige SFO-priser ude omkring i landet. Samtidig er man ude over reglerne for antal fysiske kvadratmeter til børnene. Rigtig smart.”

Endnu smartere bliver det, når Deloitte skal finde løsningen på de mange fritidshjem som er tilknyttet samme skole: disse SFO’er skal bare have en områdeleder.

”Genialt – og det medfører ikke serviceforringelser, skal I huske”, siger Britt Petersen med tyk ironi til den fyldte Nørrebrohal. ”Der er jo ingen besparelser på den økonomiske ramme for fritidshjemmene, det handler alene om at forældrene skal betale mere, siger de. Jo tak, samme ramme, men til hvor mange børn. Og SFO’er er ikke det samme som fritidshjem, det ved vi alle.”

Modulpasning og outsourcing

Det tredje forslag er modulpasning. Igen er det en træt kæphest, som trækkes af stalden. Og det er heller ikke en serviceforringelse, siger de, der vil jo være personale de timer forældrene vælger.

Nogen må have glemt at fortælle Deloitte om den rapport, kommunen lavede i foråret baseret på daginstitutionernes registrering af børnefremmødet. Den viste klart og tydeligt at personalet møder ind samtidig med børnene.

”Der hvor personalet er fuldt ud er børnene det også. Så hvor skal man tage timer? De kan kun tages der, hvor alle børnene er mødt frem. Så modulpasning er serviceforringelse. Det nedsætter kvalitetsniveauet for alle børn i alle ordninger, i alle timerne. Det viser rapporten, som Deloitte tydeligvis ikke har set.”

Dermed slutter det ikke. For udover disse besparelser og indgreb har Deloitte en række ideologiske forslag. Først og fremmest handler de om privatisering, outsourcing, udlicitering. Af rengøring, gårdmænd og vedligeholdelse. Og i næste hug madlavning.

”Det skulle åbenbart give en masse besparelser. Det tror vi ikke på – og desuden er der det helt principielle – i forhold til personale som sælges for tredje gang”, siger Britt Petersen. Hun uddyber:

”Når man ser på udlicitering, skal man ikke nøjes med at se på medarbejdertilfredsheden efter første gang. Man skal se lidt længere, for det betyder jo at personalet er i tvangsmæssigt udbud hvert andet eller tredje år. Man skal undersøge konsekvenserne for personale, som engang var kommunalt ansat, når de udliciteres for tredje gang.”

Og helt bortset fra det, så er disse opgaver også kerneopgaver på institutionerne. Børnene knytter sig også til økonomaer, rengøringsfolk og gårdmænd. I forhold til madlavning har regeringen besluttet at alle børn skal modtage mad på daginstitutionen fra årsskiftet 2010. Og netop stordrift af det mener Deloitte man kan spare stort på. Selvom de kun tænker i ét måltid…

”Vi kender storkøkkener fra ældreområdet og det sociale område, vi ønsker det ikke på daginstitutionerne. Det giver sikkert ensartethed, ja, men er det et gode? Når forældrene og børnene er så vidt forskellige. Vi mener at de som laver mad er med i personalegruppen i institutionen.”

Væk med klubpuljen

Deloitte har også set på om man ikke kan hente noget på kvadratmeterne. For det er meget billigere at få flere børn ind i de eksisterende institutioner end det er at bygge nye.

Der ligger en aftale tilbage fra 1991, kaldet 1000 pladsers aftalen, om børneantal og kvadratmeter, den skal nu støves af. For dengang blev alt målt nøje op.

”Der er ikke ledige kvadratmeter i entréer, grupperum og møderum. Og så har Deloitte i ramme alvor forslået at institutioner rydder op i kælderrum, så de kan opsige lejemålet for den ene halvdel af kælderen…”, siger Britt Petersen med et grin.

Ikke at der ellers er så meget at grine af, for nu kommer Britt Petersen til forslagene for klubberne.

Som det ene skal der indføres betaling som svarer til fritidsklubberne. ”Men har vi ikke netop brug for at gøre klubberne attraktive i en by som vores? Er det virkelig målet at lokke de unge ud af klubberne i stedet for ind i dem? Hvis vi gerne som by vil have lidt ”styr på” vores unge, så skal man altså ikke sætte priserne voldsomt op.”

Som det andet skal puljen til udvikling på klubberne, som bl.a. bruges til opsøgende arbejde, nedlægges. Dermed vil man ikke kunne efterleve målsætningen for klubberne om netop at være opsøgende over for de unge.

”Men Deloitte har løsningen: man flytter bare klubberne over i ungdomsskolelovgivningen.”

Hvad der tages ud og hvad der går videre – om noget – er uvist i skrivende stund. Udvalget mødes den 3. september (efter redaktionens slut på dette blad) og beslutter hvad de gør.

Disrespekt og narresut

Når budgetforhandlingerne denne gang er så særligt afgørende er det ikke først og fremmest på grund af de mange forslag om besparelser. De er slemme, og mange af dem har vi set mange gange før. Denne gang er der en ekstra krølle på, nemlig Deloittes input og anbefalinger. Jan Hoby kalder Deloittes rapport et partsindlæg – præsenteret som et neutralt oplæg.

”Deloitte beskriver markedsgørelsen med udlicitering etc. som en naturlov, med modulpasning, SFO’er, privatisering og udlicitering af 1500 medarbejdere. Hele oplægget er fuldstændig på regeringens linje, det er reelt et partsindlæg med sin nyliberale markedsgørelse og angreb på de faglige pædagogiske og økonomiske forhold vi har. Derfor jubler de borgerlige partier også over forslagene og kalder dem visionære og fremtidens København”, siger han og fortsætter:

”Men i København er sygefraværet i top og arbejdsmiljøet i bund. Og i år skal politikerne vælge hvilken slags by København skal være – og for hvem. De rige eller dem der bor og arbejder her. Dette er altså ikke kun et anliggende for os men for hele byen. Så hvad vil Ritt Bjerregaard huskes for, at være en rationaliseringsmaskine eller velfærd? Og det er jo det sidste hun vil.”

Jan Hoby henviser til at politikerne taler om attraktive arbejdspladser og at det nu er pædagogernes tur – men samtidig skærer de ned med den anden hånd.

”Det er disrespekt for personalet, og det gør hele visionsdebatten til en narresut. Vores krav er klare. Fritidshjemmene skal bevares, de skal hegnes ind af en politisk aftale. Her er der en kvalitet som ikke findes andre steder. Modulpasning skal ikke indføres. De giver ikke fleksibilitet som Deloitte påstår, det ville derimod længere åbningstid gøre. Vi siger nej til udviklingsprojekter som tages fra kerneydelsen. Vi siger nej til udlicitering af nogen som helst del af kerneydelsen. Tænk bare på Accenture! Og hvis taksterne skal stige så skal de bruges til kvalitetsforbedringer.”

Så nu skal kampgejsten findes frem igen – der bliver rigeligt brug for den. Og forældrene, hvis børn dette handler om, skal selvfølgelig med ind i kampen.

Forældrene med Resultatet af Deloittes forslag om nedskæringer kan hurtigt blive meget synlige – hvis Børne- og Ungdomsudvalget tager forslagene til sig. Nemlig som forældrenes blokader af daginstitutionerne – igen. Det er da også netop det LFS opfordrer forældrene til: at gå på barrikaderne her i efteråret. Og kæmpe mod at daginstitutionerne bliver dyrene, at børnene får mindre plads, og at der er færre voksne til hvert barn. Sidste år fik forældrene som bekendt succes med deres kamp, nedskæringerne blev aflyst.

Pladskapacitet Du har måske også læst om diverse forslag om at køre børn, der ikke er plads til i de københavnske daginstitutioner til Sverige? Eller at udvide børnegruppen i relativt nye institutioner? (Hvad der i øvrigt ikke er kvadratmeter til) Baggrunden for sådanne kreative forslag er at Børne- og Ungdomsforvaltningen sideløbende med rædslerne i budgetforhandlingerne døjer med mangel på pladser. Og dermed er der risiko for at de ikke lever op til pasningsgarantien, noget som vil koste meget dyrt. Nærmere betegnet har fire ud af otte distrikter problemer; lederne dér holder direktionen møder med. Men samtidig er der pladser i overskud andre steder i byen… ”LFS kommer ikke til at indgå aftale om merindskrivning eller udvidelse af børnegruppen. Tværtimod vil LFS bringe lovgivning om arbejdsmiljø, støj, byggelov etc. i spil. Men vi blander os ikke i de aftaler I som institutioner selv laver”, siger Britt Petersen.

Udtalelse: På stormødet i Nørrebrohallen den 21. august vedtog de tæt ved 600 ledere og tillidsrepræsentanter en udtalelse. Et ja til kommunal velfærd og en protest til nedskæringer og udlicitering. De udtaler bl.a.: ”Det pædagogiske personale i København kræver at politikerne betræder en anden vej. Årtiers nedskæringer, standardisering og systematisk diskvalificering af vores faglighed er langsomt men sikkert ved at tømme det pædagogiske område for dets mangfoldighed og livskraft. Vi kræver at alle politikere – såvel i Børne- og Ungdomsudvalget som i den samlede Borgerrepræsentation – vælger velfærdsdagsorden og viser, at kommunen har sine egne og bedre idéer til udviklingen af den vitale kommunale velfærdsopgave: At skabe de bedst mulige rammer og vilkår for alle børns og unges opvækst og udvikling og de ansattes arbejdsvilkår.”