Mænd skal bryde kønsbarrierer i børnehaverne

Af Anna Ole Riis

Der er brug for flere mænd i børnehaverne. Det er nemlig vanskeligt at lære børn om ligestilling, når de voksne, der passer børnene, selv reproducerer gammeldags kønsroller, mener kønsforsker Steen Baagøe Nielsen.

Ligestillingsminister Karen Jespersen (V) opfordrede med en kampagne i marts måned alle landets børnehavepædagoger til at slippe piger og drenge fri af gammeldags kønsstereotyper. Men kampagnematerialet fokuserer for snævert, mener Steen Baagøe Nielsen, som er kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

Formålet med ligestillingsministerens initiativ er at gøre pædagoger bevidste om, at det kan have konsekvenser, hvis kønnet bliver en spændetrøje for det enkelte barn. Materialet pointerer, at det fx er vigtigt, at man ikke bevidst eller ubevidst fastholder børn i klassiske kønsroller, hvor kun drenge klatrer i træer og kun piger leger med dukker.

Men ifølge Steen Baagøe Nielsen, er det ikke nok.

”Man er nødt til samtidig at tage fat på at ændre de åbenlyse forhold i den pædagogiske hverdag, som viser at ligestilling ikke står for døren”, siger han.

Selvom Danmark i årevis har haft verdensrekord i antallet af mænd i børnehaverne, så viser tal fra BUPL at kun 6,1 procent af de ansatte pædagoger er mænd. Og en stor del af disse har ledelsesstillinger. Samtidig er det værd at bemærke, at mandlige pædagoger ikke pr. definition ændrer på børns opfattelser af hvad mænd og kvinder kan.

”For det er ofte de mandlige pædagoger som spiller fodbold med drengene, laver bål, leger vildt, tager billeder, skifter elpærer, flytter møbler eller fikser computeren”, fortæller Steen Baagøe Nielsen.

Selvfølgelig skal vi udnytte hinandens ressourcer og kvaliteter. Men det kan lede til diskrimination af både kvinder og mænd, hvis de føler sig behandlet som køn, snarere end som kvalificeret arbejdskraft.

”Og så må vi altså være bevidste om, at den arbejdsfordeling er med til at cementere traditionelle kønsgrænser over for børnene”, tilføjer han.

Bryd med gamle kønsopfattelser

I en årrække har debattører som Bertill Nordahl, Gideon Zlotnik, Carl-Mar Møller og Ann-Elisabeth Knudsen markeret sig med meninger om kønnet som naturligt indkodet i børn. Og om at drenge og piger derfor har vidt forskellige behov i forhold til leg, læring og identitetsdannelse. I forlængelse af det betragtes ”feminiseringen” i skoler og institutioner ofte som bekymrende.

Debatten indeholder ifølge Steen Baagøe Nielsen en massiv anklage mod kvindelige pædagogers professionalisme, fordi den samtidig indikerer, at kun mandlige ansatte kan hjælpe på situationen.

”Men der er absolut intet belæg for at hævde, at kvinder ikke udmærket kan imødekomme krav om traditionelt maskuline færdigheder”, fortsætter han.

Når han selv peger på, at der er behov for flere mænd i daginstitutionerne, så skal det da også forstås stik modsat. Nemlig som en forudsætning for at bryde med, i stedet for at bekræfte, traditionelle opfattelser af køn.

Siden starten af det 20. århundrede har daginstitutionerne skulle afspejle familierne. Og hvis daginstitutionerne fortsat skal leve op til almindelige forventninger om at udøve en tryg omsorg, som den der finder sted i moderne familier, så kræver det mandlige pædagoger, mener Steen Baagøe Nielsen.

”Vi skal rekruttere flere mænd, fordi vores forestillinger om ligestillingen kræver det. Kun på den måde kan børn og forældre erfare, at mænd faktisk også vil prioritere omsorg som et værdifuldt arbejde”.

Gode erfaringer fra Norge

Men hvordan får vi tiltrukket flere mænd på uddannelserne og i institutionerne?

Ifølge Steen Baagøe Nielsen blev det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne igen fremhævet, at pædagoger arbejder til en ”kvindeløn”, som ikke appellerer til mænd. Så lønnen er et oplagt indsatsområde.

Desuden mener han, at vi med fordel kan skele til erfaringer fra Norge.

I modsætning til i Danmark, hvor andelen af mænd på både pædagogstudiet og i daginstitutionerne har ligget relativt stabilt de seneste 20 år, så er det i Norge over en kort årrække faktisk lykkedes at øge procentdelen markant.

I Norge er politiske initiativer for at skabe ligestilling i ”barnehagen” tæt knyttet til et ønske om at rekruttere flere mænd. Handlingsplaner går målrettet mod at 20 procent af de ansatte i 2010 skal være mænd. Bestræbelserne drejer sig blandt andet om særlige rekrutteringsteams, om at udnytte muligheden for at søge specifikt efter mænd og om forskellige tiltag for at mindske mænds frafald på både uddannelse og job.

Det er blot eksempler på nogle af de muligheder og metoder, vi i Danmark slet ikke har fokus på.

”Hvis vi vil påvirke udviklingen af børnehavebørns kønsidentitet og dermed fx åbne op for flere valgmuligheder i deres fremtidige karrierevalg, så er vi nødt til også at diskutere, hvordan vi får mænd til aktivt at vælge det pædagogiske arbejde”, konkluderer Steen Baagøe Nielsen.