Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Lad os lege
Af Elisabeth Lockert Lange
Når Moses ikke kommer til bjerget, så må bjerget komme til Moses. Dette ordsprog kunne – lidt omskrevet – være overskriften på legepladsernes meget vellykkede legedag. Altså: hvis Københavns styre ikke vil komme til legepladserne, så må legepladserne komme til Rådhuspladsen.
Sikke et fabelagtigt flot arrangement!
Sådan lyder kommentarerne i forskellige versioner rundt omkring på Rådhuspladsen fra de mange mennesker, der har benyttet sig af de legepladsansattes initiativ, og som er myldret ud på – ja på legepladsen, som Rådhuspladsen var blevet omdøbt til.
Det er tirsdag den 19. august og hele pladsen er fyldt med børn, forældre, bedsteforældre, legepladsansatte (let genkendelige i deres ens trøjer) og alle os andre uden børn, som alligevel morer os over de mange aktiviteter, der fylder det meste af Rådhuspladsen.
Sikken en energi og sikke et humør. De har været i gang siden tidlig morgen, medarbejderne på legepladserne, med stille op og gøre klar til dans, sang og musik på scenen, til fodbold på en meget populær minibane, til rollespil og leg med masker, udrustning og våben og til ridning på den sødeste lille hest. Der er lagt en stor minigolfbane ud, der er en stor hoppedrage, mange børn står i kø for at blive malet, og mange sidder ved bålet og laver snobrød. Der er et byggeareal og en cykelbane, en legestue og et malerværksted. Så er der en række boder med spillecafé, med sæbebobleblæsning, med kreative aktiviteter som perlekæder og endelig er der en socialkontorbod. Ja der er nok at vælge mellem, begejstringen er stor, og stemningen er i top. For de legepladsansatte er her sidst på dagen stadig energiske og på.
Dette er i sandhed netop det der kendetegner de bemandede legepladser: et liv, et mylder og en mangfoldighed så hatten passer (alle). De 23 stadig eksisterende pædagogisk bemandede legepladser havde lovet sjov, leg, beskæftigelse og sport. Noget for enhver smag. Det holdt de.
Og netop sådan kender mange københavnere deres legeplads, og netop det ønsker de legepladsansatte at vise byens politikere – for de kommer jo ikke på legepladserne til daglig. Baggrunden for den store legedag er at legepladser igen står på kommunens spareliste, det vil sige de er igen varslet nedlagt. Flere af dem, vi taler med, stryger sig over panden: det er bare så anstrengende at miste sit job og sin mission hvert år. Andre trækker lidt på skuldrene: det er vi nødt til for at overleve med humøret i behold, siger de.
Vigtigt sted
Med så stort et arrangement lige uden for politikernes kontorer er det svært for dem at overse at der foregår spændende ting på pladsen. Fire borgmestre er da også ude og kigge, spørge og snakke med initiativtagerne. Nemlig overborgmester Ritt Bjerregaard, børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og beskæftigelsesog integrationsborgmester Jakob Hougaard. Børne- og ungdomsborgmesteren får også overrakt de mange underskriftertil større for legepladsernes bevarelse af en pige, som kommer kørende i Bondegårdens flotte gyldne karet med hest for.
Og hvorfor er det vigtigt at de bemandede legepladser bevares?
Området argumenterer selv for deres liv i den pressemeddelelse som de sendte ud som optakt til den store legedag. De skriver bl.a.: ”De pædagogiske legepladser er et være- og kommested for børn uden institutionstilbud, småbørnsfamilier, samt velbesøgt af både dagplejere, institutioner m.v. En af årsagerne er at – ud over lege- og beskæftigelsesmulighederne – den pædagogiske bemanding betyder at der er et opsyn og tilsyn med stedet og de besøgende, der sikrer at en pædagogisk bemandet legeplads netop er et værested for børn og småbørnsfamilier og relaterede andre målbrugere, og ikke andre grupper.
Med dette peger de på den skæbne som overgår de legepladser, der tidligere har fået nedlagt den pædagogiske bemanding og er blevet ”almindelige” legepladser. Mange af dem er ikke længere trygge besøgssteder for børn og familier, da andre grupperinger mere eller mindre har overtaget stederne i praksis, så det ikke længere er egentlige børnelegesteder.
På de bemandede legepladser sker tingene derimod på børnenes betingelser, her er der plads til både bevægelse og fordybelse. De er børnefamiliernes grønne åndehuller i en stresset storbyhverdag.
På store legedag kom legepladsernes store spændvidde til syne og blev tydelig. Og sådan er de legepladserne, utrolig forskellige. Der er ikke to der ligner hinanden helt. De ligger nemlig i forskellige områder og har forskellige besøgende, som præger deres hverdag.
De bemandede legepladser er en helt igennem københavnsk opfindelse, som har 70 års jubilæum næste år. En opfindelse som stadig holder og er efterspurgt i byens liv.
Som det lyder i et par af versene i den sang som medarbejderne havde forfattet til dagen: