Budget 2009

Socialområde fredes

Fredning af det sociale område. Sådan ser meldingerne i hvert fald ud nu her lige før budgetforhandlingerne går i gang.

Og hånden på pengekassen, overborgmester Ritt Bjerregaard og de andre borgmestre kan da heller ikke lade, som om de ikke er fuldt ud klar over den situation, de satte det sociale område i med dette års budget. Det har LFS’erne både ude på institutionerne og inde i fagforeningen sørget effektivt for med diverse kampagner.

Det fælles symbol for dem har været og er stadig – for de fortsætter skam – hjertet. Hjertet som politikerne bør vise for de svageste borgere i byen, de hjemløse, de udviklingshæmmede, de sindslidende, de udsatte børn og unge, de handicappede. Hjertet som har brug for den førstehjælp der ligger i bedre rammer, bedre boliger, bedre budgetter.

Og de mange aktioner med hjertet som budskab og symbol har båret frugt. I og med at Ritt Bjerregaard offentligt har udtalt at det sociale område må stå for tur ved næste år budget.

Også hun har vel indset at skandalerne på området bunder i elendige forhold for både beboere og personale, og at bostederne må og skal have et løft.

Over for Berlingske Tidende afviser hun dog at denne erkendelse indebærer at kommunen hidtil har svigtet de socialt udsatte i byen, selv om socialforvaltningen også i år har skullet spare. Hun begrunder det med at København tiltrækker folk, som har vanskeligheder. At byen har fået flere handicappede, psykisk syge, alkoholikere og dermed også en større udfordring end andre byer i Danmark.

Mediehetz – endnu engang

Bostedet Tokanten er endnu engang kommet i Berlingske Tidendes søgelys. Denne gang efter to anonyme klager, der rejser en voldsom og grov kritik af forholdene på bostedet. Klagerne hævder at være medarbejdere på Tokanten, men til trods for at forvaltningen har givet ”frit lejde” til at møde op i forvaltningen og uddybe kritikken, er ingen mødt op.

I LFS er vi overbeviste om, at der ikke er hold i anklagerne. Vi ved og har set, at ledere og medarbejdere arbejder målrettet og hårdt på at få Tokanten op at køre efter flere måneders konstant mediehetz.

Samtidig er vi stærkt kritiske over for den angiver kultur, der kan blive konsekvensen af den nye linie i Socialforvaltningen, hvor enhver anonymt kan anklage medarbejdere og ledere for hvad som helst. Det er voldsomt at se sig selv anklaget sort på hvidt, det er destruktivt for det interne samarbejde, at det er sket anonymt – og det er direkte ødelæggende for den enkelte og for Tokanten at se sig hængt ud i medierne. Kritik skal rejses i åbenhed og ikke anonymt eller i medierne. Hverken anonym klageadgang eller medieomtale er nogen garant for åbenhed; tværtimod. LFS