Netop nu

Få penge hjælper ikke

En beskeden forøgelse af fattige og socialt udsatte børnefamiliers rådighedsbeløb til gengæld for at tage arbejde ser ikke ud til at forbedre børnenes helbred og trivsel. Det er konklusionen i en ny forskningsoversigt (international), der har gennemgået ni undersøgelser med over 25.000 deltagere i alt.

Seniorforsker Else Christensen, der bl.a. beskæftiger sig med SFIs store børneforløbsundersøgelse, vurderer, at børns trivsel handler om meget andet end familiens økonomi – ikke mindst forældrenes personlige ressourcer. Dårligt stillede familier har sjældent kun en dårlig økonomi. Hun foreslår en kontaktperson gennem flere år.

Den manglende effekt af den – lille – hjælp – kan også skyldes at den netop er lille, at de økonomiske tilskud simpelthen er for små til at gøre en forskel i familiernes levevilkår. I de fleste tilfælde var der tale om en samlet forøgelse af husstandsindkomsten på mindre end cirka 250 kr. om måneden. I alle undersøgelserne er der knyttet forskellige betingelser til den økonomiske hjælp, som regel et krav om fuldtidsbeskæftigelse. Det kan virke modsat hensigten, fordi det for en enlig forsørger kan øge stressniveauet.

Måske man burde undersøge effekterne af større beløb uden betingelser…

Ikke én ny krone

Er der i regeringens udspil til finanslov. Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet). Finanslovsforslaget for 2009 har initiativer for 9,5 mia. kr. Men AErådets beregninger af udspillet viser at pengene allerede er brugt i en række tidligere aftaler, inden at regeringen overhovedet er gået i gang med at forhandle med Folketingets partier. Reelt betyder finanslovsudspillet således ingen forbedringer af offentlige service. Og det der fremstilles som en gavebod dækker reelt over at der i finanslovsforhandlingerne er et rundt nul tilbage til serviceforbedringer.

Finansministeriet lægger op til et samlet løft i det offentlige forbrug på 5,2 mia. kr. Men disse penge ikke er ”nye”, fordi globaliseringspuljen, trepartsaftalen, kvalitetsreformen, kommune- og regionaftalerne og tilbageførelse af sidste års statslige opsparing lægger beslag på dem. Så reelt er der ikke én ny krone at forhandle om i de kommende finanslovsforhandlinger.

Seniorordninger kan give ekstra hænder

Et stort flertal af FOAs medlemmer, tre ud af fire af velfærdsstatens frontmedarbejdere, er villige til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvis de får mulighed for at gå ned i tid men samtidig beholder deres nuværende indtægt. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra FOA, lavet i forbindelse med Arbejdsmarkedskommissionens arbejde med at se på, hvordan der kan sikres flere hænder til det danske arbejdsmarked.

Og seniorrettigheder fx i form af seniorfridage med lønkompensation er et oplagt sted at starte, vurderer FOAs formand, Dennis Kristensen.

I dag går FOAs medlemmer i gennemsnit på efterløn, når de er 60,5 år. Hvis 75 procent af dem vil blive blot ét år længere på arbejdsmarkedet mod at gå ned i tid uden at gå ned i løn, svarer det til omkring 3250 ekstra medarbejdere i servicefagene. Og den ordning er billigere at betale for end efterløn til de samme medarbejdere.

Fleksibilitet nedsætter sygefravær

Vi taler så meget om fleksibilitet og underforstår at det er medarbejderne der skal være fleksible. Og fleksibilitet på arbejdspladsen er også et kodeord. Men også fra arbejdspladsens side. For kan du selv bestemme tempoet på din arbejdsplads, hvis du føler dig sløj eller syg, så er risikoen for, at det ender med en decideret sygemelding mindre. Det viser en undersøgelse fra det svenske universitet Karolinska Institut ifølge Magasinet Arbejdsmiljø. Bliver medarbejderne alligevel nødt til at lægge sig syge, så har de størst chance for at vende tilbage til jobbet efter en langtidssygemelding, hvis fleksibiliteten på arbejdspladsen er stor.