Udsatte børn og unge

Læssevis af omsorg

Af Jørn Foss, konsulent, tidligere seminarielærer på Københavns Pædagogseminarium

Tålmodighed – uudtømmelig barmhjertighed – urokkelig fasthed. Arbejdet med udstødte unge kræver læssevis af omsorg. Og det er aldrig for sent.

Som tidligere pædagogiklærer er det befriende at få en pædagogisk bog i hånden, der handler om praktisk pædagogisk arbejde sat ind i en relevant og aktuel teoretisk referenceramme. Hvor teorierne spejler sig i praksis og får en nytteværdi.

Sådan er bogen Pædagogik fra Farsø; et anerkendende samarbejde mellem to forskere fra Ålborg Universitet og medarbejdere fra Solhaven/Himmerlands Rådgivningscenter, HRC.

Solhaven blev etableret for 21 år siden, da fire socialarbejdere forlod Københavns Kommunes døgninstitution Vitskøl Kloster og startede Solhaven med tre elever. Dermed startede udviklingen af en unik ny institutions- og behandlingstænkning i arbejdet med de mest udstødte unge i Dronningeriget Danmark.

Fire år efter etablerede de endvidere Himmerlands Rådgivningscenter (HRC), som tilbyder projekter, familiepleje, opholdsteder for børn og unge, bo-selv træning og projektløsninger med blandt andet udredning af unge eller voksne, der har komplicerede problemer, samt forskellige konsulentopgaver.

Solhaven/HRC beskæftiger i dag ca. 300 ansatte og har indskrevet ca. 85 børn, unge og voksne. Menneskesynet har hele tiden været præget af en holdning om, at der ikke findes unge, der er uanbringelige, men der findes steder der ikke kan magt de unge. Det pædagogiske livssyn holder fokus på, at selv de ”værste” unge rummer noget positivt, der kommer frem, når de udsættes for læssevis af omsorg.

Solhaven blev hurtig en magnet for mange af de såkaldte ”utilpassede” unge, som ikke passede ind i eller/og blev afvist af andre behandlingstilbud.

Baggrunden for bogen er at forskerne Karin Kildedal & Dorthe Kildedal Nielsen fra Ålborg Universitet blev inviteret til Solhaven/HRC for at interviewe nogle af de medarbejdere, der har haft væsentlig indflydelse på udviklingen af stedets pædagogiske tænkning, og samtidig været med til at føre ideerne ud i praktisk pædagogisk arbejde. Forskerne har ikke observeret det pædagogiske arbejde, men har sat medarbejdernes fortællinger ind i en sammenhængende teoretisk forståelsesramme. Hensigten har været at beskrive tænkningen bag pædagogikken med henblik på at klargøre de begreber, der anvendes i mødet med de unge.

Relationen

Forfatterne præsenterer i bogens start den nyeste forskning om, hvordan mennesker udvikler sig, hvordan der kan ske fejludvikling socialt såvel fysisk og psykisk, samt hvordan der kan rettes op på tilknytnings- og relationsforstyrrelser. Forskningen viser nemlig, at det aldrig er for sent at rette op på de omsorgssvigt og skader, som de unge har været udsat for.

Nyere forskning giver belæg for at kunne konkludere, at pædagogens rolle er den mest kraftfulde og helbredende faktor, der findes i forhold til at støtte en udvikling hos børn og unge, som har relations- og tilknytningsproblemer. Men det kræver en relation mellem den unge og en eller flere voksne, som indeholder de elementer der er i den sunde barnforældre relation. (Susan Hart 2006). Det vil sige en relation, hvor der satses på gensidig følelsesmæssig afstemning mellem ung og voksen.

Forskningen viser, at der gennem denne type relation kan ske det, at den unge får nye erfaringer med samspil, og disse erfaringer kan medvirke til at både den unges psykologiske tilstand og hjernens funktion ændres. Det er en forskning der lægger vægt på at man knytter bånd til disse misrøgtede unge mennesker.

”Hensigten med at arbejde med relationer er at den unge lærer at bruge denne lærdom som en model på, hvordan kan man være sammen med andre. Den relation, der opbygges mellem en ung og en medarbejder, anskues således som et redskab. Der skal hjælpe den unge til at kunne indgå i sociale relationer med andre mennesker. Af samme grund betragtes det som en vigtig del i forløbet, at medarbejderne forstår at give kontakten fra sig, når den unge er klar til det”. (Citat fra Pædagogik fra Farsø)

Vejen er via en tæt vedvarende og konsekvent anerkendende pædagogisk voksenrelation til den enkelte unge, der bygger på en forståelse af, at vi mennesker påvirker og skaber hinanden gennem de relationer, vi indgå i.

”Anerkendelse er for pædagogikken, hvad musikaliteten er for musikken (…) Anerkendelse skaber relationer i den pædagogiske verden, og enhver form for anerkendelse forudsætter evnen til at dele bevidsthedstilstande med andre mennesker (…) et samspil, hvor man så og sige deler sin bevidsthed med et andet menneske, ligesom det andet menneske deler sin bevidsthed med en selv (…) Den anerkendende pædagogik lægger vægt på at fremme oplevelser af grundlæggende tryghed i de relationer den unge færdes i og dermed øge den unges evne til at klare de udfordringer moderniteten byder på. ” (Skriver Bente Lynge (2007) i sin bog om anerkendende pædagogik)

De unge skal møde nogle mennesker der vil dem, og som kan give dem nogle nye måder at være sammen med andre mennesker på.

Kompetente medarbejdere

De unge er helt afhængige af, at medarbejderne er kompetente, engagerede, samt vil og kan rumme de unge. ”Opdragelsen af mere eller mindre officielt diagnosticerede ”uden-for-pædagogiskrækkevidde” og ”uunderviselige” unge er noget, der kræver menneskelig mod”. (Skriver Benny Lihme i Det er så fucking træls! Solhaven og de unge)

Derfor ansættes medarbejderne ud fra deres personlighed frem for deres uddannelse: ”Det har gennem årene givet os adskillige hårde ord med på vejen. Vi har valgt at lade resultaterne vise, at vores satsning har været korrekt”, siges det i forordet af to af initiativtagerne der startede Solhaven i 1987.

Flere af medarbejderne fremhæver vigtigheden af, at medarbejderne formår at stå urokkeligt fast og tør vedkende sig at vide hvad der er ”rigtig” og ”forkert” social adfærd i det samfund, vi alle er en del af. Samtidig med at det kræver et stort hjerte. De voksnes definitionsmagt må forvaltes på en omsorgsfuld måde. Medarbejderens bedste redskab er ”sig selv”, siger en medarbejder og at ”mennesket bag” rollen som ”medarbejder” må træde tydelig frem for den unge.

Medarbejderne skal tage et personligt ansvar. På den ene side er Solhaven/HRC karakteriseret ved en meget handlende pædagogisk tilgang – og denne tilgang kalder på medarbejdere, der er dygtige til at handle!

På den anden side er udøvelsen af pædagogikken afhængig af at der reflekteres over, hvorvidt konkrete handlinger er i overensstemmelse med de grundlæggende pædagogiske overbevisninger, og om det er de rigtige ”værdier”, der afspejler sig i medarbejdernes samspil med de unge. Denne tilgang kalder på medarbejdere med en pædagogisk og dermed teoretisk baggrund (jævnfør modellen ”Handleren” og ”Tænkeren”). Den ideelle medarbejder er på sin vis både en ”tænker” og en ”handler”, men det er værdierne for arbejdet, der skal være til stede, uanset om man er den ene eller den anden type medarbejder. Det handler om at få sammensat et team, der kan sikre både og.

Det har altid været en grundtanke i metoden på Solhaven at kunne sige ”jeg” og ikke kun sige ”man”, ”ledelse” eller ”afdeling”. Man skal kunne sige ”jeg” fordi vores unge har haft så meget diffus vrede på ”systemer” og på sagsbehandlere og skolelærere, som har fået skylden for alt muligt, men de unge har meget sjældent haft mulighed for at agere direkte i forhold til en, der sætter grænser for dem” (Citat fra Pædagogik fra Farsø)

Et fundament af omsorg

Grundlaget for det pædagogiske arbejde bygger på massiv omsorg på flere niveauer. Omsorg givet af medarbejdere, der har kompetence, mod og vilje til at indgå i et samarbejde præget af reel involvering uanset hvor lidt eller hvor meget den unge kan give tilbage. Herudover er der nogle pædagogiske og socialpædagogiske strategier, der er bygget op om fem elementer i pædagogikken:

• Relation. En bevidst træning med at opnå mest muligt relation med den enkelte unge
• Inddragelse. Forpligtende og udviklingsstøttende inddragelse af de unge i egen udvikling
• Samhandling. Medarbejdere der handler sammen med de unge.
• Konsekvente reaktioner. Udviklingsstøttende og konsekvente reaktioner på uhensigtsmæssige handlinger
• Behandling. Særligt tilrettelagt forløb for den enkelte unge.

Pædagogikken bygger på en forståelse af at de unge har brug for læssevis af omsorg og et samspil med medarbejdere, hvor der lægges vægt på at skabe relationer mellem de unge og medarbejderne. Samtidig med at der lægges stor vægt på at de unge får mulighed for at forfølge og afprøve deres egne drømme, ønsker og ideer.

Udgangspunktet har i alle årene været at ingen er ”uanbringelig” og ingen opgave er uløselig. Hvilket indebærer at pædagogikken hele tiden må udvikles til at kunne løse de aktuelle opgaver ud fra den konkrete kontekst og en række individuelle forudsætninger. Handlingen bliver aldrig den samme, selvom det ser sådan ud! De har ikke en manual eller en bestemt metode for hvad man skal gøre i det konkrete samarbejde med den unge, men alle handlinger bygge på den grundholdning, at de unge har brug for tålmodighed, uudtømmelige barmhjertighed og urokkelig fasthed.

Sommerhusturen

Det hele starter med to uger i sommerhus med et særligt tilrettelagt indslusningsforløb. Den unge er sammen med nogle få voksne 24 timer i døgnet. Denne indslusning er helt afgørende for at etablere den første forbindelse. Princippet er at de unge skal mødes med åbent sind. Den unge mødes af medarbejdere, der stort set kun ved, hvad den unge hedder, og kun har en ultra kortfattet viden om den unges forhistorie. Man ved selvfølgelig, hvis de har brug for medicin m.v. Men kun socialrådgiveren på stedet har læst deres journaler og anbringelsesårsag m.v. Årsagen er at den unge skal have lov til at fortælle sin livshistorie og så at sige ”sælge” det billede af sig selv, som han ønsker. Det normale er at den unge fortæller om hvor sej han er, og hvor mange han har slået ned og den slags. Den unge prøver medarbejderne af.

”Hver gang den unge kommer med alle de trusler, som han plejer at kunne skræmme folk væk med, så siger vi: ”Jamen, det er fint nok, skal vi tage et spil Ludo”. Eller vi foreslår en gåtur på stranden, eller at drikke kaffe, se tv-avisen eller sådan et eller andet fuldstændig kedeligt. Alle de ting, han plejer at kunne få folk til at blive nervøse over, dem tager vi lidt fra oven af”. (Citat fra Pædagogik fra Farsø)

Afvisningen fra den unge tolkes som en slags tillidsafprøvning, hvor den unge undersøger, om han kan stole på medarbejderen. Det er Solhavens grundopfattelse af de unge at de dybest set gerne vil i kontakt med medarbejderne, og derfor tolkes afvisningen som et forsvar mod svigt.

”Når den unge isolerer sig på sit værelse, jamen så går man ned og banker på døren og siger: Hvad laver du`? Skal vi lave noget sammen?” . ”SKRID MED DIG DIT STORE FISKEFJÆS” får man så at vide. Så går man ned igen efter to minutter: hvad så, skal vi lave noget? Kom nu”. ”SKRID”. Når man har gjort det 25 gange, så er det en uimodståelig involvering, og den unge overgiver sig på et tidspunkt. Hvis vi bare bliver ved og ved.”(Citat fra Pædagogik fra Farsø)

Bogen er fyldt med historier om, hvordan medarbejdere samarbejder, intervenerer og blander sig i de unges liv fra de først 14 dage i et sommerhus og til de forlader stedet.

Ikke en isoleret ø

Solhaven/HRC har fra dag ét prioriteret højt at blive en integreret del af Farsø kommune. Husene ligger spredt i byen. Så mange opgaver som muligt løses i et samarbejde med det omkringliggende samfund.

”Som fisken kun kan lære at svømme i vandet, kan de unge kun lære at begå sig i samfundet gennem at deltage i virkelige, levende sociale processer. Stedets samspil med Farsø by, skolen, erhvervslivet og de handlende samt borgere i almindelighed, er i denne sammenhæng ganske enkelt unikt, også set i international sammenhæng.(…) Solhavens praktiske pædagogik: opdragelse og undervisning er ikke institutionaliseret snævert som en profession for de få, idet store dele af lokalsamfundet er med til at opdrage de anbragte unge på Solhaven. Som igen opdrager tilbage på Farsø by og påvirker borgernes tolerancegrænser og menneskesyn for så vidt angår disse ”samfundets stedbørn” med deres brogede baggrund.”

”Solhaven og de unge drager fordel af adskillige lægfolk på egnen, som har det fortrin frem for mange problemog sygdomsfixerede eksperter, at de alt overvejende dels forventer normal adfærd fra de unges side (og får det!), dels sædvanligvis normal fortolker de unges adfærd, lykkeligt uvidende om hvor psykopatologisk vanskelige tilfælde det ifølge papirerne er, at de har med at gøre.”(Begge citater fra Det er så fucking træls!)

En reflekterende øjenåbner

Med denne omtale af bogen ”Pædagogik fra Farsø” går jeg tæt på tænkningen bag pædagogikken med det mål at klargøre de begreber, der anvendes. Bogen er fyldt med fortællinger fra hverdagens episoder, metoder, pædagogiske dilemmaer, konflikter, handlinger, teoretiske refleksioner foruden et utal af inspirerende illustrative modeller.

Det er en åben, ærlig og provokerende øjenåbner for alle engagerede og reflekterende mennesker, der på den ene eller den anden måde arbejder med, interesserer sig for eller skal beskæftige sig med udstødte og såkaldte uanbringelige unge. Det er en bog for alle der ønsker at få sin egen pædagogiske praksis udsat for et kritisk reflekterende pædagogisk eftersyn.

Bogen er spændende fordi praktisk arbejdende medarbejdere lægger deres tanker, idéer, tvivl, dilemmaer og overvejelser åbent frem for de forskere fra Ålborg Universitet. Forskerne reflekterer på disse udsagn og spejler teorierne i deres praksis og skriver en bog om, hvad de mener om det de hører og ikke har set.

”Det er en stor glæde for os, at forfatterne til bogen gang på gang har kunnet påvise, at der er en overensstemmelse mellem vores, gennem mange år udviklede og gennemprøvede, metoder og teorier og nogle af de nyeste teorier om, hvordan man bedst hjælper unge og voksne med at komme på sporet igen”, skriver to af Solhavens/HRCs initiativtagere, der har været med hele vejen..

I forbindelse med læsningen af Pædagogik fra Farsø genlæste jeg bogen Det er så fucking træls! Solhaven og de unge. Hvis du virkelig vil komme bagom en alternativ, kærlig og professionel måde at arbejde med og forstå såkaldte unge utilpassede, så læs begge bøger i et hug. De supplerer hinanden på en fremragende måde. De kan inspirere alle der ønsker at skabe udvikling og nytænkning af den pædagogiske praksis inden for såvel daginstitutionsområdet, specialområdet og andre områder.

Der er et skrigende behov for langt mere praksisorienteret forskning som kan bruges til at udvikle praksis og skabe bedre udviklings- og livsvilkår for børn, unge og vokse.

Det er vigtigt at vi ikke kun tænke i egne brugere, egne målgrupper, men tænker på tværs af hele det socialpædagogiske felt og lade os inspirerer på kryds og tværs. Det kan udvikle hele området.

God fornøjelse.

Bogen Pædagogik fra Farsø kan købes hos Rabøl A/S Farsø på tlf. 98 63 10 11. Den koster 198,00 kr. + porto.