KKFO

Af Elisabeth Lockert Lange

Det åbne ægteskab

Man kan godt bo sammen i ligeværdighed og alligevel træde i karakter med sit faglige og kulturelle særpræg. Projektet er lykkedes for den nybyggede Utterslev Skole og KKFO.

»Det er ligesom et godt ægteskab. Der er to unikke personer, som har noget hver for sig, og så har de noget sammen, noget fælles. Og der er altså ikke noget værre, end når ægtefæller ender med at gå ens klædt i samme lyserøde vindjakker.«

Sådan beskriver lederen af Utterslev Skoles KKFO kaldet UFOen, Jens Rude, og leder af skolen, Søren Thorborg, deres fælles projekt og samarbejde. Og at ende i symbiosen ser de begge to som den største fare ved at være skole og fritidsordning sammen.

Når man taler med fritidshjemsfolket, skorter det ikke på nervøsitet over alt det værdifulde, der kan mistes i konstruktionen: ligeværdigheden mellem de to institutioner, hånds- og halsret over egne lokaler, og miljøskiftet for børnene.

»Det negative ved en KKFO som denne? Jeg skal lede længe «, siger Jens Rude tørt konstaterende.

Men så fortsætter han og Søren Thorborg: »Jo, hvis vi mister vores karakter som faggruppe, så det ikke er til at se forskel på pædagoger og lærere. Det må ikke ske.« Jens Rude uddyber:

»Vi har forskellige overenskomster og driftsprincipper, og selvom metoderne skal matche hinanden, er det vigtigt at bevare de to institutioners integritet, også regnskabsmæssigt. Så det er godt med en høvding hvert sted, ellers kunne vi let drukne og blive en del af skolekulturen.«

Hvis de to faggrupper bliver for ens, kan de nemlig ikke bruge hinanden. Sådan som de allerede gør nu - her under tre måneder efter start. De mødes på gangen og har samme personalerum, og de kan hurtigt gribe fat i hinanden.

»Vi har spottet hinanden som faggrupper, og vi har tillid til hinandens faglige kompetence. Det er lykkedes og har været i brug stort set fra første dag, når der har været behov for det i forhold til et barn. Det er jo de samme børn, vi har, og et barns udvikling er helhed.«

Lidt negativt lykkes det alligevel Jens Rude at finde frem.

»Det giver ekstra opgaver at bo så tæt sammen. Forældrene kan fx ikke altid se forskel på tingene. De er vant til at tale med os pædagoger, for det er hos os, de henter deres børn, så de begynder også at tale skole og skoleproblemer med os. Forældrene ønsker at møde pædagogattituden, men de vil gerne snakke skole. Vi skal lære forældrene, hvor de skal stile deres samtaler hen.«

Helhed og forskel

Helhed i barnets liv har været et af de tilbagevendende begreber, politikere og andre har brugt i deres argumenter for at bringe skole og fritidsordning tættere sammen. For nogen har det haft en positiv klang, mens andre har fået heldagsskole frem på nethinden. En sådan er absolut ikke målet med Utterslev projektet. Men helhed er et ord, som går igen i deres fælles verden.

»Hvis jeg ser stedet her i en helikopter om tre år, er mit billede en samlet institution, hvor børnene oplever en meningsfuld helhed, og hvor der samtidig er en kulturforskel. Jeg går ikke ind for helhedsskolen, den er ikke noget at stræbe efter«, siger Søren Thorborg og fortsætter:

»Helheden består af en række elementer, der virker sammen, både hvert af stederne og samlet. Det er enkeltheder, som spiller dynamisk sammen.«

Jens Rude nikker i enighed.

»Ungerne rykker jo ned fra hylderne afhængigt af deres behov. Og nogle gange er der tale om sociale behov, andre gange om faglige.«

Også forældrene skal i spil i den helhed. De er ikke altid så gode til at se barnet som ét barn, men har en tendens til at respektere det skolefaglige felt mere end de sociale kompetencer. Og de skal bringes til at forstå, at de faglige og de sociale kompetencer ikke kan skilles ad.

Del af ledelsen

Jens Rude kommer fra en SFO i en anden kommune, så han kender strukturens regler. En KKFO er lidt anderledes end en SFO, mener han, men også at man skal kende systemet godt for at kunne se forskellen.

»Skolelederen er den øverste leder, men KKFO-lederen er beskrevet ind i ledelsen fra starten. Ikke bare som en underordnet, men som en del af ledelsen, med den indflydelse det giver. Jeg er også en del af skolens planlægning og skolens politikker. Vi kender vores egen rolle og kompetencer, og har indflydelse på hinandens områder. Det er en gevinst.«

Søren Thorborg supplerer:

»Vi har forskellige tilgange på grund af uddannelse. Derfor er dumme spørgsmål i orden, og det betyder samtidig helt andre og nye øjne, der stiller spørgsmål ved, hvorfor vi egentlig gør noget på en bestemt måde.«

Jens Rude har pæne ord til overs for skolelederen:

»Det er første gang, jeg har oplevet en ærlig ligeværdighed. Men det er personbestemt mere end det er strukturbestemt, for jeg har fået en skoleleder, som sprænger mine fordomme om skoleledere. Han og hele ledelsen vil det her, også det pædagogiske. Og min indfaldsvinkel er den samme til skolen.« Søren Thorborg vil ikke tage hele æren:

»Strukturen har hjulpet os, fordi vi er blevet født sammen. Det giver helt andre betingelser end en etableret skole, som måske har mange fritidshjem at forholde sig til. Her er der kun børn fra Utterslev skole.«

Konkret ligeværdighed

Ligeværdigheden blev konkretiseret med det samme, nemlig under ansættelserne af personalet på skolen og i fritidsordningen. Søren Thorborg var med til at ansætte Jens Rude, og derefter har de begge sammen med forældre-repræsentanterne ansat personalet i begge institutioner. Og omvendt har det bestyrket følelsen af ligeværdighed i personalegruppen, at begge ledere har deltaget i alle ansættelsessamtalerne. Hvor et af de faste spørgsmål netop var erfaring med samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Det var også under processen med ansættelser, at arbejdet med målsætninger og visioner blev konkretiseret.

»Da vi sad og skulle vælge, hvem vi ville indkalde til samtale, så blev det meget konkret. For betød de ønsker og mål vi havde talt om, at det så skulle være den ene eller den anden, vi indkaldte til samtale. Under samtalerne fik vi også spørgsmål, som vi slet ikke havde afklaret på forhånd, og det var vi åbne om«, fortæller Søren Thorborg.

»Det var en utrolig god proces. En af mine forudsætninger for arbejdet er, at skolen er et nødvendigt redskab for at udføre vores fritidsopgave. Derfor er det vigtigt, at vi synes, at skolen fungerer, og at den har pædagogiske ideer som passer til vores. Det betyder også, at vi ikke kan sige »det er dem derovre «, hvis noget går galt. Det er os hvis noget går galt, og det er forpligtende men godt«, vurderer Jens Rude.

Før den endelige start samledes hele gruppen på en weekend – nogenlunde lige mange pædagoger og lærere. Her arbejdede de sammen som ligeværdige faggrupper.

Samtænkningens gråzone

UFOens personale lægger langt flere timer på skolen i indskolingen og samtænkningen, end den er forpligtet til. Det er helt bevidst, fortæller Jens Rude. Han tror på, at det kommer igen. Men enkelte oplever det som mandetimeressourcer, og sådan er det ikke, fremhæver han. Der skal tænkes i faglige ressourcer.

»Det er vigtigt at være del af skolen for at få det helhedssyn der gør, at vi er bedst muligt til vores arbejde med at passe børnene efter skole. Vi skal ikke undervise, men vi skal deltage med den pædagogiske faglighed. Observere fx hvordan deres venskaber er eller deres motorik. Sådan at vi er klædt på til at matche det om eftermiddagen. Vi skal være med i planlægningen af en time, ikke i det lærerfaglige men ud fra hvad barnet mangler, sådan at grundlaget for indlæringen er optimal. Vi skal forstå skolen, ikke lave den om. Vi er i en gråzone, og det vigtigste arbejde ligger der. Men det kræver timer, backup og faglig udvikling at gøre gråzonen optimal. Vi har forventninger til hinanden, og vi betræder nye stier, og vi går også forbi hinanden. Men vi vil det samme. Og lidt provokatorisk mener jeg også, at lærerne bør deltage i fritidsordningen og se børnene på lærernes faglige udebane.«

Søren Thorborg peger på, at man skal undgå den kompensatoriske tænkning, at nu har børnene fri, så nu skal de have det godt.

»Hvis vi sørger for, at skolen er fed, ved at påvirke de processer der er i skolen, så skal fritidsordningen ikke samle dem op kl. ét men fortsætte med dem efter skole.«