Forskningsrapport om ny løn

Kejserens nye klæder

Ny løn er stort ståhej og stilstand, viser en stor forskningsrapport om ny løn.

En meget omfattende forskningsrapport opsummerer ny løn i amter og kommuner som mest tale og langt mindre handling.

Mange skibe blev sat i søen og forventningerne var høje, dengang i 1998, da den blev indført - og der har været stort ståhej. Men når det gælder resultaterne, siger forskerne, dvs lønaftaler som er indgået og lønkroner som er fordelt, opstår der en fornemmelse af stilstand. Det er ikke meget nyt, der er kommet ud af det, og det er kun ganske få midler der er blevet fordelt. Især set i forhold til de meget store tidsmæssige ressourcer, organisationer, tillidsrepræsentanter, ledere og medarbejdere har brugt på det.

For ny lønreformen har været såvel mentalt som ressourcemæssigt krævende. Forskerne definerer ikke i deres rapport ny lønprojektet som entydig vellykket eller det modsatte. Og på både leder og medarbejderside er der både tilhængere og modstandere. Her skiller daginstitutionslederne sig for øvrigt ud fra alle andre ledere, de er den eneste af de kommunale ledergrupper, som er negative over for ny løn.

Undersøgelsen viser, at det at tage aktivt del i processen og forhandlingerne gør folk mere tilfredse, og det gælder uanset, om det er tillidsrepræsentanter eller ledere. Og for medarbejdere gælder det samme i forhold til kendskab til systemet.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Ålborg Universitet, som har undersøgt den rent lønmæssige udmøntning af lønreformen, peger på, at lønreformen har været medvirkende til, at arbejdspladserne har reflekteret over sig selv i forhold til bl.a. visioner og mål. Og på den måde har den været en katalysator for omstilling. Også bare i kraft af at lønnen tager udgangspunkt i funktioner, kvalifikationer og resultater, sådan at kriterierne diskuteres.

Men utallige af de udtalelser han har indhentet rundt om i kommuner og amter er variationer over »stor ståhej for ingenting «. For næsten halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen forventer mere i løn med ny løn samtidig med at outputtet er magert.

LFS kan helt genkende de 15 pointer, som undersøgelsen opstiller.

»I praksis oplever vi alt for meget bureaukrati og for stort brug af ressourcer for alt for lidt. Hvis arbejdsgiverne vil nye løn også efter 2005, skal der ske en gevaldig forandring«, siger LFS' formand Britt Petersen.

Det overrasker heller ikke FOAs formand Dennis Kristensen, at forskningsprojektet viser, at der er mange problemer knyttet til ny løn. Begejstringen hos medarbejderne er til at overse, arbejdsgiverne har store problemer med at få systemet til at virke, og ny løn har presset den kendte aftalemodel på arbejdsmarkedet. Dennis Kristensen mener, at især arbejdsgiversiden på det offentlige område kan bruge de nye rapporter til at arbejde langt mere målrettet efter de oprindelige hensigter med ny løn.

Han mener, at hvis ny løn skal blive en succes, skal det opfattes som retfærdigt ude lokalt.

»Og sådan er det ikke nu, hvor lønudviklingen viser, at det er de lavest lønnede, der har sponseret de højest lønnede med ny løn. Den udvikling kan vi ikke leve med. For det andet har vi i år set en række kommuner, der snyder på vægten med ny løn og ikke har afsat de aftalte midler.«

Forskergruppens 15 pointer om ny løn
Ny løn vækker begrænset begejstring Ny løn er en omstillingskatalysator
Ny løn er stort ståhej for ingenting
Ny løn fører til større individualisering
Ny løn er et lokalt projekt
Ny løn er kamp om det strategiske grundlag
Ny løn sætter trumf på ledelse
Ny løn er en udfordring for de faglige organisationer
Ny løn er en hierakisk styret decentralisering
Ny løn presser den kollektive aftalemodel
Ny løn gør konkurrerende faglige organisationer samarbejdende
Ny løn gør tillidsrepræsentanten til skyggeleder
Ny løn er gammel løn
Ny løn er lønstyring frem for lønfleksibilitet
Ny løn skaber motivation og risiko for demotivation