Leder

Af Britt Petersen, formand

Hvad Fanden har i gang i?

Dårligt nok var budgetforliget i København en realitet førend budgetforligspartierne begyndte at realisere deres flertal, forhåbentlig for første og sidste gang. På et møde i Børne- og Ungdomsudvalget tilsluttede de sig at børnegruppestørrelserne i institutioner bygget efter 1995 kunne sættes op fra 12 til 14 børn i vuggestuegrupperne i forbindelse med tvangsmerindskrivning, hvis altså ikke der blev fundet nok frivillige merindskrivningspladser.

Hvordan tror politikere selv at et sådan budskab bliver modtaget? Hvad sker der med arbejdsmiljøet? Hvad sker der med sygefraværet? Hvad sker der med den oplevede anerkendelse, der i forvejen er alt for lille? Hvad sker der med børnene, når børnegruppestørrelsen øges? Og understøtter beslutningen den attraktive arbejdsplads, som ellers er en af overskrifterne for Københavns Kommune?

De ekstra børn er ikke kommet hen over natten, og derfor har der været tid til at forholde sig til nødløsninger, indtil varige pladser kan stå klar, hvis altså tiden var brugt konstruktivt, og hvis der var politisk vilje til at se problemerne og løsninger i øjnene i god tid.

Nu er børnene her, og nu begynder det at koste penge, hvis ikke de anvises pladser, og så er det bedste politikerne kan komme op med – tvungen merindskrivning!

Kære politikere, ansvaret er jeres. Det pædagogiske område har masser af kreative løsningsforslag, som er givet af lederne på distriktsvise møder om samme problem, men al kreativitet går i stå, når konsekvenserne af jeres beslutning ”rammer området”.

Viljen og lysten til frivillige merindskrivninger er altså ikke i højsædet, når truslen om tvang hænger over området.

Tag jeres beslutning af bordet – det er det eneste anstændige I kan gøre i den givne situation, både over for børn, forældre og personale.