Budget 2009

Kamp fra hus til hus

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Frivilligt eller tvunget? Hvis truslen er at hvis du ikke gør det frivilligt, så tvinger vi dig, hvad skal man så vælge? Merindskrivningen står for døren.

I løbet af meget kort tid vil et antal vuggestuer og andre daginstitutioner med vuggestuegrupper blive opfordret af Børne- og Ungdomsforvaltningen til at merindskrive vuggestuebørn i deres institution. Og hvis de siger nej? Så vil de blive tvunget.

Det handler om pasningsgarantien. Den lovbestemte pasningsgaranti, som Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke kan overholde. Det er ikke fordi de har regnet forkert med antallet af børn. Det har de ikke. Det har derimod Økonomiforvaltningen, og de vandt i forhold til hvor mange pladser man har projekteret med. Nu hvor der så mangler pladser, er det bare ærgerligt mener samme forvaltning. Nu er det Børne- og Ungdomsforvaltningens problem. Og et problem er det, for i samme øjeblik garantien ikke holder for bare ét barn, så skal forældrebetalingen sættes ned for alle forældre i kommunen. Det er rigtig mange penge, det handler om. Og byggeri tager tid, så man kan heller ikke bygge sig hurtigt ud af problemet.

Derfor står Børne- og Ungdomsforvaltningen nu med hatten i hånden over for daginstitutionerne. De har brug for ekstra pladser. Mindst 500 vuggestuepladser. Problemet er at hvis de ikke får dem, så pålægger de daginstitutionerne en merindskrivning. Det er ikke alle byens vuggestuer de har i kikkerten, men primært daginstitutioner bygget efter 1995 (med mulighed for at rumme børnehavegrupper).

Det pædagogiske personales bekymring er naturligvis den pædagogiske kvalitet i tilbuddet, fagligheden. Oplever de at de overhovedet fagligt pædagogisk kan forsvare at merindskrive, så der er 14 børn i en vuggestuegruppe, og der måske mangler pædagogisk personale? Det vil være deres primære overvejelse. Og mange vil uden tvivl sige lodret nej.

I forbindelse med hele denne misere går der oven i købet det rygte at LFS skulle have indgået aftale om merindskrivningen.

”Aldrig”, siger LFS’ formand Britt Petersen med eftertryk og maner det i jorden. Hverken LFS eller hun selv har nogensinde sat deres underskrift på et sådant stykke papir. Siden hun underskrev den berømte 1000-pladsers-aftale, som i 1992 fastsatte det nuværende gruppeantal som det højeste tilladte, har hun kun tænkt sig at underskrive en aftale, som sætter gruppeantallet ned.

Midlertidig

”Vi har mildt sagt appelleret og appelleret til politikerne, forklaret dem hvor dum og forkert en beslutning dette er. Det er en beslutning som ikke vil personale, børn og forældre det bedste. Men de lytter ikke. Og merindskrivningen vil ske. Selvom alle helst vil undgå tvangsindskrivning, sker det, hvis det er nødvendigt”, siger Britt Petersen.

Forvaltningen er på det rene med at en merindskrivning ikke er en langsigtet løsning, men det er en hurtig og midlertidig løsning – sideløbende med at de forsøger at skabe langsigtede og permanente løsninger. I det midlertidige ligger at det senest går til 31. marts 2010. Efter da er det brud på 1000-pladsers-aftalen. Holder det? Tør daginstitutionerne tro på dem? Forvaltningen kan nok ikke ligefrem bebrejde folk, hvis de føler en vis tvivl…

”Der er lang tid til marts 2010. Og jeg ved godt at de ramte allerede enten er bristet i gråd eller er gået i koma. Dette er grueligt i en situation, hvor arbejdsmiljøet i forvejen er så dårligt. Forvaltningen taler om ”dialog om at implementere det på en pædagogisk forsvarlig måde” og med ”arbejdsmiljøet som fokuspunkt”. Det er sandelig også nødvendigt, for de og vi har ikke råd til at miste en eneste ansat. De har ikke råd til at folk siger: her gider jeg ikke være.”

Britt Petersen vil på den anden side heller ikke forbyde medlemmerne at indgå frivillige aftaler. Hvis de ville have gjort det alligevel, eller hvis de mener de har luft og overskud til at kunne tage flere børn. Ganske som der rent faktisk er institutioner nu, som frivilligt har merindskrivning, fordi de har kunnet se en fordel ved det.

Hendes argument for det er, at et kollektivt nej til merindskrivning vil ramme de institutioner, som står på listen, altså de institutioner som forvaltningen har i kikkerten. Det vil med andre ord ikke være alle, der vil blive ramt af en tvangsindskrivning men en ganske bestemt gruppe, som måske ikke har overskuddet til at tage flere børn.

Og det vil være de institutioner, som forvaltningen vil forsøge at tvinge til merindskrivning, som LFS vil koncentrere sig om at forhandle for. Hvor ikke kun kvadratmeter er i spil men i lige så høj grad kvalificeret personale. Det bliver en kamp fra hus til hus.