Dagplejeområdets generalforsamling

Fokus på fremtid

Tekst : Elisabeth Lockert Lange

Dagplejens fremtid ligger dagplejebestyrelsen meget på sinde. Den og de mange gode grunde til at bevare og udvide dagplejen såsom pædagogik og arbejdet med læreplaner var i centrum på generalforsamlingen.

Det første område som holdt sin generalforsamling var dagplejen. Efter lidt mad og høj stemning (som altid) blandt de 57 stemmeberettigede medlemmer fra dagplejeområdet, gik formand Marianne Rosell på talerstolen for at levere sin mundtlige beretning.

Hun lagde ud med overenskomst. Først den forrige, som har skullet implementeres i de to år, der er gået siden sidste generalforsamling. En overenskomst hvor dagplejerne (endelig) gik op på fuld løn.

”Det har givet mange diskussioner i kommunerne, om arbejdsmængden. Altså hvor mange faste dagplejebørn og hvor mange gæstebørn var indeholdt i en fuld løn.”

Men aftalerne kom på plads. Og så den nye overenskomst, den i foråret.

”Den kom til at stå i konfliktens tegn. Udpegede kommuner deltog i lovlige strejker, og dagplejerne i Gladsaxe, Frederiksberg og Rødovre var udtaget. Vi har nu fået en ny overenskomst, hvor det er lykkedes FOA og KL at komme til enighed om store forbedringer på vores område”, sagde Marianne Rosell med et smil.

Kravet var som bekendt løn, løn og atter løn. Og så seniorordninger. Og ønskerne blev heldigvis indfriet, også selvom de giver ekstra fortolkningsarbejde til ledelsen.

”For som bestyrelse er vi stolte af, at vi i overenskomsten har særlig fokus på børnefamilierne, på barsel, omsorgsdage, barns første og anden sygedag. Og på seniorordninger, som enten indeholder en lille smule frihed eller pension. Vi afventer stadig den endelig tolkning på teksten, og de lokale aftaler, der efterfølgende skal forhandles i de enkelte kommuner. Men vi tror på at man derude vil finde løsninger, som kan tilgodese alle medarbejdere på dagplejeområdet.”

Hvervekampagner

Over til det noget mindre muntre. Dagplejen er for nedadgående, det har den været i adskillige år, og det er den stadig.

”Men det er glædeligt at der netop i øjeblikket overalt arbejdes på at få ansat dagplejere. Vi vil i den kommende tid se store hvervekampagner i det offentlige rum. For der er brug for dagplejere. Vi har en stor søgning til pladserne blandt forældre”, siger Marianne Rosell.

Og det er der mange gode grunde til. Fleksibiliteten med de mange forskellige dagplejeordninger i de forskellige kommuner. Det kvalificerede og professionelle dagtilbud med egen ledelse. Den anerkendte dagplejepædagogik. Den lille børnegruppe. Og arbejdet med læreplaner og børnemiljøvurdering, hvor dagplejen matcher de øvrige pasningstilbud.

Dagplejebestyrelsen har i de seneste år haft et særligt fokus på dagplejens fremtid. Bl.a. er en arbejdsgruppe i fuld gang med arbejdet (som Jonna Werther senere fortalte om).

Marianne Rosell er en af de tre primus motorer i velfærdsdebatten i LFS. Den er sat i gang af de tre områdeformænd og har taget form af en stribe medlemsmøder. Sidste skud på den pæne række debataftener som bl.a. har talt Per Schultz Jørgensen og Benny Lihme, var mødet med Pernille Rosenkrantz-Theil, om spin og truslen mod demokratiet.

”Vi har villet sætte fokus på et anderledes syn på velfærden end det, som kendetegner de politiske røster. Vi har afholdt fyraftensmøder med nogle interessante foredragsholdere fra den alternative velfærdsgruppe. Deres samlede vurdering har været, at velfærden har fået trange kår i Danmark. Der er et øget pres på kommunernes økonomi, og der er et øget pres på den offentlige sektor. De svageste i samfundet har fået dårligere vilkår. Der har været stor søgning til disse aftener og debatterne har været livlige. For vores vedkommende er det sidste ord i denne debat ikke sagt endnu. Som I ved, LFS står for solidaritet og sammenhold.”

Formanden fortalte også om arbejdet i bestyrelsen, hvor et tæt samarbejde med LFS’ faglige afdeling hjælper til med at navigere rundt i kommunernes budgetter. Så kontakt bestyrelsen eller LFS hvis der lurer særlige nedskæringer på dagplejeområdet, opfordrede hun.

Læreplaner rykker

Om nogen arbejder dagplejen ihærdigt med læreplaner. Og de gør det godt. Det viser en evaluering af arbejdet med læreplaner, som dagplejeleder i Valby, Jette Christiansen, fortalte om på generalforsamlingen.

Loven om pædagogiske læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Og ved indførelsen af loven blev det samtidig besluttet at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering i marts/april 2006 og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med en slutevaluering, der skulle foreligge som rapport marts 2008.

Det var netop denne slutevaluering, dagplejebestyrelsen har haft fokus på.

”Op til generalforsamlingen i 2006 var der tilbudt temaaftener med de seks læreplanstemaer, og disse aftener var en stor succes. Derfor er det naturligt at afslutte denne generalforsamlingsperiode med en skriftlig og nu en kort mundtlig beskrivelse af væsentlige punkter i slutevalueringen”, sagde Jette Christiansen. Tre år efter loven blev vedtaget, blev den ændret. Ændringer som gjorde det tydeligt at arbejdet med de pædagogiske læreplaner handlede om læringsmål – ikke bare mål. Desuden skulle forældrebestyrelsen ikke længere godkende den pædagogiske læreplan, men inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgning af den. Det var derimod dagtilbuddets leder, der fik ansvaret for at den pædagogiske læreplan blev evalueret.

Den afsluttende undersøgelse er foretaget blandt forvaltningschefer, daginstitutionsledere, dagplejeledere og forældrebestyrelser.

”I rapporten er det tydeligt at se, hvad dagplejen mener og har opnået ud fra de opstillede svar og tabeller. Og arbejdet med de seks læreplanstemaer går godt i dagplejen. Det er noget der har rykket. Der er skabt en stor bevidsthed omkring læring, der bliver sat ord på viden, som ikke hidtil har været formuleret, og der skabes en faglig stolthed blandt dagplejere.”

Undersøgelsen viser i øvrigt at de væsentligste ændringer er sket i dagplejens legestuer, i det inspirerende miljø, hvor dagplejerne er sammen med hinanden og med dagplejepædagogen.

Dagplejeledere i undersøgelsen vurderer generelt at de pædagogiske læreplaner har haft en positiv betydning for børnenes udvikling, og de peger på at læreplansarbejdet i høj grad har betydet noget for gruppen af børn med særlig behov, et centralt fokus i forbindelse med loven.

”Der en meget høj score. Vi har nået meget i dagplejen. Yes det er godt gået”, slutter Jette Christiansen med energi.

Fremtiden

Regnskab og budget skal vedtages. Posten lommebøger er stor, og det blev diskuteret om den er for stor. Om lommebøger er noget arbejdsgiveren bør betale, som et medlem sagde, eller om det er forfærdeligt at fjerne dem, som en anden sagde. Og om frikøb af formanden. Tallene viser at medlemstallet er faldende, og at der ikke er penge nok til at fastholde det høje aktivitetsniveau.

Det leder over til fremtidens arbejde. Det havde Jonna Werther fået til opgave at tale om. Hun gjorde det kort: det handler om dagplejens overlevelse, og det store fokus er at skaffe flere dagplejere.

”Hvis vi ingen eller alt for få dagplejere har, hvorfor så diskutere fremtidens dagpleje?”

Og det haster, for fremtiden tegner ikke lys ude i kommunerne. Der er rigeligt med børn og forældre som hellere end gerne vil have en dagplejeplads, men det halter med dagplejere. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe med det formål ”at skabe øget interesse for alt det gode, som dagplejen også i fremtiden kan tilbyde forældre og børn.”

Der er fokus på visioner, med andre ord. Og på det spændende erhverv som dagplejen er, et erhverv med mulighed for udvikling og løbende uddannelse. Til gruppen er tilknyttet en konsulent med stor viden om kommunernes dagplejeordninger (Susanne Jørgensen fra Social- og Sundhedsuddannelsescentret). Tankerne og visionerne skal formidles ud til medlemmer og videre ud til potentielle dagplejere, forældre og forvaltninger. Det er de gode historier der skal stå i centrum, og dem er der mange af, ikke mindst i forhold til børn med særlige behov.

”Og så skal der fokus på udviklingen af den gode arbejdsplads.