I børnehøjde

Af Elisabeth Lockert Lange

Krop og bevægelse, Marte Meo pædagogik, pædagogisk idræt og intet konventionelt legetøj. Lyder det anderledes? Kig med ind i Børnehjørnet til en vuggestue med børn og voksne som i exceptionel grad har fundet en formel for et godt børneliv.

Nysgerrige og glade børn. Voksne i børnehøjde. Lyse stimulerende lokaler. Det bliver ikke meget bedre, end det er i Børnehjørnet, en vuggestue i Vanløse, som blev certificeret som idrætsinstitution i slutningen af november (efter dette er skrevet). Rejsen dertil har varet i halvandet år, hele personalegruppen har været med på den – og det har været hele turen værd.

Vi flyver nærmest, fortæller Clennie Grindorf, en af husets to pædagoger, som er ved at afslutte en bachelor i pædagogisk idræt.

Vuggestuen, som i øvrigt bor i en tidligere politistation, rummer 22 børn mellem nul og to år og ti måneder. De to vuggestuegrupper er fordelt på to etager, og så er der en lys kælder.

Når man træder ind i vuggestuen, er det første der slår én, hvor lyst og rummeligt der ser ud. Ikke at lokalerne er større end vuggestuegruppers normalt er, men der er gulvplads og ingen borde der fylder op. Bordene hænger på væggen. Og fra en lang skinne i loftet hænger der – i dag – en gynge, som flittigt bliver brugt. Andre dage er det en hængekøje eller en rebstige eller… Desuden er der en del store bløde ”klodser”, man kan sætte sammen på forskellige måder og danne alverdens ting til at kravle på og klatre i.

Det næste der slår én er glæden, der er ingen gråd, ingen skænderier eller råben. Der er glade børnestemmer og latter, men ingen konflikter, ingen slåskampe.

Alt i vuggestuen er lagt an på bevægelse, for som personalet siger: børn er bevægelse. De kan slet ikke lade være.

Hver morgen mødes børnene af en forhindringsbane lavet af de store klodser, hver morgen er den forskellig fra den dagen før. Hver morgen mødes børnene altså med et tilbud om at bruge deres krop, og gerne på en anden måde end i går. Og de tager imod det, børnene, og hvis banen ikke er spændende nok, bryder de den op og laver den om.

”Vi inddrager rummene, så vi får mest mulig plads til bevægelse. Vi bruger stuen som et pædagogisk redskab, der giver børnene rum til at udfolde sig og eksperimentere med kroppen. Og vi tænker fleksibelt med rummene, så det er spændende”, fortæller Helle Dennung, som har været i vuggestuen i 31 år, de sidste 19 som leder.

Teorien

Børnehjørnet er en af 11 daginstitutioner, som er ved at uddanne sig til idrætsinstitution i Københavns Kommune.

Men for Børnehjørnet er idræt og bevægelse ikke noget nyt, sådan har de gjort med deres børn de sidste 7-8 år, og at det er den rigtige vej at gå, har de ansatte altid været enige om. Det var denne interesse for krop og bevægelse, der i sin tid førte dem til et fyraftensmøde med Peter Sabroe seminariet, og det blev starten på forløbet til idrætsinstitution. For da de optændt af tanken om pædagogisk idræt i vuggestuen spurgte deres pædagogiske konsulent, hvordan de kunne få en sådan uddannelse, viste det sig at der netop var et projekt om idrætsinstitutioner i kommunen i støbeskeen. De søgte og blev en af de udvalgte institutioner

Projektforløbet har tre hoveddele. Det startede med ledelsen. Ledelserne, både leder og souschef, fra alle 11 udvalgte institutioner blev sammen sat på kursus i forandringsledelse. Altså hvordan de kunne lede institutionen fra at være en almindelig institution og hen til at blive en idrætsinstitution.

”Det var meget spændende at være sammen med de andre ledelser, vi kan udvikle os sammen, og vi udveksler informationer og erfaringer om forandringerne”, siger Helle Dennung.

Desuden har hele personalegruppen været involveret i processen gennem kurser af flere dage. Og at alle i institutionen får den samme viden og er med i forløbet, er afgørende.

”Med den teoretiske baggrund har vi fået så mange ahaoplevelser. Også fordi vi selv har været på gulvet, for det betyder meget at vi selv har været på.”

Og som det tredje er to af vuggestuens pædagoger i gang med en bachelor i pædagogisk idræt. Clennie Grindorf er en af de to.

”Jeg har været høj helt fra starten, det er så spændende at få så meget teori og baggrundsviden og at diskutere med de andre. Og så er det genialt at være to med fra institutionen, så kan man støtte hinanden.

” En sparringsinstitution er også indbygget i projektet, hver institution har sin, og for Børnehjørnets vedkommende er det Mini Ajax, som har arbejdet med vuggestueidræt i en del år. Desuden har de fået mulighed for coaching, noget de er meget begejstrede for. De oplever at coachen har guidet dem i forhold til deres kerneområder, altså pædagogisk idræt, Marte Meo, at sætte mål og at arbejde i børnehøjde og uden konventionelt legetøj.

Selvhjælp

Den teoretiske baggrundsviden har været vigtig for vuggestuen, ikke mindst i forhold til deres iagttagelser af børnene.

Og her kommer den pædagogiske metode Marte Meo ind i billedet som et andet grundlag for arbejdet i Børnehjørnet (Marte Meo, som betyder ved egen hjælp, tager positivt udgangspunkt i menneskers ressourcer, og med videooptagelser af samspil som arbejdsredskab). Vuggestuen har haft en Marte Meo terapeut tilknyttet, og en af medarbejderne er i gang med uddannelsen.

”Vi iagttager, når de løber og hopper, vi videooptager, og vi ser, hvor de ligger udviklingsmæssigt. Vi lægger mærke til om de mangler noget, om noget ikke er helt alderssvarende, noget der skal stimuleres. Det kan være finmotorik, det kan være balance eller noget andet, der skal opøves. Vi dokumenterer det og videreformidler det til forældrene”, fortæller Helle Dennung og peger på en række billeder af børnene og tekster om mål og retning på væggen. Dokumentation fylder på alle måder meget.

”Kombinationen af Marte Meo og pædagogisk idræt er så god. Marte Meo betyder anerkendelse og nærvær, vi er i børnehøjde, helt konkret er vi på gulvet sammen med børnene. Vi sætter hele tiden ord på handlingerne, og er meget bevidste om vores sprog. Siger fx ”jeg triller den blå bold hen til dig”, når vi gør det”, fortæller de to pædagoger.

Ikke overraskende gør hverdagen i vuggestuen børnene meget selvhjulpne. Og netop selvhjulpenhed arbejder de med på flere niveauer. Først og fremmest lader de børnene gøre ting selv, ud fra en holdning om, at der er intet de ikke kan selv – hvis man lader dem gøre det. Lige fra at numse sig ned af kældertrappen (til en stor sal med plads til både store bevægelser og til at male store malerier), kravle op i krybberne når de skal sove, hente tallerkener og glas hen til bordet, selv tage tøj af og på, når de skal ud osv. osv.

”Vores måde gør også børnene meget sociale. Vi ser at de har øje for hinanden, og for at hjælpe hinanden, og vi har stort set ingen konflikter. De er fysisk i gang, for det er det der giver dem muligheder. Vi ser dem og de får lov. Vi giver dem så få nej’er og så mange ja’er som overhovedet muligt”, siger Helle Dennung begejstret.

Udfordringer

Men misforstå ikke, børnene løber ikke hele tiden rundt og prøver sig frem her og der. Det gør de også. Men vuggestuens personale er meget bevidste om, hvad de tilbyder børnene. Og de siger åbent at de arbejder struktureret i forhold til pædagogik og idræt.

Struktur er mange ting. I Børnehjørnet betyder det bl.a. at børnene er aldersopdelt og i mindre grupper, hvor de kan fordybe sig. Det betyder også at de voksne sætter mål for børnene ud fra deres alder. Helle Dennung forklarer:

”De større børn, dem arbejder vi foran. Det vil sige at vi laver mål for dem, fx at kunne slå kolbøtter, og vi viser dem hvordan, vi tilbyder dem det. Og når de er ved at være der, er vi flyttet om på sidelinjen, og til sidst er vi bagved. Nu kan de, og det er fantastisk at se. De små er vi først og fremmest støttende overfor. De kravler op af trappen, de øver sig, og vi er der anerkendende, til de tør mere og mere. Vi ser at de imiterer de store, de prøver at gøre som dem, de øver sig og vi holder os væk, men støtter op når der er brug for det.”

Clennie Grindorf supplerer:

”Børn er grundlæggende nysgerrige, de suger alt til sig via deres krop. Børn er jo krop i den alder, de gør det hele gennem kroppen, de lærer gennem kroppen, de bruger alle deres sanser til at lære med. Og vi tager fat der, hvor børnene er, det er børnenes glæde vi skal fange, det er gennem glæden det sker.”

Og der sker virkelig noget, kan de fortælle. Fx har gårdmanden bygget lange bænke af mælkekasser ude på legepladsen. I starten syntes børnene de var farlige at gå på, nu har han sammen med børnene bygget dem op i skiftende højder og niveauer, så børnene kan komme endnu højere op og hoppe ned. For legepladsen er selvfølgelig også bygget efter principper om krop og bevægelse med vinkehøj og birkestammer. Og børnene løber og numser sig op og ned. De har klatrevæg til de store, et stort gyngestativ og sandkasse til at sanse.

”De fornemmer selv når de synes noget er farligt og for meget. Børnene skal kunne trække sig og overveje: vil jeg det. Og der er det vigtigt at vi anerkender deres følelse og bekræfter dem i, at ja det var lige for meget.”

Glæden

For i pædagogisk idræt er man bevidst over for at arbejde med både det fysiske, det psykiske, det kognitive og det sociale. Og netop i forhold til det psykiske handler det meget om tillid.

”Vi lavede en øvelse, hvor alle børnene ligger på en række, og hvor et barn på skift ruller hen over hele rækken af børn. For det første er det rent fysisk ikke let at gøre, og for det andet kræver det tillid og tryghed ved hinanden. Børnene er kun 2 1/2 år. Det kan også være ret grænseoverskridende for børn at røre ved hinanden, så vi laver fx sanglege, hvor de er tæt på hinanden. På den måde målretter vi det, vi tilbyder børnene. For det er netop tilbud. Hvis det er for uinteressant, så går børnene, hvis det er for farligt, så vil de ikke, og når de er trygge ved det, så tør de. Og det hele ses og bekræftes af os voksne”, understreger Helle Dennung.

Og på lang sigt?

På den kortere bane håber de at deres børn får mulighed for at fortsætte i en idrætsinstitution, når de forlader vuggestuen. De håber i det hele taget at flere institutioner vælger dette fokus.

”Og så ser vi en evne til koncentration, som vil følge dem, og ja selvfølgelig en livslang glæde ved at bevæge sig.”

Hvad forældrene siger til livet i vuggestuen, ja det er Børne hjørnet ved at undersøge gennem en brugerundersøgelse. Og de er meget spændte på resultatet, men de er ikke nervøse. De får mange gode tilbagemeldinger, både fra de forældre som har fulgt skiftet, og fra de nye forældre som aldrig har oplevet vuggestuen som andet end en idrætsinstitution.

”Og de kan jo selv se, hvor rolige og fantastisk glade deres børn er.”

I fremtiden vil forældrene i hvert fald vide, at når de vælger Børnehjørnet, så får de en certificeret idrætsvuggestue, og så er det netop det de vil have.

Med et grin fortæller Helle Dennung og Clennie Grindorf at personalegruppen – og med succes – lavede pædagogiske idrætslege med forældrene ved sommerfesten. En god måde at skabe noget socialt og grine af sig selv og hinanden.

Så ganske som bevægelse er et nøgleord for pædagogikken i vuggestuen, så er de voksne også selv i bevægelse – på alle måder. Ja de flyver nærmest.