Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Åben dialog og netværksarbejde
Laplandsmodellen i psykiatri Og socialt arbejde
Af Jaakko Seikkula
Igennem to årtier har den finske psykolog Jaakko Seikkula stået i spidsen for en nyorientering inden for arbejde med psykisk syge. Omdrejnings-punktet i denne behandlingsform – som herhjemme er blevet kendt under betegnelsen ”laplandsmodellen” – er en idé om, at klientens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i et samlet behandlings-tilbud.
I forlængelse heraf arrangeres der møder, hvor klienten sammen med sit netværk og et terapeutisk team bearbejder sine problemer.
Laplandsmodellen har vundet stor anerkendelse verden over. For det første på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed over for de menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer. For det andet på grund af sine enestående resultater: For psykotiske patienter har man eksempelvis påvist, at i løbet af en femårig opfølgningsperiode vender de fl este tilbage til arbejde eller uddannelse, og mere end 80 % har ikke længere psykotiske symptomer overhovedet. Disse tal må siges at være helt enestående.
Hans Reitsels forlag 302 sider • Pris 298 kr. ISBN: 978-87-412-5214-8
Pædagogfaglig Ledelse
Om ledelse af pædagogiske institutioner
Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg Johansen (red.)
Bogen analyserer dagtilbudsledelse fra en række vinkler, og introducerer det nye begreb: Pædagogfaglig ledelse.
At lede et dagtilbud bliver i lighed med al øvrig offentlig ledelse stadig mere komplekst. Strategisk ledelse, økonomisk og administrativ ledelse, personaleledelse og faglig ledelse kræver ledelsesteoretisk viden. Derfor skal dagtilbudslederne nu gennemføre en diplomuddannelse i ledelse. Samtidig er de offentlige ledere tiltænkt hovedrollen i at føre regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor ud i livet.
Men i pædagogiske institutioner er den traditionelle ledelsesteori ikke nok. Den integrerer nemlig ikke faglig ledelse i alle ledelsesdiscipliner, men kobles den med pædagogfaglig indsigt har man grobund for kvalifi ceret ledelse i en tid præget af mange forandringer.
BUPL 204 sider Pris 119,20 ekskl. moms bestilles på
www.dafolo-online.dk
Unges sprog
Af J. Normann Jørgensen og Pia Quist
De unge taler grimt og utydeligt, de benytter et slangpræget sprog, de bruger alt for mange låneord fra andre sprog, de taler for hurtigt og snupper endelserne af - alt i alt mishandler de unge det danske sprog. Dette er en almindelig opfattelse blandt dem, der ikke længere er unge selv. Og det har midaldrende og ældre i øvrigt altid ment!
I Unges sprog behandler J. Normann Jørgensen og Pia Quist centrale aspekter af de unges sprogbrug. De defi nerer begreberne ungdom og sprog og beskriver holdninger til sprognormer, sprogforandringer og sproglig korrekthed gennem tiden. I bogens kapitler behandles emner som slang, bande- og skældsord, mødet med engelsk og multietnisk dansk og de sprogfornyelser, der udspringer af nye kommunikationsformer som computerchat, sms, mail og graffi ti.
Bogen beskriver ungdomssprogets betydning for de unges identitet og gruppetilhørsforhold og fremhæver de unges sprog og sprogleg som det, der skaber fornyelse og holder liv i det danske sprog.
Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for unge eller sprog eller begge dele.
Hans Reitzels Forlag 187 sider • Pris 248 kr. ISBN: 978-87-412-5099-1
Pædagogik
- Læring, udvikling Og forandring
Tue Sanderhage og Per Øhrgaard (red.)
Pædagogfaget er under kraftig forandring i disse år. Fra primært at have været et omsorgsfag med en høj grad af autonomi i det daglige er det blevet en profession, hvor der stilles nye og store krav til pædagogens faglighed og evne til at planlægge, analysere, evaluere og refl ektere over sin virksomhed.
I Pædagogik - læring, udvikling og forandring beskrives en række temaer og problemstillinger, der er aktuelle i pædagogens arbejde. Hvert kapitel indledes med en hverdagsnær case, hvor pædagogen står i et dilemma eller en vanskelig situation i sit arbejde. Med udgangspunkt heri viser bogens forfattere, hvordan pædagogisk teori kan støtte pædagogen i at refl ektere over sit arbejde og dets udfordringer.
Pædagogik - læring, udvikling og forandring er en grundbog til pædagoguddannelsens fag ”pædagogik” og ”individ, institution og samfund”. Den henvender sig derudover til ledere af pædagogiske institutioner, uddannede pædagoger og lærere og alle andre, der interesserer sig for mødet mellem pædagogisk teori og praksis.