Visioner for den pædagogiske faglighed

Det har været længe undervejs, faktisk siden før sidste repræsentantskabsmøde, papiret med visioner for den pædagogiske faglighed. Den startede som en professionsdiskussion, et begreb som ret hurtigt viste sin utilstrækkelighed, da først processen kørte med konferencer, tillidsmandsmøder og medlemsmøder. Alle fik mulighed for at deltage, og diskussionerne udvidede sig til en bred debat om, hvad der karakteriserer det pædagogiske arbejde, og hvad der er vigtigt, ja umisteligt i arbejdet. Efterhånden skiftede fokus fra profession til faglighed, og Visioner for den pædagogiske faglighed blev af repræsentantskabet godkendt som et afsæt for det pædagogiske personale, de tillidsvalgte og LFS’ ansatte.

Den pædagogiske relation

Visionspapiret falder i tre hoveddele med hver sin overskrift:

”Vi vil kendes på at vi sætter mennesket i centrum for vores pædagogiske arbejde”

”Vores arbejde skal kendes ved en pædagogisk kultur, der hviler på et etisk grundlag.”

”Vores faglighed skal kendes på en mangfoldighed af kvalifikationer og kompetencer.”

”Vores arbejdsvilkår skal kendes på professionelt råderum og høj faglighed.”

Nogle citater fra visionspapiret:

”Pædagogisk arbejde bygger på relationer, samspil, samt rammer og vilkår for dette. Det gør det svært at afgrænse og definere, hvad kernen i pædagogisk arbejde er.”

”Det pædagogiske arbejde er et professionelt møde med et andet ligeværdigt menneske, hvor den professionelle vil noget med det andet menneske på en meningsfuld og omsorgsfuld måde.”

”Det er vigtigt at udvikle og støtte en professionel etik, der inkluderer alle brugerne i det pædagogiske felt.”

”Det pædagogiske personales særlige viden er kompleks og mangfoldig. Denne viden gør os i stand til at navigere i komplekse sammenhænge og at kunne skabe, deltage i og vedligeholde samspil, samt tage valg og ansvar. Disse erhverves gennem uddannelse, erfaringer og løbende udvikling af og i praksis.”

”Kvaliteten af en relation er afhængig af den omverden og de rammer, relationen udspiller sig i. Kvalitet af arbejdet kræver kvalitet i arbejdet.”

Jan Hoby fremlagde visions-strategipapiret. Han tog udgangspunkt i at dårlig løn og manglende status er problemer i faget, og at ja pædagogisk arbejde er uklart defineret, men han advarede mod at forsøge at løse problemerne ved at søge en rolleafklaring med bund i uddannelse eller ikke uddannelse. Sådan som en del andre organisationer gør.

”Akademiseringen fjerner fokus fra forholdet mellem praksis og teori. Den strategi fører ikke til at respekten vokser, og vi får ikke af den vej mere indflydelse på vores eget arbejde. Det er relationen der er det centrale i arbejdet, mødet mellem mennesker, og diskussionen faglært ikke faglært er i denne sammenhæng en falsk diskussion. Det er færdigheden, der giver fagligheden, og fagligheden giver den professionelle identitet. Det er udgangspunktet for vores professionsdiskussion, og det er dette vi mener der skal til for at løfte området.”

Britt Petersen supplerede:

”Vi ønsker ikke at der er opgaver, der kun skal løses af pædagoger. Vores strategi er inkluderende.”

Flere havde ros til papiret, bl.a. Marianne Rosell, formand for dagplejeområdet, som var stolt af at være i en fagforening, som tager så godt imod dagplejerne. Og Søren Beha fra almenområdet, som betonede at papiret ikke kun er et visionspapir, men også et praktisk papir, der handler om den eksisterende pædagogiske praksis.

”Det er sådan vi allerede gør. Papiret sætter ord på meget af vores praksis.”

Men ikke alle var enige – papiret blev ganske vist vedtaget, men ni af de delegerede ved repræsentantskabet stemte hverken for eller imod. Én af dem der undlod, var på talerstolen og forklarede sin position.

Det var Hanne Rosenqvist, leder fra almenområdet, som understregede at hun syntes der var ”rigtig mange gode pointer.” Men hun var overrasket over den manglende anerkendelse af den uddannelse, som hun har brugt i 30 år. Hun gjorde det meget klart at det på ingen måde handlede om at hun ikke ville medhjælperne.

”Men uddannelse er en væsentlig faktor i udviklingen af pædagogik på daginstitutionerne. Og den uddannelsestænkning peger papiret ikke frem mod.”

Uddannelsestemaet fik andre til at tage ordet. For Kirsten Annette Christensen, formand for almenområdet, er det afgørende at pædagoguddannelsen ikke bliver for ledelsespersoner alene. Mangfoldighed betyder også at uddannede pædagoger er ude sammen med børnene, sagde hun.

Iben Henriksen, også fra almenområdet, tog spørgsmålet på om uddannelse da intet betyder. Jo mener hun, det betyder et særligt overblik, et særligt ansvar for at andre kan fungere optimalt.

Og Jan Hoby kommenterede debatten: De uddannede pædagoger skal være læremestre for de ufaglærte gennem deres gode eksempel og gennem deres evne til analyse, men ikke ved en adskillelse i hverdagens praksis, opsummerede han sin holdning. Og papiret blev vedtaget som vision for, strategi for og beskrivelse af praksis.