Debatten

Formandens beretning fik flere af de delegerede på talerstolen. Debattens temaer var først og fremmest rekruttering, løn, specialreform, mediemøllen på specialområdet, ledelse, autonomi – og ja fremtiden og de resultater i fremtiden der skal slås for. Langt de fleste af debatpunkterne mundede ud i konkrete forslag til de næste to år arbejde.

De onde historier

Mens hun endnu var næstformand (se under valg), uddybede Ulla Baggesgaard den negative medieomtale af de forskellige 7-8 bosteder og dagtilbud. Hendes vrede på vegne af både borgere og ansatte var tydelig i hendes stemme.

Alle omtalerne var kritiske og gav et billede af offentlig magtfuldkommenhed. Ja et billede af et kynisk komplot mellem politikere, ledere og medarbejdere med det ene formål at medarbejderne kunne pine og plage borgerne mest muligt. Også politikerne på Rådhuset gik i selvsving, selvom de er arbejdsgivere for de medarbejdere, der fik stukket en kniv i ryggen. Det var et mareridt for medarbejderne, og det kan blive et mareridt for specialområdet, at man dømmes i standret.”

Ganske vist blev medarbejderne på Tokanten efterfølgende frikendt, men var der nogen, der lagde mærke til det? Det blev i hvert fald ikke omtalt i medierne. Derimod har sagerne trukket dybe spor på de indre linjer, revner i kollegagruppen, problemer med rekruttering og en pædagogisk rysten på hånden. Og det er en alvorlig sag.

”Når de ansatte begynder at tøve, når de skal handle, så kan det virkelig give problemer. Det pædagogiske arbejde ligner livet selv, det er en stadig strøm af problemer, der skal handles på. Hvor man skal kunne leve med at man kunne have gjort det anderledes. Disse nuancer i arbejdet forsvinder i historierne. Og taberne på sigt, det er de svage borgere, når medarbejderne ryster på hånden,"

LFS har søgt at vende og bruge historierne til at sætte lys på de fysisk kummerlige forhold, mange borgere lever under på bostederne. Og det er også lykkedes.

”Vi skal også bruge det til at stå sammen. Til sammen at synliggøre dilemmaerne, og sammen tage kampen op mod sensationsjournalistikken. Vi har en fælles sag, hvor LFS som enhedsorganisation kan vise sin styrke.”

For Helle Haslund, som startede repræsentantskabsmødet som formand for specialområdet og endte det som medlem af det nye forretningsudvalg, er det vigtigt at synliggøre de gode historier, det gode pædagogiske arbejde.

”Vi er også nødt til at konsekvensbeskrive, hvad den økonomiske styring af rammerne betyder, når vi ender med at der hverken er tid eller penge til arbejdet. Et konkret bud kan være at arbejde med problemstillingen i et netværk på tværs, og i fagforeningens regi. Et netværk som dermed tager definitionsmagten.”

Lønnen halter

Karin Bengtson, fællestillidsmand på specialområdet, pegede på to store problemer, som hun ser at området står med. Det ene er rekrutteringen af pædagoger, et problem som er endnu større på døgn- og specialinstitutioner end på daginstitutionerne, og som fik hende til at foreslå at man bygger sit eget vikarkorps op. Det andet problem er at lønnen for specialpædagoger halter markant efter dagpædagogernes.

”Vi førte en flot overenskomstkamp i foråret, for det var også vores konflikt på specialområdet, og selvom vi ikke var udtaget til strejke, var specialinstitutionerne også aktive. Men jeg var skuffet over SL, at de slog til så hurtigt, især når vi i forvejen er sakket bagud i forhold til almen. Og med det mener jeg ikke at almenområdets pædagoger får for meget, men at vi får alt for lidt. Lad os starte tidligt på overenskomstforløbet næste gang, så vi er sikre på at vi står sammen”, sagde Karin Bengtson.

Det kunne Britt Petersen tilslutte sig. Men hun pegede på at når de andre pædagogiske organisationer valgte andre strategier i overenskomstforhandlingerne, så endte man også med forskellige resultater.

”Men ingen tjener på at vi ikke kan samforhandle. Og forbundet gør hvad det kan for at få de andre i tale, så vi helt kender vilkårene inden næste gang.”

Specialreformen

Pia Bah fra forretningsudvalget berettede om specialreformen på almenområdet blev berørt, en reform over tre år, hvor 10 pct. af de midler, som nu bruges på specialinstitutionerne inden for det almene område, går til at inkludere flere børn ind i normalområdet. Der tages med andre ord penge fra de etablerede tilbud.

”Der er nedsat arbejdsgrupper i forbindelse med reformen, men med alt for få pædagoger i betragtning af, hvor meget det pædagogfaglige fylder, noget vi har gjort forvaltningen kraftigt opmærksom på.”

LFS satser på at få et netværk mellem institutionerne fra denne gruppe i gang, og samtidig er der taget kontakt til et videnscenter om inklusion. Herfra fremhæver man en række elementer som skal til, bl.a. administrativ støtte, tværfaglighed og meget andet.

”Der er brug for en bred vifte af specialpædagogiske tilbud. Og ikke alle børn skal inkluderes i normalområdet. Det er også godt for disse børn at være sammen med børn, der er ligesom dem selv, som de kan spejle sig i.”

Med ført hånd

Kirsten Annette Christensen, formand for almenområdet, tog med stor energi fat i den landspolitiske del. Hun pegede på den triste udvikling, hvor befolkningen i stedet for borgere gøres til kunder, der shopper rundt, og hvor politikerne lovgiver ud fra enkeltsager, når EU ellers giver dem lov.

”Kommunalpolitikerne fører vores hånd, fx sprogtest for de tre årige. Vi vil ikke finde os i at vores hånd bliver ført. Og med vores handlinger har vi valgt den rette vej.”

Lederne

Måske har holdningen til ledelse og lederne ikke altid været helt så klokkeklart positiv, som den er nu. Men oplevelsen nu er i hvert fald ikke til at tage fejl af: dette er en fælles sag. Og for den 100 pct. opbakning til lederne, sagde Maria Rømer, formand for almenledersektionen, tak.

”Jeg er glad for at kunne sige, at ja, I kan godt rumme lederne.”

Længe har ledere set andre ledere gå ned på grund det hårde arbejdsmiljø, sagde hun, og var glad for den markante bekræftelse og støtte lederne har fået fra rapporten om ledernes arbejdsmiljø, som analysefirmaet Scharling Research har udarbejdet.

”Vi i ledersektionen, som kender problemerne derude, er i dialog nu ude i bydelene sammen med Britt (Petersen, formand for LFS).”

Da Scharling Researchs rapport var blevet kritiseret for at inddrage for få ledere (undersøgelsen er en såkaldt kvalitativ undersøgelsen, som går i dybden med færre i modsætning til en kvantitativ, som er overfladisk men inddrager flere), satte ledersektionen sig for at spørge bredere ud, fortalte Martin Rosenquist, også fra ledersektionen. Og rapportens resultater holder!

”Det er godt at LFS har været ind over og sørget for at der kommer mere fokus på ledelse. Dermed kommer der også fokus på hverdagen, med kerneydelsen som det vigtigste. Selvfølgelig skal vi have udvikling, men medarbejderne skal også kunne evaluere det de udvikler. Der skal ikke kun sættes nye ting i gang, ligeså vigtigt er det at afslutte noget”, sagde han og tilføjede at den ultimative vision for den pædagogiske dagsorden er et fælles pædagogisk forbund.

De unge

Søren Beha fra almenområdet satte ungeområdet på dagsordenen. Han nævnte hot spot initiativerne rundt omkring i byen (særlige enheder til i særlige områder at bekæmpe ungdomskriminalitet), hårdere straffe, forældreansvar og skolefi ceringstiltag.

”Det er et konfliktfyldt område, som LFS skal arbejde med. Vi får en opsplitning i aldersgrupper, men vi skal fi nde samlede løsninger”, opfordrede han til. Og nævnte samtænkningen mellem fritidshjem og skole, som netop er blevet evalueret meget mangelfuldt af Børne- og Ungdomsforvaltningen.

”Derfor tog vi selv initiativet til at evaluere den, og det er vi i gang med. Finansieringen af samtænkningen er jo faldet væk nu, og jeg kan få den fornemmelse at den smuldrer. Folk er i tvivl om hvor den står. Vi skal presse politikere og forvaltning, så vi får en afklaring.”

Han fik støtte af Maria Rømer, leder af en integreret klub. Hun oplever også markante forringelser på området, hvor det sidste tiltag tilsyneladende er at 12 årige børn skal skubbes ud af klubberne for at skabe plads til 10 årige.

Oven i det kommer finanslovens nye tanker om at kommunerne skal betale for de unges fængsel ud fra den tankegang, at ender de i fængsel, har kommunen ikke gjort sit kriminalitetsforebyggende arbejde godt nok. Man kan forestille sig, hvad det kan betyde af omprioriteringer… Det almindelige ungdomsarbejde er i realiteten truet fra 1. januar.

Der er sandelig brug for et fokus på det ungdomspædagogiske felt, sagde Britt Petersen. Et fokus som favner både almenog specialområdet, de sidste er jo der ungerne ender, hvis det går galt.

Ord til handling

”Den vigtigste udfordring overhovedet er at skabe resultater”.

Jan Hoby, som efter repræsentantskabsmødet er LFS’ nye næstformand, var på talerstolen, emnet var autonomi. Tiden med snak uden handling er forbi, alt for mange har oplevet at det de skulle arbejde med, det havde de ingen indfl ydelse på, for andre lavede detailstyring af det.

”Vi skal gøre ord til handling. Vi skal være målrettede og vælge vores kampmetode.”

Og han pegede på den sejr, den pædagogiske dagsorden allerede havde opnået: at få fjernet fem års testen. Den sejr var aktionsgruppens (det der har udviklet sig til Kritisk Pædagogisk Netværk) første eksempel på at kæmpe sig til større pædagogisk autonomi ved at handle i forhold til angreb på pædagogfagligheden. Fem års testen er nu desværre afl øst af den nationale sprogtest af tre årige.

”Hvis vi ikke tager kampen op, er der ingen der gør det. Hvis vi vil udvikle vores autonomi, så skal vi gå i kødet på sprogtesten, og civil ulydighed kan være en strategi. Også fritidshjemmene skal vi kæmpe for. Vi skal sikre en klar politisk aftale om fritidshjemmenes fremtid før kommunalvalget.”

Endnu et vigtigt mål er ledelsen af dagplejen. Jan Hoby understregede, hvor vigtigt det er at bevare dagplejeledelsen, så dagplejen ikke lægges ind under daginstitutionsledelser, for så ryger dagplejens særkende. Dagplejen er unik og skal bevares.

De ambitiøse ord den nye næstformand vakte genklang hos formanden. Britt Petersen understregede at det er fagforeningens ambition at præsentere byens politikere for fagforeningens prioriteringer og afkræve dem, altså politikerne, svar på om de vil støtte op om LFS’ mål.

”Afhængig af det svar de giver, får de os med sig eller imod sig i kommunalvalgkampen. Her kan vi udnytte fællesskabets styrke og visioner.”

mitlfs.dk

LFS’ hjemmeside har udviklet sig hastigt siden sidste repræsentantskabsmøde i 2006. Foreningen forlod FOAs websystem og valgte at opbygge sit eget, og lige inden dette repræsentantskabsmøde blev den nyeste udvikling af mitlfs.dk sat i værk med nyt materiale, flere temaer og funktioner og ny teknik.