Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Vedtægtsændringer:
Skal ansatte i LFS, som samtidig er medlem af LFS, kunne stille op og vælges til forretningsudvalg, hovedbestyrelse eller andre bestyrelser? Hvem kan være med i ledersektionerne? Skal medlemmer af forretningsudvalget vælges af repræsentantskabet eller af alle medlemmer ved en urafstemning?
Nye og gamle
Tre oplæg til nye vedtægter omhandlede disse tre beslutninger: om ansatte i LFS skal kunne vælges til politiske poster, hvem der omfattes af ledersektionerne, og hvordan medlemmer af forretningsudvalget skal vælges.
For at gøre det kort så blev det besluttet at nej, ansatte skal ikke kunne stille op og vælges til politiske poster i hverken forretningsudvalget, hovedbestyrelsen, områdebestyrelsen eller ledersektionsbestyrelserne. Dog gælder det ikke ansatte, som vælges inden den 1.januar 09 eller genopstiller til samme post.
Hvem der omfattes af ledersektionerne, var der heller ikke den store tvivl om; repræsentantskabet vedtog at det gør alle, som er omfattet af den til enhver tid indgåede ”Overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne” indgået med KL og FOA som parter.
Og så valget til forretningsudvalget. Hvad er mest demokratisk? Jan Hoby som stillede forslaget om urafstemning mente, det var mest demokratisk, da det giver alle medlemmer mulighed for at sætte sig ind i kandidaternes holdninger og visioner. Og netop i forretningsudvalget er hvilket område man tilhører ikke væsentligt, mente han.
Modstanderne, her i blandt Britt Petersen pegede derimod på at i en fagforening som LFS er flertallet ikke altid det mest demokratiske. Forstået sådan at man netop har skruet tingene sådan sammen og fordelt antallet af delegerede til repræsentantskabet og medlemmer af hovedbestyrelsen på en måde, at alle områder har vægt, og så det store almenområde ikke kan stemme alt igennem. I en urafstemning med én mand én stemme vil (medlemmerne af) almenområdet netop suverænt kunne afgøre en sag.
Den gældende vedtægt, altså at medlemmer til forretningsudvalget vælges på repræsentantskabsmødet for to år af gangen, blev fastholdt.
Fagpolitisk fond
Studierejsefonden har sejret sig ihjel. Alle vil nemlig gerne have penge fra fonden, og langt mere end den kan bære. Repræsentantskabet besluttede derfor at de 50.000 kr., som har været det normale beløb, stadig er det, men at pengene fremadrettet vil blive brugt til studierejser og lignende ”med henblik på at vi som organisation indhenter ny viden, erfaringer og inspiration til brug for det fagpolitiske arbejde i LFS.”
Og egentlig er det vel også arbejdsgiverne, som bør gå til lommerne, når deres ansatte skal på studierejse til fordel for arbejdspladsen...
LFS?
I et par år har LFS heddet kun det, LFS – uden at det har ”betydet” noget, altså uden den gamle betegnelse Landsforeningen for Socialpædagoger. Men det holder jo ikke en meter at præsentere sig med tre bogstaver, der ingen mening har. Derfor har folk da også brugt den gamle betegnelse udadtil.
Repræsentantskabet besluttede derfor at man går tilbage til den gamle betegnelse, også offi cielt. Og fravalgte dermed et andet forslag, nemlig Landsforeningen for Socialarbejdere.
FAGFORENINGEN ER HVAD VI I FÆLLESSKAB GØR DEN TIL
Britt Petersen, formand for LFS
Børn i verden
En tradition for LFS’ repræsentantskab er at give nogle penge til arbejdet med børn et andet sted i verden. Igen i år var de udvalgte International Børnesolidaritet, hvor pengene går til et projekt for børn i Bolivia. Hos de hjemløse skopudserbørn falder pengene på et tørt sted, som Freddie Kristiansen fra organisationen sagde, da han takkede for de 25.000 kr.
”Det er dejligt at LFS tænker på andre end sig selv.”
Seniorklubben takkede
Else Friis fra Seniorklubben sagde tak til alle på klubbens vegne. Hun glædede sig over at klubben altid inkluderes og inviteres med. Og at dens medlemmer får hjælp, når de er i huset i Rosenvængets Allé.