Et rigtigt arbejde

Arbejdsidentitet er vigtigt for langt de fleste mennesker, og mennesker med udviklingshæmning er ingen undtagelse. Derfor giver projektet Jobshop så meget selvværd til de udviklingshæmmede
borgere som deltager i det, uanset om det er i Silvan, Bilka eller på naturcentret på Vestamager, hvor LFS Nyt har været på besøg.

Af Elisabeth Lockert Lange

”Jeg er skovhugger” – siger Finn igen og igen og med stor stolthed i stemmen. Og han viser at han kan tage fat.
Stoltheden ved at præstere et godt stykke arbejde og producere noget, som andre rent faktisk kan bruge og er glade for, er universel. Og denne stolthed er en helt central del af det koncept om beskyttet men reel beskæftigelse som Jobshop projektet er i fuld gang med at rulle ud.

Den forårsdag, hvor vi besøger Naturcentret Vestamager, er Koloritten (et af Københavns dagtilbud til voksne udviklingshæmmede mennesker) her også med et af deres to hold, for to gange om ugen er en gruppe brugere fra Koloritten ude og arbejde. Netop denne dag kommer Miljøminister Troels Lund Poulsen på besøg, og det mærkes på stemningen; alle er ekstra tændte.

Begejstringen ved at være herude i naturen og arbejde er enorm. Naturcenter Vestamager er da også et pragtfuld naturområde med flere slags bygninger, bestyret af Skov- og Naturstyrelsen, og med græssende får ude i horisonten. Naturcentret, som ligger i Tårnby Kommune, lejer jord ud til bl.a. Københavns Kommune.

Folkene fra Koloritten knokler, og de gør det med glæde.
For de er i gang med et rigtigt arbejde, et arbejde som nogen har ønsket, og hvor det de præsterer og producerer, er brugbart og nødvendigt.
Og arbejdsopgaverne er mange. Mens vi er på besøg er Kolorittens brugere i gang med mange forskellige ting, Lean sidder ved en maskine og med energi og begejstring laver han huller i runde træplader, som Dorris stempler med logoet fra naturcentret.

Det er medaljer som børn får uddelt på Skovens dag, og der ventes tydeligvis mange børn. Daginstitutioner er meget begejstrede for at komme med børnene og opleve stedet.
Andre af Kolorittens brugere flækker brænde på en særlig flækkemaskine, og andre igen hugger brænde. De ansatte brugere tager også imod gæster i Naturcentret, og de sørger generelt for at alt er som det skal være til de besøgende, inklusiv vedligeholdte cykler og andet grej.
Amager Skovhjælpere hedder arbejdspladsen, og den henvender sig til social- og jobcentre, der ønsker at tilbyde sent udviklede og udviklingshæmmede borgere en tilknytning til det rummelige arbejdsmarked. Et arbejdstilbud og en arbejdsidentitet med andre ord.

Og så kommer miljøminister Troels Lund Poulsen endelig, og han kigger interesseret og bliver vist rundt og får fortalt af projektleder Mads Madsen fra Amager Skovhjælpere og af repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen. Forhåbentlig bliver han inspireret, for der er brug for andre naturcentre af denne slags.

Jobshop

Det hele startede i 2006, da daværende leder af Koloritten, Glenn Quinlan, nu chef for Center 1 (det ene af tre dagtilbudscentre i Københavns Kommune med en række dagtilbud for voksne udviklingshæmmede) blev kontaktet af Bilka i Fields.
De var interesseret i brugere til forefaldende arbejde, især flaskesortering.

Glenn Quinlan kontaktede Væveriet Svanevej, et af kommunens beskyttede værksteder og Johanne Meyer fra Den Særlige Jobformidling.
Den Særlige Jobformidling er placeret på Ungdomsskolen i Utterslev og skaber job på særlige vilkår til unge under 25 år med udviklingshæmning. Arbejdsprojektet i Bilka kom i stand, og det kører nu på fjerde år med stor succes.
Men efterspørgslen på arbejde på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked var ikke opfyldt med det projekt, der var og er stadig et stort behov, og en del af brugerne på de beskyttede værksteder ville gerne prøve andre typer arbejde end lige flaskesortering.
I 2008 så en ny organisation dagens lys, Jobshoppen og Matrikelløs Beskæftigelse var en realitet.

Matrikelløs Beskæftigelse er udtryk for at en gruppe brugere har beskyttet beskæftigelse et andet sted end på dagtilbuddet, og dette andet sted er i en eller anden form det ordinære arbejdsmarked.
Og uanset at det kræver pædagogisk personale til at støtte og vejlede dem gennem løsningen af opgaven.
Formålet med Matrikelløs Beskæftigelse er selvfølgelig netop dette, at give den enkelte bruger mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det giver udvikling, arbejdsidentitet, kompetencer og selvfølelse.

Tre projekter kører for øjeblikket. Projekt Silvan (i Gladsaxe), som dagtilbuddet Gladsaxe Møllevej er tilknyttet, projekt Bernstorffsgade, hvor Væveriet på Svanevej samarbejder med Socialforvaltningen, og Naturhjælperne, hvor Koloritten (dagtilbud på Amager) samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen på Naturcenter Vestamager.
Opgaverne er typisk oprydning, fejning, opfyldning af varer, gøre klar til møder, lave te og kaffe, vedligeholde cykler, kløve brænde, snitte snobrødspinde – og mange andre forefaldende opgaver.

Livskvalitet

Tilbage til naturcentret. Her kløves og hugges der brænde, og det er tanken på sigt at folk skal kunne købe bundterne, fortæller Lean, som holder kaffepause fra hullemageriet med et stort smil.
Koloritten startede på skovhjælperprojektet i marts i år. De har to grupper, som hver arbejder en gang om ugen, fortæller pædagog Sanne Hvii. Hun er med begge gange, de to andre tilknyttede
pædagoger kun den ene gang om ugen. Pædagogerne fungerer som hjælpere, mens arbejdet organiseres ad projektlederen Mads Madsen.

Nogle brugere ændrer sig helt, når de kommer ud og arbejde i naturen, fortæller hun. Bl.a. skovhuggeren Finn. Hjemme kan han næsten ikke gå, men herude liver han fuldstændig op og går
rundt helt ubesværet og kan klare en masse.
”Han er også håndværksmæssig fagligt dygtig. Det er så skønt at vi har fat i noget herude for ham, han snakker ikke om andet, heller ikke hjemme. Det her giver rigtig meget livskvalitet.
Brugerne går meget op i at det er rigtigt arbejde, de kan mærke forskel, at det er opgaver som gør gavn, og det betyder rigtig meget.”

Da projektet startede, lagde Koloritten ud med at tale med dem, de tænkte kunne være interesserede. Senere har nogen valgt sig på og andre fra. De som er tilbage nu, er de faste hold.
Opgaverne er også rimelig faste. Som sagt fælder de brænde, kløver og flækker det, og de laver medajler med huller og stempler, men de har også lavet hønsehus og ryddet et gammelt militærlager, de samler affald op og holder i det hele taget rent.
Overskuelige ting de føler de kan magte, og hvor de ved hvad de skal gøre. Den tryghed betyder også meget, vurderer Sanne Hvii.

Koloritten

At det lige er Koloritten, som kom på projektet, er nok ikke helt tilfældigt. Koloritten er et meget aktivt dagcenter, med masser af sport og mange friluftsaktiviteter, men også diverse kreative ting.
Koloritten har ca. 60 brugere, inddelt i tre grupper. De ansatte arbejder på tværs af grupperne i huset, men er tilknyttet én gruppe, siger Sanne Hvii. Hun fortæller om deres måde at arbejde på med stor begejstring.
Alle er nemlig med til at bestemme gennem et fremtidsværksted i forbindelse med deres to halvårlige aktivitetsperioder. Før hver periode taler de i en brainstorming med brugerne om, hvilke aktiviteter de gerne vil have, og alt kommer på banen. Så grovsorterer de i forhold til hvad der er logisk – fx er en Tivolitur hver uge ikke logisk. Men ellers er de åbne for nye ting. Så producerer de plakater af alle mulighederne og går en tur rundt til dem med alle brugerne, én af gangen. Her vælger de sig på, men ikke bindende endnu. Efter endnu en sortering sidder de tilbage med de for brugerne mest interessante aktiviteter. Så skal der ses på tid, økonomi og personaleressourcer, og så lægger de til sidst puslespillet, planen for det praktiske. Så bliver der lavet plakater igen af hvert aktivitetstilbud, og så tilmelder man sig.

”Vores måde at arbejde på betyder at vi er sammen på kryds og tværs, både brugere og personale. Derfor kan vi som personale gå ind på alle pladser, og derfor bruger vi heller aldrig vikarer. Faktisk er vi meget stolte af vores måde at organisere os på, vi er ikke stressede, og vi er meget fleksible. Hvis vi er færre en dag kan vi vælge noget som alligevel er muligt at lave. Det giver også et godt kollegaskab.”
For brugerne er skovprojektet en naturlig del af hverdagen, det er noget de gør om torsdagen, og de glæder sig til at komme til det næste gang. Med andre ord, projekt Skovhjælperne er en blandt mange aktiviteter, men dog anderledes ved at være et rigtigt arbejde.