Farvel til grøn stue

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

En ting er et indgået budgetforlig, noget helt andet er det, når det skal udmøntes.
Det viser den gyser, der nu åbenbarer sig af besparelser på Børne- og Ungdomsforvaltningens budget.

Når dette læses har mange, mange aktioner, demontrationer, happenings, henvendelser, skriverier og samtaler fra og med forældre, pædagogisk personale, faglige organisationer og forældreorganisationer forhåbentlig gjort det klart for byens politikere, at hvis de mener noget som helst med deres ord om en tidlig indsats og børns trivsel, så er de nødt til at skære et andet sted end på daginstitutioner, som i forvejen er skåret så meget, det overhovedet kan lade sig gøre. Nu er der kun lønkroner, personalestillinger, tilbage.

Hvordan politikerne kan tro; hvordan nogen har kunnet bilde dem ind, at det ikke vil have nogen konsekvenser for nærheden, for omsorgen, for relationen mellem barnet og den voksne, er ubegribeligt.

Sagt på en anden måde. Hvis politikerne fastholder denne besparelse, så skal der fyres mennesker på daginstitutionerne.
Så kan vuggestuer, børnehaver og fritidshjem ikke undgå at skulle skære regulære stillinger væk. Det betyder endnu færre medarbejdere til samme antal eller flere børn.
Når dette læses, har borgere og politikere forhåbentlig grundigt fået øjnene op for, at det er dybt problematisk for ikke at sige fuldstændig ødelæggende for den pædagogiske kvalitet at skære i gennemsnit 3,98 pct. – det vil sige fire procent på en gennemsnitlig daginstitution. I gennemsnit svarende til 252.000kr.

Mens dette skrives, er alt i spil. Børne- og Ungdomsudvalget har allerede vedtaget alle de besparelser, som forvaltningen har foreslået, undtagen én. Denne ene og allertungeste, afskaffelse af kompensationsordningerne for fysiske forhold, skal op på et nyt møde efter dette nummers deadline.

Hvis dette sidste punkt vedtages i den form, der er lagt op til, vil det betyde at de daginstitutioner, som får frataget deres kompensationstimer, vil opleve nedskæringer på op til 20 procent.
Når afskaffelsen af kompensationsordningerne ikke blev vedtaget i første hug skyldes det at Enhedslistens repræsentant fik kolde fødder. Og da alle Borgerrepræsentationens partier er med i budgetforliget, skal de alle naturligvis også være med iudmøntningen.

Kompenserer for dårlige fysiske forhold

At netop kompensationsordningerne ville komme i spil overrasker ikke, når man har fulgt med i dagspressens skriverier om Københavns budget for næste år. Diverse politikere har i flere tilfælde afsløret en fuldstændig manglende viden om, hvad kompensationstimer handler om. At det ikke er løntillæg til pædagoger for at gå i trapper fx, men timer til ekstra personale skal kompensere børn og medarbejdere for den tid, de ansatte bruger på at rende i trapper, så de alligevel får voksenkontakt, timer der skal kompensere for det mere personale, der er brug for når vuggestuegruppen er adskilt fra badeværelse og bleskift, timer der skal kompensere for den ekstra tid det tager, når børnehavens legeplads ligger på den anden side af gaden. Enhver forringelse af kompensationsordningerne er en forringelse af kerneydelsen.

På et til bristepunktet fyldt leder-tillidsmandsmøde forklarer LFS’ formand Britt Petersen besparelsernes dybere logik for de mange hundrede chokerede deltagere. Der er en grønthøster, der er effektiviseringer, som angiveligt ikke er besparelser, der er effektiviseringer som er besparelser, der er pladsprisreduktion og besparelser på puljer.

”De rundbarberer den samlede ramme. De laver en række effektiviseringer, som vil opleves som besparelser, selvom de ikke kalder det besparelser, på mobiler, kontorartikler, kaffe og andet. De fedter en række effektiviseringer, som de erkender er besparelser, ud efter en fordelingsnøgle, de fjerne puljer til efteruddannelse, støttepædagoger, mad med mere. De fjerner sprogpladser, og de sætter pladsprisen ned. Og det er alt sammen vedtaget.”

Alene denne nedskæring svarer til 175.000 kr. eller 2,79 pct., som hver daginstitution i gennemsnit skal bære. I virkelighedens verden vil det naturligvis fordele sig forskelligt. Alene denne nedskæring er så alvorlig at den vil betyde fyringer af personale.

Og så er der kompensationsordningerne, smertensbarnet, der som sagt ikke er vedtaget, mens dette skrives. Ordningerne som jo er givet på grund af bygninger og fysiske forhold, som ikke er egnede som vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

”Jeg tror politikerne efter en stort oplysningsindsats har forstået, hvad kompensationstimerne handler om. Og de er allerede blevet endevendt og barberet, så det er minimalt, hvad der er at hente der. Hvis de bliver fjernet vil vi opleve den største skævvridning på institutionsområdet, der nogensinde er set.
To tredjedele af daginstitutionerne har kompensationstimer, en tredjedel har ikke, så mange vil blive ramt. Og de kan jo ikke gøre noget, trapperne forsvinder ikke.”

Til kamp

Reaktionen i salen spænder bredt, mange tager ordet.
Nogle er næsten opgivende, for de oplever det år efter år.
Politikerne taler om kvalitet, men de skærer og skærer, og så får de jo den kvalitet de betaler for. En deltager fortæller med tårer i stemmen at hun har mest lyst til at lægge sig under dynen. Og så alligevel ikke. Ikke uden kamp.

Flere og flere af deltagerne på mødet kalder til kamp med aktioner af alle slags. For pokker, som KFOs (Københavns Forældreorganisation) repræsentant Nina Reffstrup siger, det er jo kommunalvalgsår! For også KFO er oppe på mærkerne, de trommer forældrene sammen mod forringelserne for det enkelte barn på den enkelte stue. At forældrenes reaktion vejer tungt i vægtskålen, det har vi set før.

Om det sker igen, hvilken skikkelse kampen tager, hvordan den udfolder sig, og hvilken effekt den får, det ved vi når dette læses.
Ligesom vi ved om LFS’ stædige forhandlinger har ført til at politikerne indser, at kompensationsordningen ikke kan fjernes uden store konsekvenser for både den pædagogiske kvalitet i institutionerne og for medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Når dette læses, er beslutningerne taget, og kommunalvalget er overstået. Måske har politikerne vist sig fra den fornuftige side og har erkendt at kompensationstimerne er netop hvad navnet siger, kompensation for faktiske fysiske forhold. Måske har de valgt at skære andre steder i forvaltningen. Men uanset om daginstitutionerne ”slipper” denne gang med en gedigen grønthøster over hele linjen, svarende til en besparelse på 2,79 pct. eller 177.000 kr. hver i gennemsnit, så kan de aldrig føle sig sikre. Nu har kompensationstimerne én gang været på sparedagsordenen, og politikere glemmer let, hvorfor det nu var de blev taget af.