Ungdomspædagogisk konference

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Festaber

Hvad kendetegner de unge af i dag? Er de så festfixerede og uvillige til at forpligtige sig som deres kritikere siger? Ja det er de, fortæller forskningen. Men fest er ikke bare fest. Det er også identitetsskabende og netværkende, fortæller to forskere på LFS’ ungdomspædagogiske konference Ung i København.

Knud Illeris fra Center for Ungdomsforskning og Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har hver deres forskning og vinkel at bidrage med, men de er ikke uenige om det centrale, som ungdomsforsker Knud Illeris formulerer sådan: det som er vigtigt for de unge her i livet er at have det sjovt.

En helt grundlæggende tendens er at ungdomsfasen er længere end tidligere – i begge ender. De unge ønsker ikke at blive voksne med en stabil identitet. Men samfundets institutioner er ikke gearede til at håndtere så lang en ungdom. De er spredt ud på forskellige forvaltninger, og hver gang den unge skal over én af de mange forskellige aldersgrænser, 15 år hvor de unge går fra ungdomsforvaltning til socialforvaltning, 18 år, hvor de bliver myndige, 25 år, hvor de anses for voksne, ”så snubler de i systemet eller systemet snubler med dem”, siger Knud Illeris og foreslår ”et  sammenhængende forløb med en person som kender dem og følger dem.”

En anden tendens er den stærke individualisering, som forstærkes af at samfundet behandler os alle som individer.
”Det betyder at den unge til alt spørger: hvad betyder det for mig? Og hvis der ikke er noget at  hente, så er der ikke plads til det. Det gælder alt fra historie, kemiske reaktioner og demokratiske processer. Det skal kunne bruges i identitetsdannelsen.”
Og de skal selv vælge det hele, identitet, livsstil, uddannelse, religiøst og politisk ståsted, varer etc.
”Derfor hader de unge bindende valg. De udskyder og prøver at manøvrere, så de har en kattelem. De lever i en evig angst for at vælge forkert, for de ser det som deres egne valg, som de selv må tage konsekvensen af.”

Konkurrence skaber vindere… og tabere

En standardiseringstendens går samtidig den modsatte vej. Med andre ord: at være sig selv – og ligesom de andre.
”De skal være lykkelige, more sig, se godt ud, have et spændende sexliv, købe en masse, have den rigtige uddannelse og arbejde – og har selv ansvaret for det hele.”
Men samtidig bliver tilbud til rettigheder, det er en del af markedssamfundets logik. Man har ret til en ungdomsuddannelse, skolen har pligt til at levere varen, men jeg har ikke selv pligt til…

Kommercialiseringen i samfundet har en helt dominerende position, markedet breder sig enormt, siger Knud Illeris. Og konkurrencen har vundet indpas overalt, helt fra de små klasser. Det skaber vindere – men også tabere.
”Samfundet pådutter dem konkurrence. Det skaber effektivitet, synes de som har klaret  konkurrencen. Men de andre, taberne, som der måske ikke er rift om, trods de små årgange?
De som dag efter dag i årevis føler at de er dårlige til det her med skole, dem er det svært at motivere for mere uddannelse?
Det er de 20-25 pct. som ikke får nogen kompetencegivende uddannelse.”

Forbrugerisme som nøgleordet

Jeanette Østergaard siger det kort: At være ung i København er at leve for weekenden og festen. Og forbrugersamfundet sætter dagordenen på alle områder. Hun uddyber:
”Det handler om her og nu oplevelser, om at opsøge nydelse, og i den forlængede ungdom er det positivt at være uforpligtet længe. Forbrugerismen er en måde at skabe sin identitet på, som er individuel og kollektiv på samme tid. De unge er ekstremt gode til det.”

Forbrugslivet og feststilen er rammerne for storbylivet, det at lege med identiteten, med seksualiteten og så venskaberne, som betyder rigtig meget. Det er dem de forpligter sig overfor.
”Nattelivet, festlivet, er et frirum hvor der kan ske noget andet, og hvor de kan vise, hvad de har købt, vise at de forbruger, har deres egen stil og en fælles stil. Og de 15-16 årige træner til det liv via privatfesten. Spørgsmålet er hvordan I i klubber og andre ungdomspædagogiske tilbud kan skabe disse frirum, for det er de unges omdrejningspunkt”, siger Jeanette Østergaard direkte til deltagerne på konferencen.

Hendes forskning viser at de fleste af de 15 årige går til fest 1-2 gange om måneden, og at 17 pct. af dem, hun kalder dem de mere udfarende, går ud og danser. Kun otte pct. går til skole- og klubfester, de er ikke rigtig interessante mere, der er opsyn, og det er ikke deres frirum, hvor de selv sætter dagsordenen.
Festens frirum starter med en uformel invitation, og forældrene skal helst ikke være hjemme, så man kan gøre det ”man har lyst til”. Og det er at snakke, danse, flirte, drikke sig fulde (ja alkohol er med, ca. syv genstande, ”det samme som de andre”), kigge efter en potentiel kæreste, vise sig frem, skabe nye netværksrelationer. De, som går til flest fester, har også flest venner.

Karakteristisk for de unges liv er at det individuelle og det kollektive forbrug spiller sammen. Og det er altså alkoholen, der sætter fællesskabet. Normerne for drenges og pigers alkoholbrug er i øvrigt ikke ens. Hvis pigerne drikker for meget er de ikke attraktive.

”Festen bliver omdrejningspunktet for kønsidentiteten. Og seksualiteten er spundet med; jo flere fester jo oftere har de 15 årige debuteret seksuelt.”
Jeanette Østergaard oplister fire grupper: de meget udfarende, som eksperimenterer med det meste, mainstream unge, som fester moderat, de forsigtige som bliver hjemme og de etniske med ikke har vestlig baggrund, som aldrig fester og aldrig drikker alkohol. Hun konkluderer:
”Når festlivet og alkohol betyder så meget, så er denne sidste gruppe ikke en del af alt det som festerne skaber af netværk, så er de ekskluderet af hele det forbrugsorienterede urbane ungdomsliv.”

De unges stemme

De unges egen stemme hørte vi desværre ikke direkte på konferencen. Ganske vist har to journalist- og fotografstuderende lavet en fyldig montage til lejligheden. Men der var koks med teknikken. Til gengæld så vi fotos af de mange unge fra forskellige områder i København, som fortalte om deres hverdag, og hvad de gerne vil have at pædagoger og politikere skal lægge vægt på fremover. Når de tekniske problemer er løst, bliver både montage og den video, der blev optaget på konferencen, lagt ud på mitlfs.dk

Og hvad siger de unge? Jørn Foss fortæller.
De siger: glem ikke os som ikke laver ballade, vi som fungerer godt vil også have opmærksomhed. De siger: Tingsted er et dejligt sted at bo, hvis det ikke lige var for de ganske få af de større unge, som hærger og laver lort. De siger at politikerne skal lytte til hvad de siger – det er vigtigt. De siger at de gerne vil have en ungdomsklub kun for de mindre. De siger at en god pædagog er én, hvis fortrolighed man kan stole på, som er på éns side, som ikke siger ting videre, én som lytter og har tid. De fortæller om projekter som har givet dem selvværd og evnen til at stille op med deres egen mening. De vil gerne have aktiviteter også ud af huset, aktiviteter som giver dem sociale kompetencer, og så vil de måske som det allervigtigste have mere fleksible åbningstider.

”Giv dem ansvar, giv dem værdier og giv dem mening”, siger Jørn Foss og beretter om nogle unge, som har noget arbejde i en virksomhed. Mens skolen oplever de unge som utilpassede, oplever virksomheden at de passer deres ting, er lydhøre osv.