Legepladser hædres

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Mangfoldighedsandenprisen gik i år til to bemandede legepladser.

Legepladserne i København, de bemandede altså, er rigtig i vælten og oplever stor anerkendelse for øjeblikket.
For en måned siden kom FOAs pædagogiske sektor med en undersøgelse af de bemandede legepladsers rolle for børn, daginstitutioner og forældre i København og Århus. Ikke overraskende faldt undersøgelsen ud til fordel for legepladserne. De har en stor brugergruppe. De har en stor betydning for de institutionsløse børn i storbyerne. De har en inkluderende pædagogik overfor både børn og forældre med alle slags baggrund.

De gør et stort socialt arbejde og et stort integrationsarbejde.
Undersøgelsen vil uden tvivl være én man henviser til og dykker ned i, når man skal søge viden og sige kloge ord om legepladserne.
Og nu har to legepladser i Københavns Kommune fået en samlet andenpris for deres arbejde med mangfoldighed, nemlig Kildevældsparkens Legeplads og Bispeengen. Det betyder at de hver får 40.000 kr., som de kan bruge på yderligere aktiviteter for og med børnene.

Førsteprisen gik i øvrigt til det socialpsykiatriske bosted Center Thorupgården på Nørrebro, men i denne artikel er det legepladserne, der er i fokus.
Mangfoldighedsprisen gives for en særlig indsats for at fremme ligestilling, mangfoldighed og antidiskrimination. Bl.a. har den integrerede institution Akeleje i Valby fået den.
Når de to bemandede legepladser Bispeengen og Kildevældsparkens legeplads kom i betragtning i år, er det fordi de uden besvær kunne overbevise priskomitéen om at de tænker ”deres rolle i lokalmiljøet bredt og så vidt muligt inddrager både børnene og deres familier i aktiviteter på legepladsen”, som der bl.a. står i begrundelsen.

For børnene betyder det at de ikke oplever at de skal bevæge sig så udpræget i ”to verdner” – noget som børn med indvandrerbaggrund ofte har problemer med. For forældrene bryder det deres isolation, gør dem mere aktive, noget som børnene også profiterer af.

Socialt ansvar

I begrundelsen for prisen står der yderligere: ”Begge legepladser påtager sig en stor social opgave, der blandt andet sigter mod at give børnene nogle troværdige og engagerede rollemodeller og et  socialt fællesskab.”
Det de sigter til er bl.a. de mange aktiviteter og de mange samarbejdspartnere, som de to legepladser har formået at inddrage til børnenes bedste. Legepladserne har for eksempel aftaler med politiet om fodboldprojekter, hvor politifolk har været trænere af legepladsernes fodboldhold. Det er noget der kan rykke den ellers så ofte gensidigt negative holdning og skabe grobund for respekt og samarbejde mellem politi og etniske minoriteter.

Kvinderne, mødrene, er en særlig gruppe, som de to legepladser – og sikkert mange andre af Københavns bemandede legepladser (men de har ikke ansøgt om prisen) – giver speciel opmærksomhed. Det gør de bl.a. med kvindeklubber, hvor kvinderne får mulighed for at styrke deres indbyrdes netværk gennem at tage på fælles ture, og høre foredrag og oplæg om fx sundhed og skolearbejde. Kildevældsparkens legeplads arrangerer desuden hvert år en kulturfestival med 3-5.000 besøgende, hvor det er nydanskerne der er værter.

Begge legepladser er meget besøgte og meget populære. De bemandede legepladser kombinerer jo en pædagogisk indsats med et for børnenes familier gratis tilbud. Der kan de få fordelene af selve legepladsens gode arealer med dens redskaber, cykler, løbehjul, fodbolde og legetøj. Samtidig kan de pædagogiske medarbejdere (skønt flere af legepladserne kun har én ansat, legepladslederen) lægger mærke til, støtter op om, tilbyder vejledning osv. Der er ikke noget at sige til at de bemandede legepladser er et tilbud, som de mindre institutionsvante familier med glæde tager imod. Og har stor glæde af. Begge legepladser ligger i områder med socialt boligbyggeri med mange familier med indvandrerbaggrund.

”Vi har med vores arbejde ønsket at skabe et mere trygt område for de etniske børn at vokse op i, og mindske deres risiko for at involvere sig i kriminalitet. De gør vi især ved at hindre at børnene overtager storebrødrenes adfærd, vi giver dem nogle troværdige og engagerede rollemodeller og et socialt fællesskab.

Og så medinddrager vi deres mødre og fædre”, siger leder af Kildevældsparkens legeplads Anne Thorsen.
Hun fortæller at grunden til at hun og Bispeengen overhovedet søgte prisen, var at byens legepladser nu har været konstant lukningstruede i mange år. De to ledere mente at der var brug for at signalere til hele kommunen inklusiv Teknik- og Miljøforvaltningen, som legepladserne nusorterer under, at de kan noget, noget som har så stor værdi at de slet ikke bør overvejes lukket.

Og helt personligt gjorde hun det også for at bevare drengenes rollemodel, deres mandlige etniske sportsmedarbejder, som kun overlever i jobbet gennem projektmidler. Det vil hun gerne bruge penge på.
Og hvad skal de ellers bruges til? Børnene siger ture. De vil gerne ud i verden omkring dem og opleve og lære, om så bare til Eksperimentariet eller i teatret. Steder de i øvrigt nok heller ikke kommer uden legepladsen.