Lægeordineret heroin

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

”For det at deres misbrug er illegalt har store konsekvenser af social karakter. Forsøget kan redde dem fra disse sociale konsekvenser.”

I maj i år fastlagde Sundhedsstyrelsen i en vejledning retningslinjerne for ”ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug.”
Fri heroin-forsøget hedder det i folkemunde. Behandlingen med lægeordineret heroin til injektion til en særlig gruppe stofmisbrugere, som blev vedtaget for ca. halvandet år siden, og som  Sundhedsstyrelsen fastsatte regler for i maj 2009. Behandlingen iværksættes i starten af 2010 i København, Glostrup og Odense, i Esbjerg nok noget senere. Århus overvejer stadig om man vil indføre behandlingen.

Sundhedsstyrelsens tal fra 2006 anslår at der er ca. 27.000 stofmisbrugere i Danmark. Af dem er godt 7000 alene hashmisbrugere.
Ca. 20.000 skønnes at have et opioidmisbrug (misbrug af heroin og lignende stoffer), og heraf er ca. 8000 personer i substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin for heroinmisbrug.
En mindre del af opioidmisbrugere er i stoffri behandling, og resten af stofmisbrugerne står uden for behandlingssystemet.

Når man spørger folk i almindelighed, hvem de forestiller sig heroinbehandlingen henvender sig til og omfatter, svarer de fleste at det må være de hårdest belastede stofmisbrugere, de mest afhængige, de som har været afhængige i længst tid. Først og fremmest dem på Maria Kirkeplads.
Sådan bliver det ikke nødvendigvis.
”Målgruppen for forsøget er stofmisbrugere, som er i længerevarende behandling med metadon, men som ikke profiterer nok af behandlingen. Altså stofmisbrugere som på trods af behandling har et vedvarende sidemisbrug, fysiske og psykiske helbredsproblemer, og som samtidig er belastet med kriminalitet på grund af sidemisbruget”, definerer Helle Petersen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.

Erfaringerne fra udlandet viser, at de som slet ikke profiterer af substitutionsbehandling er ca. 10 pct. af dem, der er i behandling, i Danmark omkring 700 stykker, vurderer Helle Petersen. Men hun tror nu mere på at det vil være 300-400 stofmisbrugere, som vil ønske at være med og vil kunne gå ind i et så struktureret behandlingsregi, som behandlingen er. Den er nemlig tilrettelagt, så deltagerne skal kunne opfylde en række helt specifikke krav, og altså først og fremmest kunne indgå i en meget struktureret behandlingsform med fremmøde to gange dagligt. Om de mest  trængende, de hårdest belastede stofmisbrugere kan det, er svært at sige.

”Det betyder at hvis en stofmisbruger fx er psykisk syg, er han eller hun ikke udelukket fra at deltage, men hvis der er tale om en sværere ubehandlet psykisk lidelse, så kan det blive vanskeligt.
Så vil det oftest ikke være muligt at deltage i noget så struktureret. Dem vi når med dette forsøg er dem, de udenlandske forsøg beskriver som ”the hard to treat”, i modsætning til”the hard to reach”.
 

Om de, der fixer på Maria Kirkeplads, får tilbuddet om at komme med i dette forsøg afhænger også af, om de er inde i behandlingssystemet eller ikke.
”Men de er på ingen måde glemt”, forsikrer Helle Petersen.
”Denne gruppe forsøger man at trække ind i behandlingssystemet via diverse opsøgende sundhedsfaglige indsatser i forbindelse med gadeplansarbejde. Og senere kan de måske få tilbuddet.”

Klar til start

Det forsøg, der går i gang i København og i Glostrup i begyndelsen af næste år, har været ca. 10 år undervejs. De startede i 1996 i Schweiz, men uden entydige resultater. Senere forsøgte Holland sig med et forsøg. For hver gang fik man mere viden om effekten på gruppen af stofmisbrugere.

”Andre forsøgte sig med at optimere den almindelige stofmisbrugsbehandling.
Og det betyder meget, men i en sammenligning faldt det ud til heroinforsøgets fordel. Der var bedre
resultater med at reducere heroinmisbruget og forbedre misbrugernes sundhed og livskvalitet.”

I 2007 kom den seneste udredning foretaget af en ekspertgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. På baggrund af den besluttede regeringen at behandlingen med lægeordineret heroin skulle iværksættes i Danmark.

”Vi har udfærdiget de lovgivningsmæssige, de faglige og de organisatoriske rammer for behandlingen. Dette arbejde er gjort og på plads, altså hvordan forsøget skal gøres, hvilke krav der
skal stilles til både deltagere og det sundhedsfaglige personale, deres kompetencer, og hvordan det skal overvåges, så man kan følge effekten. Alt er på plads, og lovgivningen er ændret i forhold til, hvordan man importerer, håndterer og opbevarer heroin.

Et stort logistisk forløb er nu kommet endeligt på plads.”
Også økonomidelen er på plads, nu mangler udmøntningen af beslutningen i kommunerne. Og her er man i fuld gang med at finde egnede lokaler og det rigtige personale til at varetage arbejdet.
Målet med behandlingen er kort fortalt at reducere deltagernes sideforbrug af heroin, altså sidemisbrug i forhold til metadonbehandling.
Og dermed forbedre stofmisbrugernes livskvalitet, såvel helbredsmæssigt som socialt.

”Et sidemisbrug har mange skadevoldende effekter. Når heroinmisbrugerne fixer, udsætter de sig for mange urenheder, og de har stor risiko for infektioner og blodpropper. Alt det elimineres med en kontrolleret injektion, som sker sterilt og med sundhedsfaglig overvågning. Og samtidig får stofmisbrugerne det de har behov for”, siger Helle Petersen og fortsætter:
”Og så er der de sociale konsekvenser af kriminaliteten. For det at deres misbrug er illegalt har store konsekvenser af social karakter. Forsøget kan redde dem fra disse sociale konsekvenser.”

Stram struktur

Den meget strukturerede hverdag er en grundlæggende betingelse for behandlingen. Klienterne skal møde op to gange om dagen og under overvågning injicere sig med heroin. Derudover får de metadon til natten. Deltagerne i forsøget får med andre ord samtidig en langt mere intens kontakt med hele behandlingssystemet.
”Man kan spørge sig selv, om det er det ene eller det andet der virker – mest. Og det er sikkert en kombination, for når klienterne møder op to gange om dagen, så får de alle deres behov adresseret samtidig. Men for denne gruppe kan man ikke afvise effekten af den fri heroin, det viser  udenlandske forsøg”, understreger Helle Petersen.

Planen er at der indrettes særlige klinikker eller injektionsrum, hvor deltagerne møder op, og hvor der tages stilling til dosis.
Derefter præpareres medicinen (for nu hedder det medicin og ikke stof), og så overvåges det at det injiceres, for det gør stofmisbrugerne ikke altid selv på den mest hensigtsmæssige måde.
Alt det giver meget dialog og kontakt, og det meget strukturerede og professionelle er i høj grad en del af behandlingen, vurderer Helle Petersen.

”Vi tænker jo også alle sammen på, hvad vi kan lære af et forsøg som dette til den almindelige behandling, og jeg tror at kravene til den sundhedsfaglige behandling i heroinordningen kan være med til at højne det professionelle i behandlingsydelserne generelt.”

Den intensive behandling med mødepligt to gange om dagen, er en af de to mest iøjnefaldende forskelle på heroinbehandlingen og den almindelige substitutionsbehandling. Den anden er selvfølgelig stoffet og den overvågede injektion.
”Men i princippet er der ikke den store forskel på heroinbehandlingen og den almindelige substitutionsbehandling. Der er de samme krav til selve misbrugsbehandlingen og de samme krav til at stofmisbrugsbehandlingen skal laves i sammenhæng med den socialpædagogiske behandling.”

Økonomi

Heroinforsøget bliver ikke billigt, det ved man på forhånd. Der er over satspuljemidlerne afsat 10 mill.kr. til forberedelse af forsøget og uddannelse af deltagerne. Derudover er der sat ca. 62 mill.kr. af til ordningen årligt.
”Der er ingen tvivl om at heroinbehandling er dyrere end almindelig substitutionsbehandling med metadon. Alene medicinudgifter til heroinen er mindst fem gange dyrere end metadon, og så er der ekstra personale og fremmøde, det koster også. Men det er svært at sige præcis, hvor mange gange dyrere samfundsmæssigt set, om det fx er fem gange dyrere eller otte, for der er også konsekvenser som betyder noget for økonomien den anden vej, bl.a. i form af mindre illegal heroin og mindre kriminalitet. Og hvordan præcist måler man den økonomiske gevinst ved stofmisbrugernes forbedrede livskvalitet, såvel helbredsmæssigt som socialt? Det er et kompliceret regnestykke.

Dette er jo en gruppe som belaster samfundet økonomisk, både i sundhedsvæsenet, det sociale system og i retsvæsenet”, peger Helle Petersen på.
Alt det vil blive fulgt nøje, men politisk set mener men at det samlet kan betale sig.
Folk i det eksisterende behandlingssystem har sikkert frygtet at dette nye og spændende tiltag ville trække penge ud af den almindelige stofmisbrugsbehandling. Men det behøver de ikke.

”Økonomien skaffes ved en ren tilførsel til området til netop denne behandlingindsats. De ekstra penge er især sat ind på det sundhedsfaglige område, til klinikker og til det sundhedsfaglige beredskab, hvor der er krav om at to sygeplejersker og en læge skal være til rådighed.”
Den socialfaglige indsats forestiller man sig skal være den samme som ved den almindelige misbrugsbehandling.
”Under alle omstændigheder skal det samlede personale indgå i et nationalt uddannelsesprogram og kende behandlingens overordnede rammer. Derfor vil det socialfaglige personale også få tilbudt uddannelse, hvor det er relevant.”

Heroinbehandlingen vil blive fulgt tæt. En intensiv overvågning af indsatsen via en database med effekterne både psykisk og fysisk skal føre frem til en samlet evaluering i 2011.
”Det bliver meget interessant i dansk sammenhæng at se, hvordan det kan fungere og om det hænger sammen. Erfaringer fra udlandet viser at det gør det. Ligeså vigtigt er det, at forsøget ikke må tage fokus fra den eksisterende stofmisbrugsbehandling.
Her bør man fortsat være opmærksom på at der er plads til forbedringer af professionalismen.”

Vi vil vende tilbage til emnet lægeordineret heroin i senere numre.