Grib det nu - nuet!

Tekst: Lene Outzen Foghsgaard

Torben Wiese er danmarksmester i vanebrydning og har tidligere skrevet bestselleren ”Bryd vanen og nå dit mål”. Nu vil han i sin nye bog ”Bøj fisken mens den er frisk” lære os at leve, mens vi gør det. Leve mere i nuet og meget mindre i fortiden og fremtiden, som de fleste ellers har for vane. En af de væsentligste fordele ved øget nærvær er at følelsen af lykke og glæde vokser, ikke kun privat, men også arbejdsmæssigt. Det handler om at tage lederskab i sit liv, for gør vi det, bliver vi også mere klar på vores værdier og prioriteter.

”Det nytter ikke at bekymre sig om ting, jeg ikke har indflydelse på. Det nytter ikke at bekymre sig om ting, der foregår et andet sted, for jeg kan ikke gøre noget ved dem. Derfor har jeg heller aldrig min telefon åben, når jeg er til møde eller på kursus eller andre steder, hvor min tilstedeværelse er påkrævet.
Så er det min eneste prioritering. Når så jeg kommer ud af bilen, er der et nyt ”nu” og en ny prioritering. Men jeg bestemmer selv.
Det bevirker, at jeg altid er 100 pct. til stede dér, hvor jeg er. Det giver mig en stor tilfredsstillelse at gøre mig umage.”

Sådan skriver Ulrik Wilbek, landsholdtræner for dansk herrehåndbold og EM guldvinder i forordet til Torbens Wiese bog: ”Bøj fisken, mens den er frisk.” Her fortæller han samtidig, at han stort set aldrig fortæller om sine mange succeser med de danske håndboldpiger. Det var dengang, nu er nu, for som Wilbek siger: ”Det må være meget vanskeligt at være engageret, hvis man lever på fortidens triumfer. Motivationen findes i nuet, i at gøre sig umage lige nu, i at forberede sig på den næste opgave og udføre den.”

Torben Wiese sammenligner et sted i bogen livet med en gammeldags spolebåndoptager, hvor man i begyndelsen har alt båndet og fremtiden på spolen til højre, mens spolen til venstre, fortiden, er helt tom. Imellem spolerne sidder det lille tonehoved.
Torben Wiese kalder tonehovedet for den mest centrale del af båndoptageren, fordi det aflæser alle impulser sekund for sekund og bringer lyden til live fra båndet, der kører — fra fremtiden over i fortiden. Tonehovedet svarer til nuet.

Hvis vi ser billedet for os af de to spoler, den højre og den venstre, og det lille tonehoved i midten, så svarer billedet meget godt til, hvordan virkeligheden ser ud for de fleste voksne, i hvert fald i den vestlige verden. Inddeler vi nemlig livet i tre blokke, fortid, nutid, og fremtid, så lever hovedparten med tankerne fokuserede enten på det, der har været, eller det, der kommer, mens kun få af os bruger størstedelen af vores vågne tid i nuet.

Endnu værre står det til med stressede voksne. De befinder sig stort set aldrig i øjeblikket. De har enten travlt med at bekymre sig om i går, lige om lidt eller i morgen.
Men det paradoksale er jo, at det eneste tidspunkt, vi som mennesker er helt sikre på at have til rådighed, er nuet.
Ingen af os aner, hvor meget fremtidsspole, der er tilbage til os. Det hører dog lige med til historien, at i børnehøjde ser billedet anderledes ud. Børn mestrer i langt højere grad kunsten at tænke og handle og være til stede. For eksempel bruger de en meget lille del af deres tid på at bekymre sig, en last der nemt kan fylde timer, uger og sågar år hos den voksne.

Derfor har nuet værdi

Bogens forfatter er ikke i tvivl. Nuet har stor værdi, fordi det er hele kimen til nærvær og lykke. Ifølge forfatteren tager vi en omvej og kommer ofte aldrig helt i mål med de følelser, vi higer mest efter – glæde, lykke og kærlighed – hvis ikke vi formår at rette fokus mere mod der, hvor vi er.
Torben Wiese taler i bogen om begrebet kvalitetstid, som uden tvivl er opfundet af en gruppe travle forældre for at dulme den dårlige samvittighed over ikke at være nok sammen med deres børn. Men opererer man med kvalitetstid, så må der nødvendigvis også, påpeger Torben Wiese, være tid der ikke er at regne for noget særligt, tid, der er ligegyldig og meningsløs. Målet må altid være, slår bogen fast, at have kvalitetstid hele tiden, om vi sidder på arbejdet til sent, vasker vinduer, støvsuger eller er sammen med børn, kæreste, venner eller os selv. Livet er jo hele tiden!

Torben Wiese forklarer, at det der fejlagtigt sker for os er, at vi lader følelser fra fortid og fremtid få lov at forstyrre de oplevelser, vi har i øjeblikket.
”Hjernen kan ikke kende forskel på følelser og handlinger.
Vi kan sagtens snyde den, så den i stedet for at koncentrere sig om det, vi er i gang med lige nu, måske en samtale, eller en opgave, vi burde koncentrere os om at løse, lader følelsen af nervøsitet ved det tandlægebesøg eller den jobsamtale i morgen overskygge alt. Det kan også være glæden over en skøn fest i lørdags, eller forventningens glæde over ferien på fredag, der fylder. Men om det er positive eller negative forstyrrelser, så kommer før og efter følelser til at tage pladsen fra de følelser, der huserer i nuet.”

At være til stede er ifølge forfatteren samtidig medicinen mod al stress. Der ville ganske enkelt ikke eksistere stress, hvis vi levede fra sekund til sekund, for stress hænger uløseligt sammen med episoder og følelser, der ligger før og efter. Opgaven vi ikke nåede i går, og som vi umuligt kan blive færdige med i dag. Arrangementet på torsdag, som vi ikke har styr på, eller hvad med ungerne? Hvem skal hente dem, og har vi mere mælk i køleskabet? Kodeordet er øget koncentration. Jo mere til stede vi nemlig er, jo mere koncentrerede og fokuserede kan vi også være, for vi deler ikke opmærksomheden med f.eks. et mælketomt køleskab, eller alt vasketøjet, der hober sig op derhjemme.

Som privatperson og medarbejder betyder mere nærvær og fokus, at vi er langt mere effektive, for vi foretager os bevidst kun en ting ad gangen. Samtidig stiger glæden og arbejdsglæden, fordi vi bliver mere opmærksomme på, hvordan vi har det. Ved vi nemlig, hvordan vi har det, så bliver vi bedre i stand til at ændre på de eventuelle følelser, der virker forstyrrende på glæden eller modsat lægge mere vægt på de følelser, som gør os godt.”

At være eller ikke være

Udover at slippe for stress, øger følelsen af nærvær uden tvivl også livskvaliteten. Så radikalt siger Torben Wiese det. Vi skubber ofte glæden 30 meter foran os, fordi vi konstant ser frem imod ting, der ligger fremme i kalenderen. I nuet glæder vi os i stedet over lige nu, hvor naboen hilser. Lige nu, hvor vi cykler af sted en tidlig morgen. Lige nu, hvor kollegaen roser os for det forslag, vi kommer med. Torben Wiese er faktisk uenig med filosoffen Søren Kierkegaard, der har sagt at forventningens glæde er den største. Nuets glæde er den største, mener forfatteren.

Da han og jeg taler sammen første gang, er han på vej fra Sjælland til Horsens, for at holde foredrag. Hans bilrude er splintret om morgenen, så nu kører han bil med plastikposer og gaffatape flagrende om ørene. Vi må afbryde og aftaler at fortsætte snakken dagen efter, hvor bilen er på værksted. Selv siger Torben Wiese om den episode.
”Før i tiden kunne den bilrude have ødelagt hele min dag og måske også dagen efter. Jeg kunne have brugt al min energi på at være vred og irriteret, men ved at være opmærksom på nuet, sker det ikke mere. Da ruden gik i stykker, bookede jeg tid på værkstedet og lappede selv hullet midlertidigt. Problemet blev løst. Hvis vi bruger livet på at ærgre os over ting, så er vi ikke til stede. Jeg plejer at sige til folk. Hvad ville du savne mest, hvis du stod og skulle herfra om en time? Den sure kunde, den dumme tjener eller den knuste rude? Ingen af delene vel? Og derfor er mit bedste råd: Drop episoderne, der dræner negativt. Tag lederskab, få løst problemerne og hop så tilbage til nuet.”

For Torben Wiese handler lederskab i livet om at beslutte sig for at have det skægt – og være glad og positiv. Det er samtidig et spørgsmål om at sættes sig mål. Hvad drømmer vi om? Hvad kan vi gøre for at opnå, hvad vi ønsker os? Vi skal være lige så gode til at holde aftaler med os selv, som med andre, lyder rådet fra Torben Wiese. F.eks. aftalen om at løbe et par gange om ugen, gå i biografen tiere eller ud med vennerne. Når det gælder arbejdet kan det være, vi skal lære at bekymre os mindre om ting på skrivebordet, der hober sig op, eller de forældre, der altid reagerer negativt på nye tiltag. Tag problemerne, når de er der og hold dem så vidt muligt ude af dit nye nu, råder Torben Wiese.
Det er i alle tilfælde et spørgsmål om prioritet og fokus. Hvad prioriterer jeg at fokusere på, som giver overskud og glæde?

Brug nuet værdifuldt

Når vi kommer sent hjem, går vi som regel straks i gang med at lave mad, så den kan stå på bordet klokken seks, halv syv. Tit er vi alt for fokuserede på at gøre, som vi plejer, men vær kræsen, råder Torben Wiese. Skinner solen, så sæt dig ud i den og tag familien med. Spis rugbrød eller havregryn til aften eller spis senere. Vi må lære os at være kræsne med vores liv og være opmærksomme på de følelser, vi har i os, mens vi gør tingene.
Er det positive eller utrygge og afmægtige følelser, vi oplever?

Når vi sætter os for at bøje fisken, mens den er frisk, det vil sige, leve i nuet, tage lederskab i livet og bruge nuet værdifuldt, så handler det om at sætte sig mål, der går på, hvad vi allerhelst vil tænke og føle. Er der episoder, der bliver ved at dukke op i hovedet, så byd dem velkomne. Det kan være en forældre i børnehaven, der bliver ved at spøge. Sig goddag til ham eller hende og tænk, hvad vil jeg tænke i stedet for vrede lige nu? Find måske en situation frem, hvor personen rent faktisk gjorde noget godt og dyrk den følelse, eller prøv, hver gang den kommer, at springe over i nuet og være der. Vi lærer af alle de personer, vi møder i livet. Også de mindre sympatiske af dem. Tag fat i følelser fra fortiden, der stjæler opmærksomheden. De skal ud af systemet.

I bogen refereres til en undersøgelse med 46.000 medarbejdere, der blandt andet bliver stillet spørgsmålet, hvad deres vigtigste mål inden for de næste 3-6 måneder er. Her svarer over 90 pct., at det vigtigste er mål for deres arbejde. Det er svar som: ”Vi skal sælge for 12 millioner”, ”Vi skal skaffe 120 nye kunder”, ”Vi skal forbedre vores svartider med 21 pct.”

Bliver samme 46.000 medarbejdere derimod spurgt, hvilken følelse de ville ønske sig at få 30 pct. mere af resten af livet, svarer 98 pct. lykke, glæde eller forelskelse. Torben Wiese siger:
”Jeg mener, at vi skal være mere opmærksomme på ikke at lade fysiske mål og handlinger præge og bestemme vores liv. Det bør være mere både-og. Når jeg for eksempel spørger dig, hvilke planer du har for weekenden, og du svarer, at du skal til bryllup, barnedåb, fodboldstævne med ungerne eller løbe en halvmaraton osv., så kunne det være interessant, hvis du også fandt på at svare: Jeg har planlagt, at jeg skal føle glæde og mærke kærlighed. Det kan være du siger, at du har sat dig det mål, at du skal løbe en tur, fordi det gør dig glad og påvirker dine tanker positivt. I stedet for kun at jagte det fysiske, så skal vi blive bedre til også at jagte de følelser, der er så livgivende for os.”

Nærværende medarbejdere i høj kurs

Medarbejdere, der bøjer fisken, mens den er frisk, er koncentrerede.
De er mindre stressede og mere positivt indstillede over for forandringer, for de tager lederskab i privatlivet, men også på arbejdet.
Medarbejdere, der tænker som ledere, tager ansvar og træffer beslutninger i stedet for at vente på, at andre gør det for dem. Det kan være en lille ting som at sætte sig et andet sted i kantinen med sin bakke eller madpakke for at tale med andre kolleger end de sædvanlige, så fællesskabet styrkes og ny viden deles. Det er noget med selv at komme med et eller to konstruktive forslag, når man går til sin leder med et problem. Naturligvis kræver det af ledelsen på stedet – i virksomheden, i institutionen, på kontoret – giver råderum og ansvar fra sig. Det kan også være medarbejderen, der har mandat til at udvise en ekstra gestus over for kunderne i akutsituationer, og måske giver en kunde en ekstra farvepatron, fordi det trækker ud med reparationen af printeren. Torben Wiese fortæller om en arbejdsplads, han besøgte for nylig, hvor ledelsen og medarbejderne sammen havde besluttet, at de ville blive bedre til at rose hinanden. Men også at være bedre til øjenkontakt, så man vidste, at man havde hinanden med.

Ifølge bogens forfatter er den arbejdsplads, der fremmer den konstruktive ledertankegang, frem for medarbejdertankegangen, hvor det handler om at lade sig føre, vinder i det lange løb, for det giver mere motiverede medarbejdere med en øget arbejdsglæde. På spørgsmålet om man måske ligefrem skal gøre opmærksom på, at man er fiskebøjer, svarer Torben Wiese:
”På mit visitkort, har jeg skrevet, at jeg er fiskebøjer og vanebryder.
At mit mål her i livet er at være til stede i nuet, tage lederskab og bruge nuet værdifuldt, hvor jeg er. Det betyder for mig som menneske, at jeg er koncentreret og ansvarsbevidst, og for mine kolleger betyder det, at jeg har en positiv livsindstilling og vil være med til at skabe et godt samvær og dermed reducere sygefraværet. Glade medarbejdere er nemlig mindre syge. Alting hænger jo sammen.”

Torben Wiese understreger, at vi som medarbejdere selv kan være med til at hjælpe ledelsen på vej ved at blive ved at komme med forslag og også selv tage initiativer.
”Hvis ledelsen ikke ønsker at imødekomme dig og dine gode initiativer om at bøje fisken, så må du hellere finde et bedre sted at være. Så har arbejdspladsen ikke fortjent dig.”

”Bøj fisken mens den er frisk” er et ordsprog fra Tanzania. Her bøjer fiskerne halen på fisken Kambari straks, de har fanget den. Den bøjes til et sekstal, så halen danner en naturlig løkke. Efter at fisken er røget over bålet, stikkes en pind igennem løkken, så den nemt kan bæres hjem til landsbyen. Venter man med at bøje fisken, knækker den.

Torben Wiese har i årene holdt foredrag for mere end 100.000 mennesker. Han ejer firmaet Habitmanager® og står også bag Vanebryderprisen® og Vanebryderuddannelsen ®. Med bestselleren: ”Bryd vanen og nå dine mål”, fik han for alvor slået sit navn fast som vanebryderekspert. Bogen: ”Bøj fisken, mens den er frisk. Lev i nuet og nå større mål” er udkommet på Lindhardt og Ringhof i slutningen af august. Den er på 256 sider og koster 299,95 kr. Se mere på www.habitmanager.com og www.livehabits.dk (links er ikke længere aktive, red.)