Idrætsdag på specialinstitutionerne

Af Elisabeth Lockert Lange

Børn som alle andre børn

Københavns syv specialdaginstitutioner for børn med alle slags diagnoser mødes en gang om året og holder en stor idrætsdag med 125 børn. LFS Nyt var med.

Foran indgangen til børnehaven De Fire Birke på Rymarksvej står der mange gå- og kørestole af forskellig slags.

"Netop her ville der have stået barnevogne og klapvogne, hvis dette havde været en almindelig daginstitution. Det er så dejligt at se, synes jeg, det viser at vi alle kan være her", siger souschef Marianne Schwaner med et stort smil.

De Fire Birke er ikke en almindelig børnehave, men en af Københavns syv specialdaginstitutioner, seks kommunale, ud over De Fire Birke er det Krudtmøllen, Troldpilen, Wagnersvej, Hvalen og Guldregn og en selvejende, Centerbørnehaven. De syv specialdaginstitutioner er bydækkende, det vil sige de modtager børn fra hele byen, men de hører formelt til deres distrikt. De er også specialiseret, så de hver har deres særlige målgruppe, fra de svageste multihandicappede børn til børn med udviklingshæmning og autisme (se boksen).

Det vrimler med børn og voksne på denne solrige dag i maj, for børnehaverne er midt i deres årlige idrætsdag. 125 børn har tilmeldt sig fra alle syv daginstitutioner, og der er masser af aktiviteter at tage fat på, fra bowling (med luft), fiskedam, guldgravervirksomhed i sandkassen, en bod med en række forskellige smagsoplevelser, rutsjebane for de mest mobile og meget meget mere. Hver børnehave har budt ind med to aktiviteter hver, noget som de ved at netop deres børn har glæde af, så er de sikre på at der er noget for alle børnene.

Nogle af børnene går og løber rundt, andre er i kørestol. Alle i følgeskab med en pædagog, for langt de fleste pædagoger er tydeligvis og nødvendigvis tilknyttet ét barn, som de hele tiden er i kontakt med. Og der snakkes tæt med barnet, der følges til de skiftende aktiviteter, kærligt støttes der og hjælpes. Kontakten mellem børnene og deres pædagoger er præget af indlevelse og varme, og pædagogernes engagement og glæde ved at glæde børnene er ganske tydelig.

Dagen starter med en fælles navnesang, og der afsluttes med medaljer for deltagelse og frokost. Dette års idrætsdag er den fjerde i rækken, og succesen er ikke til at tage fejl af. Selv vejret arter sig på et tidspunkt, hvor den ene kolde og regnfulde dag ellers har afløst hinanden.

Samarbejde på tværs

"Vi fandt på idrætsdagen, fordi vi havde så stor lyst til at lave noget sjovt med børnene. Noget som rummer bredt så alle kan være med, uanset deres handicap, og samtidig noget som tænker vores børn som bare børn, børn der skal have aktiviteter og tilbud som alle andre børn. Noget som kan udfordre dem. Vi testede det, og det var tydeligvis en god idé, det var en succes fra starten."

Det fortæller Marianne Schwaner, souschef på De Fire Birke, pædagog Lotte Tang Sørensen fra Troldpilen og Jane Veiby, leder af Krudtmøllen, da LFS Nyt taler med dem, før idrætsdagen lægger beslag på al deres opmærksomhed.

Alle giver til dagen, alle er med, fra køkkenpersonale til ledere. Hele butikken er involveret, som Jane Veiby udtrykker det.

"Og der ligger et stort arbejde i det fra alle, bare det at få så mange mennesker ud af døren og frem i bus med kørestole og gåstole og det hele. Selve aktiviteterne kan sagtens være noget, vi også gør i hverdagen, men det er helt anderledes for børnene her sammen med så mange nye mennesker."

Lotte Tang Sørensen nikker: "Vi har frokost med herud, og bare det at spise et andet sted kan være en sjov oplevelse for nogen af børnene og en stor udfordring for andre."

Men ingen presses til noget. Nogle af børnene er meget afhængige af rutiner og struktur, og de mange mennesker kan opleves som grænseoverskridende.

"Hvis nogen af børnene har brug for at trække sig indenfor, så skal de kunne det. Det er vigtigt at dette er en god oplevelse", understreger Marianne Schwaner.

Når en så stort anlagt idrætsdag lykkes så smukt, er det også fordi de syv børnehaver kender hinanden og hinandens børn. De samarbejder meget, på flere planer, mellem ledelser, i forhold til ergo- og fysioterapeuter og i forhold til temadage og netværkskurser.

"Der er også stor interesse for at besøge hinanden, for at se og høre hvordan de andre arbejder. Det er vigtigt at kende hinandens hverdag og målgruppe, det betyder at vi hurtigt kan se, hvor et af vores egne børn ville kunne få glæde af at være, hvis vi ser at de udvikler sig ud af deres nuværende tilbud", fortæller Jane Veiby.

Det enkelte barn

Specialdaginstitutionerne modtager børn fra 0 år til syv år. Det betyder at de hele tiden møder nye børn med nye typer handicap. Nogen generalisering er derfor ikke mulig, og engagement alene er heller ikke nok til at få arbejdet til at lykkes. Det kræver både en stor opmærksomhed og en stor viden om specialpædagogik.

Først og fremmest tager de udgangspunkt i det enkelte barn, i barnets ressourcer, og så tilrettelægger de hverdagen, så barnet kan føle sig i trygge rammer, kan udvikle sig og have det sjovt samtidig. Så barnets evner vækkes, og mulighederne kommer frem.

"Det er sådan en glæde at se, når de nye børn kommer til os, hvor hurtigt de falder til, og kommer ind i en god udvikling. Vi kan meget i specialbørnehaverne, som ikke er muligt i de almindelige børnehaver", fortæller Lotte Tang Sørensen.

Marianne Schwaner indskyder: "Og handicappet fylder, selvfølgelig gør det det, men når de er her i børnehaven, så er det ikke handicappet, der fylder mest, så er de børn som andre børn, men børn med særlige behov."

"Det er ganske vist behandlingens pædagogik, vi bedriver, men det er ikke sådan børnene oplever det. Det er vores fornemmeste opgave at indrette os, så de har en sjov hverdag, og så de ikke oplever hverdagen som træning, sådan som det var tidligere", vurderer Jane Veiby.

Det er en balance mellem de kendte oplevelser og de udfordrende.

"Vi observerer om de vil være med eller ej, og vi sikrer at der er en balance i, hvor meget vi skubber på. Hvis kravene er for høje, så siger barnet fra, og hvis de er for små så sker der ikke noget. Og vi taler små ting. De fleste børn har lang latenstid, så vores arbejde kræver stor tålmodighed, og udviklingen sker langsomt. Vi kan juble over de mindste ting, to skridt eller at han kiggede på mig. Bittesmå ting, og det er derfor arbejdet er spændende", konstaterer Marianne Schwaner.

De nærer alle tre en vis bekymring for inklusionstanken. Ganske vist ser de at børnene kan udvikle sig ud af specialtilbuddet, og det er fint. Men hvis de starter i et alment tilbud kan de blive meget ensomme, hvor de ville profitere langt bedre af et specialtilbud.

Tunge besparelser

Derfor er de også alle tre bekymret over de kommende besparelser. 1,5 millioner kroner skal der spares på specialbørnehaverne, og i sommer 2010 er der yderligere nedlagt 17 specialbørnehavepladser. Med de nye besparelser er den eneste mulighed at skære på personalekontoen, og det går ud over børnene. Der bliver mindre én til én tid, mindre tid til at vente på barnets reaktioner, mindre tid til hvert enkelt barn. Samtidig bliver de børn, de modtager i specialbørnehaverne mere og mere krævende, mens de bedst fungerende kommer i basisgrupper. Og når pladser nedlægges, kan grupperne let blive for små, fortæller de. Børnene skal også kunne have noget sammen, og de er lettere at matche, når de er 6-7 børn i gruppen.

"Det er svært at være færre voksne, børnene er helt afhængige af at vi guider, støtter og sætter aktiviteter i gang. Hvis ikke vi gør det så sidder nogle børn og falder i søvn, og andre bliver frustrerede og udadreagerende", siger Marianne Schwaner.

Lotte Tang Sørensen supplerer: "Og frustrationstærsklen falder, konflikterne mellem børnene kommer, når der ikke er støtte. Det er bekymrende. Vi har ellers så god en faglighed og så godt et tilbud."

En vigtig del af tilbuddet og specialpædagogikken bygger på god kommunikation. At lære at observere, aflæse og tyde er en del af den specialpædagogiske ekspertise.

"Vi observerer det enkelte barn, ser hvor der er behov for støtte, og hvor der er kompetencer. I vores kommunikation bruger vi ansigtsudtryk, lyde og sprog. Vi bruger også konkreter, altså viser børnene helt konkrete ting, fx en tallerken. Vi bruger billeder, symboler og samtalebøger, og naturligvis bruger vi også tegn til tale, og vi har både talemaskiner og computere til hjælp for børnene", fortæller Lotte Tang Sørensen og tilføjer:

"Børnene har så mange forskellige diagnoser og mange af dem har flere handicap, en snert af det ene og noget af et andet. Men alle børnene er også unikke og kan ikke sættes i kasser."

Marianne Schwaner supplerer:

"Vores børn kan ikke så mange ressourcer. Vi arbejder meget med sanseintegration, bare det at blive rørt ved, kan være rigtig svært for nogen."

Nogle børn kan vælge legetøj via billeder, som de afleverer til den voksne. Andre kan måske vælge mellem to forskellige ting ved at kigge på den ene eller den anden. Og måske har mor indtalt noget på en båndoptager, som pædagogen hører sammen med barnet i løbet af dagen. Alle disse særlige kommunikationsformer er det vigtigt at lære som ny pædagog på området.

"Alle der arbejder inden for dette område brænder for det, engagementet er virkelig stort. Og det fagligt niveau er højt. Folk er motiverede for at dygtiggøre sig, både gennem kurser og relevante bøger", siger Jane Veiby.

Det vigtige forældresamarbejde

Forældrene spiller en vigtig rolle, for børnene naturligvis især, men også for det pædagogiske arbejde. Og mødet med forældrene er også noget af det, der gør arbejdet spændende. De tre pædagoger oplever at forældrene møder dem med tillid, som dem der skaber rammer og en god hverdag for deres børn.

Men de oplever også at forældrene ofte er i chok. De møder dem der, hvor krisen er stor, for hos det helt lille barn træder handicappet ikke så tydeligt frem. Det bliver tydeligere, når børnene når den alder, hvor børnehaverne som regel modtager dem. Og der ser forældrene måske de andre børn i kørestol og tænker, er det den verden mit barn skal være i.

De fleste børn bringes og hentes ikke af forældrene, det klarer særlige busser. Alligevel er der en tæt kontakt mellem pædagogerne og forældrene. Bl.a. via den kontaktbog, som alle børnehaverne bruger, og gennem behandlingsmøder og hospitalsbesøg foruden egentlige arrangementer i børnehaven.

Ud over den tætte kontakt til forældrene gør pædagogerne også meget ud af at åbne op længere ud i familiekredsen. Fx gennem bedsteforældredage, som de har gode erfaringer med. Bedsteforældrene kommer nemlig og har gode samtaler indbyrdes. Til andre arrangementer indbyder de også helt bevidst mostre og fætre og hvad der ellers er af familie. Og mange dukker op.

"Det er vigtigt at hjælpe med at lukke op. Det at have et barn med et handicap skaber let et lukket rum, og så er det godt med andre familiemedlemmer eller venner, som måske kan aflaste, som kan være med til at støtte familien", siger Marianne Schwaner. Hun tilføjer:

"Vi kan rigtig godt lide vores arbejde, vi er en specialpædagogisk vidensbank, som andre kan have gavn af. Og vi vil gerne dele vores viden."

Daginstitutioner for børn med særlige behov

Københavns Kommune har et antal daginstitutionspladser til børn med betydelige og varige psykiske og fysiske handicap. Pladserne er fordelt på syv institutioner, der alle er målrettet forskellige behov. Det faste personale i institutionerne samarbejder med andre fagfolk, fx psykologer, psykiatere, talepædagoger, læger og konsulenter. Tildelingen af pladserne sker gennem et tværfagligt visitationsudvalg sammensat af institutionsledere og fagfolk.

Specialbørnehaven De fire Birke ligger på Rymarksvej. Målgruppen er multihandicappede børn og generelt udviklingshæmmede børn. www.defirebirke.kk.dk (link er ikke længere aktivt, red.).

Specialbørnehaven Krudtmøllen ligger på Amager, den har eksisteret i 25 år og er den første som blev bygget som specialbørnehave. Dens målgruppe er psykisk og lettere fysisk handicappede børn.

Specialbørnehaven Troldpilen ligger også på Rymarksvej og huser børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme), og børn der er generelt udviklingshæmmede. www.troldpilen.kk.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

CP-Børnehaven ligger på Wagnersvej i sydvest og modtager børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og børn, der er generelt udviklingshæmmede.

Specialdaginstitutionen Hvalen ligger på Amager og modtager også børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og børn, der er generelt udviklingshæmmede. www. hvalen.kk.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Guldregn i Valby arbejder med multihandicappede og generelt udviklingshæmmede børn, og børn der har fået hjerneskade. www.guldregn.kk.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Og Centerbørnehaven på Østerbro tager sig af børn med nedsat fysisk funktion