Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat
Til LFS forretningsudvalget og hovedbestyrelsen
Jeg skriver til jer, da jeg er meget bekymret for den udvikling, der er i gang på daginstitutionsområdet.
Det er specielt den nye organisationsform med institutionsklynger jeg er bekymret over.
Så vidt jeg kan se, er I og kommunen godt i gang med at underminere både institutionernes virksomhed og det pædagogiske fag.
Klyngeinstitutionsformen er kun sat i verden af besparelsesårsager. Ikke fordi det er en god form at organisere institutioner på.
Sådan som det ligger nu, ser det ud til vi er mange ledere, der får nye funktioner. Vi bliver en slags afdelingsledere, hvilket er en helt anden ansættelsesform end den vi har som nuværende ledere.
Det undrer mig, at LFS er gået med til at vi som ledere igen, lige som i gamle dage, skal ud på gulvet og være pædagoger. Det gør i hvert fald ledelse betydeligt sværere, da vi igen skal til at have forskellige kasketter på. For hvornår er vi ledere og har medarbejdere, og hvornår er vi pædagoger, der har kollegaer.
Det gør det ikke lettere, at personalet vil have mere og mere ledelse, da kravene bliver flere og flere, både fra alle mulige interessenter og fra folk selv. Der er mange forskellige ting at leve op til. De mange almindelige mennesker, der går ned med stress, er et godt udtryk for, hvor svært det er at leve op til egne og andres mange forventninger.
Det er også lidt underligt, at man med et slag vil fjerne en hel stillingskategori, som souscheferne udgør.
Dels fordi vi ikke længere vil have et ledelsesteam i institutionerne, men der bliver også færre og færre muligheder for avancementer for de almindelige pædagoger. Og et fag uden avancementsmuligheder er et fag uden saft og kraft. Der er mange unge, der ikke kan se sig selv som pædagoger hele livet igennem. De kan ikke blive souschefer eller ledere – i hvert fald ikke ret mange af dem.
Kan de så blive tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsrepræsentanter – nej for der skal vel kun være én pr. klynge.
OK - hvis der virkelig skal spares og hvilket er et politisk valg, så gør det dog uden at smadre selve organisationen og det pædagogiske fag. Lav det snit der skal til og gå efter ”rene” besparelser.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at mit indlæg ikke er et indlæg om store eller små institutioner. Der er fordele og ulemper ved begge institutionsformer.
I debatten omkring dette tema er det dog gang på gang blevet fremhævet, at store institutioner bliver forfordelt økonomisk i forhold til små institutioner. Det kan man også sige om de institutioner, der får kompensationstimer. De bruges ikke kun til at kompensere. De bruges også til at få det hele til at hænge sammen. Store og små institutioner har forskellige vilkår. De små institutioner har ikke samme muligheder for stordriftsfordele som de store har. Derfor er der vel udmærket logik i, at de små institutioner får det samme grundbeløb som de store institutioner.
Med venlig hilsen
Karsten Therkildsen, Leder Børnehaven Østre Gasværk Syd Sionsgade 5 D, 2100 Ø.
Til LFS Forretningsudvalget
Ledere og souschefer fra 0-6års gruppen/Amager øst og vest har i dag (den 21. maj) været samlet, for at drøfte forslaget til omlægning af institutionsstrukturen i forbindelse med Budget 2011.
I den anledning, vil vi som gruppe sætte spørgsmålstegn ved følgende:
• Hvorfor har ledere og souschefer slet ikke været inddraget i denne proces?
• På hvilket grundlag er beslutningen omkring den kommende strukturændring blevet truffet i LFS?
• Hvordan har LFS vurderet at den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne i Københavns Kommune kan sikres i den foreslåede struktur?
• Hvordan kan det være, at Anne Vang har fået den opfattelse, at ledere og souschefer i København er indforstået med den foreslåede strukturændring?
Vi må som gruppe understrege følgende over for LFS:
• Vi oplever processen som meget udemokratisk.
• Vi undrer os over, at I med et pennestrøg kan fjerne grundlaget for teamledelse – opbygget gennem mange år.
• Vi har svært ved at se LFS repræsentere os som faggrupper.
• Vi er som faggrupper bekymrede for vores fremtidige virke i den foreslåede strukturændring.
• Vi har svært ved at forestille os hvordan det er muligt, at finde de beskrevne besparelser ved ”klyngeinstitutioner.”
• Vi har svært ved at forestille os, hvor ledelsesretog kompetence fremover skal være placeret i den enkelte institution.
På vores møde i dag, har vi haft en alvorlig drøftelse omkring vores fremtidige medlemskab af LFS. Vi føler os som faggrupper presset til, måske at tage den svære beslutning, at melde os ud af det faglige fællesskab i LFS, da vi ikke oplever, at LFS repræsenterer vores faglighed længere.
Som ledelsesteams oplever vi, at det er vanskeligt, at skulle videreformidle de foreslåede strukturændringer for medarbejdere, bestyrelser og de samlede forældregrupper, da vi ikke på nogen måde har været inddraget i beslutningsprocessen.
Ledere og souschefer fra: Østen for Solen, Havblik, Havkatten, Himmelblå, Viften, Hundredemeterskoven, Nordlys, Vanddråben, De fem Årstider, Paletten
Må jeg så bede om mine Himmelblå – for nu står verden da ikke længere
Disse gamle talemåder kunne godt antyde at man var på vej ud af livet (læs arbejdslivet) og det føles også lidt sådan, når man her lørdag morgen sidder og læser LFS Nyt. For i en lang artikel, med den meget rammende overskrift ”BEKYMRING”, prøver LFS at forklare hvorfor de er gået aktivt ind i at udforme spareforslag i skikkelse af sammenlægning og ny lederstruktur på daginstitutionsområdet.
Hvad havde I dog troet at vi ville synes om det? Kommer det virkelig bag på jer, at I ikke har vores fulde opbakning til at forhandle på det plan?
Der bliver i artiklen antydet, at når vi får tænkt os om, så kommer vi nok til fornuft og indser, at der ikke er nogen vej udenom. Udenom hvad – fjernstyring og ensretning?
Jeg arbejder som leder i en mellemstor integreret institution med 68 børn – altså en ganske almindelig gennemsnitsinstitution, med teamledelse (udviklet gennem flere år) og flad struktur, hvor opgaverne er fordelt og forventningerne afstemt, så vi både kan bevare vores egenart og kultur inden for murene og leve op til kravene udefra og forholder os til, hvad der skal indføres og udvikles. Vi er 18 medarbejdere, der er stolte af vores institution og den gode stemning og det fine pædagogiske arbejde, vi udfører. Vi har det lidt som de 3 musketerer med deres mantra ”en for alle og alle for en”. Det er her vi henter energien og glæden for faget og det er her, vi ser resultatet af vores anstrengelser og høster anerkendelse, både fra hinanden og forældrene. Det er i ”nærheden” af hinanden, vi udvikler og udvikles, og det er min erfaring at det er i ønsket om at skabe noget unikt, at den faglige stolthed har rodfæste.
Det er jeg overbevist om også gælder for alle andre institutioner i byen, så hvordan er I kommet frem til, at det vil give bedre mulighed for udvikling af den pædagogiske kvalitet at afskaffe teamledelse og indføre fjernstyring og sammenlægning????
Men det er jo heller ikke formålet med indførelse af stordrift, som jeg ser det. Formålet er ene og alene at spare mange millioner på kommunens budget – så at det skulle forbedre kvaliteten er bare en pæn indpakning. Tydeligst ses det ved den totale mangel på beskrivelser af, hvordan I har tænkt jer det her skal organiseres. Hvem har hvilke opgaver, hvad er man fælles om og i særdeleshed stillingsbeskrivelser på henholdsvis enhedsleder og klyngeleder. Os ude i institutionerne ved jo, at det er i arbejdet med at beskrive og organisere, at vi finder ud af om en ide er bæredygtig, og der ser det slet ikke ud til at I har været, her en uge før klyngerne er forhandlet på plads i forvaltningen.
Ja, og så en begrundelse om, at hvis man er med til at finde de 40 millioner, så får man også indflydelse på resten, altså hvor de resterende 310 millioner skal tages. Men hvornår er det blevet en fagforeningsopgave at finde besparelser? Jeg troede (måske lidt naivt), at opgaven gik ud på at gøre det begribeligt at god kvalitet koster. Men det kræver selvfølgelig at man kender koderne eller forudsætningerne for god kvalitet og har en faglig indsigt foran sig på forhandlingsbordet.
Hvor har I hentet så gode erfaringer med områdeledelse, at I har belæg for at foreslå det her i København. Er det Århus eller Gladsaxe, I har besøgt og i så fald er det så forvaltningerne, lederne eller BUPL I har snakket med? Mig bekendt er det hverken de store besparelser eller kvalitetsforbedringer, de oplever, men helt sikkert en øget arbejdsbyrde hos lederen ude i institutionerne og en diffus rollefordeling og resursetung arbejdsgang i forhold til klyngesamarbejdet.
Jeg bliver også meget foruroliget over, at min fagforeningsformand bruger argumentet med ledernes gennemsnitsalder som udgangspunkt for, at det er et velvalgt tidspunkt at indføre en ny ledelsesstruktur. For hvad er værre end at være underlagt en statistik, som siger at ledere takker af, når de er 62 år, når det nu ikke er det man har tænkt sig. Skal man så stoppe for at støtte projektet eller sin souschef, som man arbejder rigtig godt sammen med, og som i øvrigt er i gang med en lederuddannelse, eller er det bare langt ude og superegoistisk at fastholde, at man bliver lige så længe, man føler man kan varetage sit job godt og er glad for at være på arbejdsmarkedet. Troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg læste Britts begrundelser i den forbindelse. For det kan på en dårlig dag nemt føles som en opfordring til at følge strømmen og på den måde give plads og gøre det nemt for andre – men svært for en selv, fordi det ikke er i harmoni med ens egne ønsker. Er der fuldstændig panik i LFS, siden I bruger sådan et tarveligt trick?
Der bliver vendt op og ned på alt lige i øjeblikket, ja, det føles faktisk som om der er en fusion på vej mellem forvaltning og LFS. Jeg synes faktisk også den har været på vej længe – lige som områdeledelse har været det ifølge Britt. Det er da i hvert fald oftere og oftere jeg undrer mig over, hvor min fagforening er henne.
Er vi sat helt af, når I nu er godt i gang med at haste det her igennem på 14 dage? Det virker ret skummelt at det hverken har været luftet på tillidsmandsmøder eller i LFS’ ledelsessektion. Selv BUPL siger hus forbi, så I står ret alene med det her design.
Jeg har været medlem af LFS i 24 år og har aldrig betvivlet nødvendigheden af at vi må stå sammen. Men nu er jeg ret urolig over, at det mere føles som om jeg har to arbejdsgivere – hvoraf jeg oven i købet er med til at aflønne den ene. Tanken om at LFS skal være min bisidder, hvis det her giver mig problemer med min ansættelse i Kastaniehuset, er mildest talt ikke til at bære, ja nærmest angstprovokerende. Så måske er det nu jeg skal overveje at skifte over til BUPL – som fremtræder som et godt alternativ til den betonagtige stil LFS har udviklet.
Jeg har rigtig svært ved at have tillid til LFS som den organisation, der helhjertet skal varetage mine interesser, både som ansat og leder.
Birgit Rasmussen, Kastaniehuset, Thit Jensensvej 2, 2200 København N.
Kære Britt Petersen!
Jeg var til souschef-møde i går (den 1. juni) på Islands Brygge. Jeg var glad for invitationen, da jeg mener at strukturændringerne har en afgørende negativ indflydelse på den danske institutionskultur. Derfor var jeg glad for muligheden for at debattere strukturændringer og handlemuligheder med andre kompetente mennesker. Jeg havde også brug for at få at vide, hvordan jeg kunne beskyttes i denne situation, da jeg jo godt ved at min stilling er nedlagt i den nye struktur.
Jeg blev meget rystet og skuffet allerede 1/2 time inde i mødet. Det var godt med nogle konkrete oplysninger om rettigheder og pligter, men jeg var chokeret over den mangel på empati, der blev udtrykt fra din side. Jeg synes du talte ned til dine medlemmer og jeg mener du negligerede de følelser og problematikker, der kommer op i forbindelse med en sådan forandring i et menneskes arbejdsliv. Jeg kan godt se, at vi ikke kunne sidde i en stor sal og tale enkeltsager, men der er mange måder at afvise folk på. Du udviste ingen form for forståelse og solidaritet med de problemer, folk stod i.
Jeg er enig i, at vi måske ikke kan ændre på virkeligheden, og kampen for at få den ændret skal i hvert fald ligge et andet sted end til et møde som i går. Du argumenterede for strukturændringer frem for grønthøster og den mening er du i din gode ret til at have. Jeg mener blot det er upassende og uetisk at vælge det som hovedtema på et møde for medlemmer, der skal se i øjnene, at de kan miste deres arbejde eller arbejdsplads.
Du er valgt i et tillidshverv af os! Du bør udvise en passende ydmyghed overfor den virkelighed dine medlemmer befinder sig i.
Som du oplyste i går, har du været vidende om strukturændringen siden den 27. april. Hvorfor har du valgt ikke at inddrage alle dine medlemmer i, hvad borgmesterens planer var?
Jeg gik fra mødet i går med en følelse af totalt svigt fra din side. For det første mener jeg at du sidder i en position, hvor du skal varetage dine medlemmers tarv, frem for at indtage en plads i økonomiforvaltningen. Du kan ikke finde flere penge til København, men du kan i det mindste vise dine medlemmer, at du står på deres side.
For det andet føler jeg, at du har vendt mine problemer ryggen. Du er den eneste, der kan passe på mig i denne situation, og du bruger et møde som i går til at bede mig om at forstå situationen og samarbejde om at indføre klyngeledelse, der har som konsekvens, at min stilling bliver nedlagt!
Jeg troede, at jeg gennem et medlemskab af en fagforening opnåede et fællesskab, men føler nu at jeg er helt alene. Du har i hvert fald ikke givet mig indtryk af, at du tager dig af mig.
Jeg ville være meget glad, hvis du ville svare på min henvendelse.
Med venlig hilsen Lena Sidenius, Den integrerede institution Hyltebro
Svar fra Britt Petersen, formand for LFS
Kære alle.
Jeg har fået mulighed for at lave et kort men samlet svar på jeres læserbreve, så det begrænser selvfølgelig.
Det er ikke LFS, men det politiske udvalg, der har opfundet klynger, sådan som de er præsenteret.
Når det er sagt skal jeg være den første til at indrømme, at det siden 2006 har været officiel LFS-politik at ”gå efter at institutionerne blev større”, være positiv overfor institutionssammenlægning osv. Samtidig har vi problematiseret rigtig meget over den budgetmodel, der er gældende, vi har problematiseret over alt for meget administrativt arbejde for ledere osv., og ikke mindst har vi problematiseret over at Børne- og Ungdomsudvalget ikke automatisk fik tilført den nødvendige økonomi til at opfylde pasningsgarantien (demografimodellen).
Vi ved at Økonomiforvaltningen siden budgetvedtagelsen vedrørende budget 2010 har haft til opgave at analysere ”enhedspriser” på daginstitutionstilbud i København. Vi ved at noget af det de er nået frem til er, at det ”koster” meget mere, når børn har institutionsplads på små institutioner frem for på store. Og vi ved at politikerne vil have nedsat ”enhedsprisen”, ikke mindst fordi regeringen holder kommunerne i et økonomisk jerngreb, nu uden at de må lade økonomien stige med andet end pris og lønstigninger. Det betyder altså, at samtidig med at der er ved at blive bygget daginstitutioner til 3.200 nye børn, så er der rent faktisk ikke økonomi til at ansætte personale.
Alt det tilsammen har gjort, at vi har valgt at ”sætte os tungt i forhandlerstolen” med et oplæg, som ikke er digtet i vores baghave og med meget større institutionssammenlægninger end nogen af os havde forestillet os, når vi ellers har diskuteret store institutioner. Ikke for at tækkes politikere eller forvaltning, men fordi vi på den anden side ikke længere kan leve med evige grønthøstere, der jo fjerner faktiske ressourcer i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene, og fordi vi er nødt til at se på, om der som alternativ til dette rent faktisk kan ske en samling af de administrative og økonomiske opgaver, så der kan slankes ledelse.
Hvis vi selv skulle bestemme, så ville vi selvfølgelig have lavet ændringer i takt med naturlig afgang i de forskellige stillinger, og så ville vi derudover gerne have haft en grundig diskussion med alle på området om, hvad der var den rigtige udvikling.
Vi er bare i en helt anden situation. Nemlig den at politikerne har valgt at souschefstillingerne nedlægges, de har valgt at der skal være klynger, de har valgt at de skal være store, og de har valgt at der over de næste tre år skal reduceres for 80 millioner kroner ledelse på kommunale og selvejende institutioner. Vi har valgt, at det ikke er ligegyldigt hvordan det gøres, og derfor har vi valgt at gå ind i arbejdet.
Og ja, det er en rigtig svær situation, særligt for dem hvis stillinger er direkte involveret og i spil. Det var det også i 2007, da der sidst blev besluttet institutionssammenlægninger, og det er det nu. Men det ville da være endnu værre, hvis vi lod være med at blande os og overlod det til forvaltning og politikere alene at finde løsningerne.
Venlig hilsen Britt Petersen, formand for LFS.