På åbent hav

Af Elisabeth Lockert Lange

En vuggestue i Brønshøj valgte at handle konstruktivt i deres forfærdelse over dels kommunens (nye) nedskæringer, dels Folketingets behandling af kommunernes budgetter. De krævede og fik foretræde for både Børneog Ungdomsudvalget og Folketingets Socialudvalg, så de kunne fremlægge deres sag.

Vi er her for at fortælle, hvad jeres besparelser betyder for daginstitutionerne i København.”

Med det budskab gik leder og souschef i vuggestuen Haletudsen (med 33 børn) sammen med repræsentanter for forældrene til politikerne, først til Børne- og Ungdomsudvalget og derefter til Folketingets Socialudvalg. Det sidste i øvrigt samme dag som forhandlingerne mellem KL og regeringen gik i gang, helt bevidst valgt naturligvis.

LFS Nyt mødte dem efter deres foretræde for Socialudvalget, som ikke tog lang tid. Eller rettere, de fik lov at vente længe, men ikke lang tid til at redegøre for alt det, de har på hjerte og brænder for.

”Vores budskab ved begge foretrædelser er klart. Nu er situationen så grel herude i virkeligheden, at vi ikke kan finde flere besparelser på driften, der er kun lønkroner tilbage. Vi illustrerer det for dem ved at beskrive en stue, hvor der er 11 børn til én voksen, vuggestuebørn vel at mærke. Det svarer til at være enlig mor til 11 børn under tre år og med daglig kontakt til 11 fædre – mens man passer børnene altså”, fortæller leder Jette Saltoft og souschef Inge Pedersen, som føler de har talt på hele områdets vegne, men naturligvis har de taget udgangspunkt i deres egen vuggestue. Den er særlig ved at den ofte bliver brugt som forebyggende foranstaltning i forhold til børn og familier med særlige behov, og altid som del af hele gruppen. De er med andre ord med til at bryde den sociale arv, uden at deres normering er ekstra af den grund.

De to pædagoger lagde ud med den pædagogiske vinkel på tingene over for folketingspolitikerne, og derefter kom de tre forældrerepræsentanter på. I spørgetiden forsøgte visse af folketingspolitikerne ikke overraskende først at skubbe hele ansvaret over på Københavns Kommune, som efter sigende har fået flere penge end nogensinde før, men ikke kan finde ud af at styre dem.

”Og vi kan sagtens finde kritikpunkter mod kommunen, for pengene kommer i givet fald ikke ud til børnene. Men det var ikke det vi var i Socialudvalget for. Vores ærinde over for Folketinget var naturligvis at gøre dem klart at de også har et ansvar for tingenes tilstand. De udstikker jo rammerne. Det var Mette Frederiksen far Socialdemokraterne helt med på og sagde at det naturligvis var helt legitimt at vi også ville tale med politikerne på Christiansborg. Og vi fik gjort dem klart hvad situationens alvor er ude i daginstitutionerne. Også forældrene var skarpe og fik sagt det, de kom for.”

De fortalte også at de skam havde været i Børne- og Ungdomsudvalget dagen før og forklare dem, hvad besparelserne betyder for børnene ude i daginstitutionerne. Tidligere på foråret havde de også besøg af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, så ingen kan sige de ikke kender problemstillingen.

”Men Folketinget kan ikke bare læne sig tilbage og fralægge sig ansvar. Vi opfordrede dem direkte i vores tale til at løsne grebet om kommunerne, for nulvækst i en vækstkommune er ensbetydende med besparelser.”

Blandt forslagene ellers fra Haletudsen til politikerne var at droppe kontrollen og dokumentationen, tiden til det går jo fra børnene. Og drop madordningen, sprogtesten, miljøvurderingen, for ikke at tale om de mange konsulenter der bruges penge på.

”Pædagogisk udvikling det kan vi selv, det er vi uddannet til, det behøver de ikke bruge dyre konsulenter på.”

Berørte politikere

Og gik budskabet så ind? Både og. Folketingets Socialudvalg blev meget berørte, fortæller Jette Saltoft og Inge Pedersen. Men på grund af at nogle af politikerne, især Venstres Ellen Trane Nørby, tog det meste af spørgetiden til en intern diskussion dem imellem, var der ikke tid til at besvare spørgsmålene. Det har de gjort skriftligt efterfølgende.

”Men jeg følte mig hørt, og politikerne var følelsesmæssigt berørte, det var tydeligt. Vores beskrivelse af 11 vuggestuebørn til én voksen reagerede de på, også det at vi har kaldt det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Især Mette Frederiksen spurgte ind til det punkt”, fortæller Jette Saltoft.

Børne- og Ungdomsudvalget reagerede derimod helt anderledes. Haletudsens forældre fremlagde deres sag, mens pædagogerne ikke måtte sige noget. De havde til gengæld en illustration (et skib) til det eventyr, som vuggestuen har forfattet om sig selv og den situation de står i. Symboler, eventyr og billeder kan være meget sigende (se boksen).

Hvordan politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget reagerede ved ingen, der kom ingen spørgsmål og ingen kommentarer. De signalerede nærmest at det havde de hørt før.

”Og bagefter kom en topembedsmand ud til os og forældrene og påstod at netop klyngeledelse ville løse disse problemer. Det chokerede os, for hun gav udtryk for at det er helt okay, hvis pædagogerne skal rejse rundt og fylde huller, men det går da slet ikke med vuggestuebørn. I vuggestuen handler det om nærvær og omsorg. Det er jo i de første tre år at hele personligheden og evnerne for empati grundlægges”, siger Inge Pedersen. Hverken hun eller Jette Saltoft er glade for forslaget om klynger, det vil smadre deres vuggestue og det store forældresamarbejde de laver, vurderer de. Og de mener at fagforeningen bør arbejde mod det, ikke med det.

Uanset så ved både folketingspolitikerne og børne- og ungdomspolitikerne nu præcis hvordan virkeligheden ser ud i daginstitutionerne. De kender konsekvenserne af de beslutninger de tager.

”Vi kæmper videre, for det er de voksne, som skal løse dette. Og vi håber på at vi har gjort en forskel, så forhandlingerne bliver mere kvalificerede. At vi har givet dem billeder på nethinden.”