..nu med nedskæringer

Af Elisabeth Lockert Lange

KØBENHAVN HAR RÅD

KØBENHAVN HAR ET FLOT OVERSKUD PÅ BUDGETTET. ALLIGEVEL VÆLGER BYENS POLITIKERE IKKE AT INVESTERE PENGENE I FREMTIDEN. DET VIL SIGE BØRNENE OG DE UNGE. KORTSIGTET POLITIK SÅ DET BASKER.

Penge er der nok af i Københavns Kommune. Nærmere bestemt 577 millioner kr. For det er hvad kommunens politikere ifølge deres budgetforslag 2007 står med til næste år. Det såkaldte råderum. De mange penge er naturligvis fundet gennem nedskæringer bl.a. på daginstitutionerne. Politikerne i Borgerrepræsentationen har præsenteret et sparekatalog på over 140 millioner kr. på daginstitutionsområdet i budgetforslaget.

Underligt at byens politikere ikke kan gennemskue at penge brugt på byens børn er lig med penge sat ind på en konto, som vil give et godt afkast i fremtiden. Når det nu er så svært for politikerne at forstå et så simpelt ”regnestykke”, må de pædagogiske organisationer i København, LFS, BUPL, SL og PLS (de studerende) hjælpe dem til at forstå det.

En kampagne er med det formål i fuld gang, når dette læses, en kampagne som løber over de næste uger frem til den endelige budgetbehandling i oktober måned (budgettet skal senest være vedtaget den 15. oktober). For København har jo råd til at behandle borgere og ansatte på en ordentlig måde.

”Hvor er respekten for det personale, der skal udføre arbejdet i de Københavnske institutioner? Politikernes forestilling om, at kvaliteten i det pædagogiske arbejde og i ledelsesarbejdet forbedres trods omfattende besparelser holder ganske enkelt ikke. At fastholde store forventninger til de ansattes indsats under stadig ringere vilkår betyder, at personalet i praksis udfører opgaver, som der ikke er afsat tid til, og det slider naturligvis på personalet”, spørger Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget i LFS.

For sådan har virkeligheden jo set ud i rigtig mange år. Institutionerne har løbende gennem mange år fået læsset flere opgaver over på deres skuldre uden at de har fået penge, tid eller personale til det. Tværtimod er de i samme armbevægelse blevet beskåret. Stress, dårligt samarbejde, lav tolerance og manglende rummelig over for de ikke helt raske og ikke helt på toppen kolleger har været en stigende konsekvens.

FRA ERKENDELSE TIL MAGISK BESVÆRGELSE

Det er sikkert en stor del af forklaringen på at sygefraværet blandt det pædagogiske personale ligger højt. Et konstant presset personale kan ikke undgå at have et højt sygefravær. Og at det forholder sig sådan kan heller ikke have undgået politikernes opmærksomhed. Det personalepolitiske regnskab for 2005 viste netop at presset nærmer sig det ubærlige for en del grupper – bl.a. for det pædagogiske personale.
Da regnskabet blev offentliggjort var der da også en klar politisk erkendelse af at det store arbejdspres er for stort, og at det gør de ansatte syge. Den daværende overborgmester Lars Engberg sagde: ”Når jeg læser dette års regnskab, lægger jeg mærke til, at mange ansatte fortæller, at de har for travlt. Og at travlheden går ud over deres arbejdsmiljø. Det var også et centralt budskab i regnskabet fra 2003. Dét skal vi tage alvorligt. Det er oplagt, at vi må sætte mere fokus på at gøre noget ved stress på arbejdspladsen”.

Men som sagt er det bestemt ikke blevet bedre siden. Tværtimod har omstruktureringer, rokeringer og deslige betydet at det i det seneste halve år er blevet endnu sværere at være både leder og medarbejder på de pædagogiske arbejdspladser.

Vi fortalte for nylig her i bladet om en undersøgelse lavet af FTF, som viser at hver femte pædagog er presset og stresset, så stresset at de har været nødt til at melde sig syg i løbet af det seneste år. Samtidig er antallet af stressede pædagoger fordoblet på fire år.

Der er med andre ord stærkt brug for at arbejdsgiveren, og det vil sige kommunen, forvaltningerne, tager hånd om de ansatte og deres vilkår. Og Københavns Kommune har da så sandelig også en slags plan for at gøre noget ved det høje sygefravær.

Desværre er det bare en beslutning, som de åbenbart forventer virker som et selvopfyldende mantra: Sygefraværet skal ned, sygefraværet skal ned, sygefraværet skal…..

Og da politikerne i København åbenbart har samme tiltro til det magiske ved at ville noget, som helt små børn har, hvad er så mere naturligt end at gå ud fra at det allerede er sket. Og dejligt, dejligt, så ligger der jo en pose penge lige for fødderne af dem. Men de besparelser som politikerne vil tage på forskud, før de overhovedet har lagt en plan for hvordan sygefraværet kan blive mindre (selvom alle ansatte på byens pædagogiske arbejdspladser uden at tøve vil kunne pege på den grundlæggende løsning), vil blot gøre forholdene på arbejdspladserne endnu mere presset.
For to dages mindre sygefravær pr. person om året, hvor besparelsen tages på forhånd, før sygefraværet reelt er gået ned, betyder 130-140 færre ansatte alene i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Pengene fjernes fra budgettet, og man kan med al rimelighed kalde det en helt almindelig gemen nedskæring. For tror nogen at de ansatte bliver mere raske ved at politikerne udsætter dem for besparelser og dermed et endnu større arbejdspres?

ET POLITISK VALG

I LFS er man ikke kun dybt utilfreds med forløbet, man er også dybt bekymret.”Hold fast i gode offentlige institutioner. Alt andet er kortsigtet og i sidste ende vældig dyrt. Mangfoldighed, tid, medindflydelse og demokrati er værdier som forældrene vægter højt. Lad være med at forringe disse muligheder og indirekte foranledige at nogle forældre vælger private løsninger. Lad være med at ødelægge en god og velfungerende institutionskultur”, siger Jan Hoby og argumenterer: ”Besparelser er et politisk valg. Borgerrepræsentationen har andre muligheder for at hente penge hjem til kommunen. Men det kræver politisk mod og handlekraft.”

Hvad med at hæve ejendomsskattesatserne fra og med 2008? Det er et realistisk bud, da aftalen mellem KL og regeringen gør det til kommunernes valg igen at bestemme skattesats fra og med 2008. Eller hvad med at lade være med at afdrage 193,2 millioner kr. på gælden?

Og først og fremmest: med den gode økonomi som Københavns Kommune har så drop dog den årlige grønthøster på 200 millioner kr., den besparelse som i politikersprog kaldes ”prioriteringsrummet”. Tidligere hed den omstillingspuljen, men forskellen er ikke særlig stor, begge er en nedskæring på 2 pct. om året.

”Vi undrer os over paradokset: hvorfor spare, når vi rige? Pengene er der jo. Nedskæringer er unødvendige, asociale og ødelæggende – og er udtryk for en grotesk politik. LFS siger klart nej til disse nye besparelser. Investér i stedet i fremtiden og ansæt mere pædagogiske personale.”

2 ÅR OG 10 MÅNEDER = 3 ÅR

Men sådan ser forslaget til budgettet næste år altså slet ikke ud.

Og det er netop det den fælles kampagne fra de pædagogiske organisationer i København tager udgangspunkt i.

Derfor har organisationerne valgt tre fokusområder for daginstitutionerne, inklusiv fritidshjem, KKFO’er og klubber, som kort opsummeret er: at børn bliver børnehavebørn tidligere, at en ensartet budgettildelingsmodel gennemføres – nu med besparelse og at fritidshjem, KKFO’er og klubber nu skal lukke 10 dage om året.

Hvornår bliver et barn tre år (og dermed et børnehavebarn)? Ja det lyder ligeså smart, som når vi som børn spurgte hinanden om, hvad der vejer mest, 10 kilo fjer eller 10 kilo bly. Men svaret i budgetforslaget er ikke det logiske, svaret er nemlig 2 år og 10 måneder. Besparelsen af at nedsætte børnehavealderen er beregnet til 34,5 millioner kr. Børn er også tidligere blevet flyttet over i børnehaven før de blev tre, men så fulgte der ressourcer med dem som vuggestuebørn; i en erkendelse af at de små har særlige behov. Den erkendelse er helt fortrængt.

Daginstitutionerne er nu samlet i børne- og ungdomsforvalt-ningen, men inden da udviklede vilkårene sig gennem årene temmelig forskelligt i F&F og U&U. Den forskel skal nu udlignes, men desværre er forslaget til udligning efter den mindste fællesnævner, nærmere betegnet ressourceniveauet på 0-6 års institutionerne. Besparelsen beregnes til 7,3 millioner kr.

8 årlige lukkedage lever fritidshjem, KKFO’er og klubber med i øjeblikket. De hæves nu til 10 dage. Som måske ikke lyder af så meget, men som rent faktisk giver problemer, hvis man lige tænker det igennem. For en (enlig) forældre betyder det to ugers ferie, som fritidsinstitutionen har valgt for én hvor skal ligge (og tænk hvis man har flere børn i forskellige institutioner…). Det betyder noget i tillidsforholdet til forældrene at institutionerne ”bare” lukker 10 dage om året. For fritidsinstitutionerne vil de 4 millioner kr. som de to ekstra lukkedage giver, gøre det endnu sværere at fastholde fuldtidsstillinger.

Også børn med særlige behov bliver ramt. De børn som er anbragt på døgninstitutioner med skoletilbud oplever endnu en forringelse af deres skoletilbud. Det store glitrende politiske forlig ”Faglighed for alle” har glemt over 400 anbragte børn. Når man én gang er parkeret…..?