Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
BØRNS TRIVSEL- EN FORÆLDREGUIDE
Af John Clausen og Sonja Overbye
På én gang en fuldstændig gennemgang af børns udvikling og en anvendelig håndbog. Bogen beskriver velskrevet og letforståeligt, hvordan forældre kan skabe en hverdag, der både giver børnene gode opvækstvilkår og trivsel for hele familien. Den fortæller opdragelsens historie og om børns udvikling, indlæring og trivsel.
Der er cases og gode råd og en opslagsdel med artikler om fx bordskik, hygiejne, høflighed, lektier, pligter og tandbørstning.
Forfatterne har sammen tre børn og drev i seks år et socialpædagogisk opholdssted for børn. Den giver et godt og grundigt svar, som tager udgangspunkt i dansk kultur og danske forhold.
Gyldendal 448 sider • Pris 349 kr. ISBN 87-02-03913-3
BUTTEDE BØRN
FAKTA OG GODE RÅD
Af Vibeke Manniche
Få kilos overvægt kan betyde alverden for et barn. Forældrene må ofte se magtesløse til, når de overskydende kilo tager magten.
Aldrig har der været så mange overvægtige børn som nu. Men det er muligt at gøre noget ved overvægten. I denne bog går læge Vibeke Manniche sagligt og ligefremt til værks, når hun gennemgår de vigtigste årsager til fedme blandt børn. Hun beskriver de store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, overvægten medfører.
Forfatteren understreger, at det er altafgørende, at hele familien inddrages, hvis det skal lykkes at bekæmpe barnets overvægt. Bogen rummer desuden løsningsforslag og masser af relevante adresser og nyttige websites. Vibeke Manniche er børne- og ungelæge.
Hun har skrevet en lang række bøger og artikler primært om sundhed og sygdom hos børn og kvinder.
Aschehoug 245 sider • Pris 199 kr. ISBN 87-11-26105-6
PSYKOPATER I JAKKESÆT
NÅR CHEFEN ER PSYKOPAT
Af Sanne Udsen
”Psykopati er den eneste psykiske lidelse, hvor det ikke er patienten, men omgivelserne, der lider.”
Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de allerfleste psykopater er ikke kriminelle.
Tværtimod går de rundt blandt resten af befolkningen – ofte iklædt cheftøj – og gør livet surt for os.
Med 7 cases fra det virkelige arbejdsliv gennemgår forfatteren de typiske psykopatiske træk og beskriver, hvilke virksomhedstyper og organisationer, der giver bedst spillerum for psykopaten. Men nok så vigtigt giver bogen en række praktiske anvisninger på, hvordan man undgår at ansætte en psykopat - og hvad man gør, hvis han allerede er i virksomheden. Til slut en meget nyttig psykopattest.
Sanne Udsen, cand.polit og ph.d., er indehaver af et konsulentfirma med arbejdsmarkedsforhold, løn- og karriererådgivning som speciale. Sanne Udsen er desuden forfatter til bogen Takt og tone i arbejdslivet.
.Aschehoug 175 sider • Pris 199 kr. ISBN 87-11-26163-4
KVALITATIVE ANALYSER
ATFINDE ÅRSAGER OG SAMMENHÆNGE
Af Merete Watt Boolsen
Uanset om man er socialarbejder, politimand, pædagog eller sygeplejerske, er det nødvendigt at kunne fi nde ud af, hvordan samspillet mellem den enkelte og de forskellige dele af samfundet fungerer. Hvorfor trives nogle børn i børnehaven bedre end andre? Hvordan er sammenhængen mellem mål og midler i arbejdet med unge kriminelle? På hvilken måde virker den kommunale indsats? Hvordan hænger ledelsens argumentation sammen i forhold til de praktiske forhold?
Kvalitative undersøgelser gør det muligt for såvel praktikere som forskere at finde årsager og sammenhænge i alle former for samfundsmæssige problemstillinger. De kan hjælpe til at fi nde bedre handlingsstrategier og give et klart og sikkert fundament for konklusioner og beslutninger.
Kvalitative analyser forklarer de fire fundamentale trin i forskningsprocessen: At formulere sit problem, at planlægge sin undersøgelse, at indsamle og konstruere data og endelig at analysere, vurdere og konkludere på undersøgelsen. Derefter gennemgås en række analyseformer trin for trin ud fra konkrete eksempler.
Hans Reitzels Forlag 224 sider • Pris 250 kr. ISBN 87-412-0383-6
BØRNEMILJØLOVENREGLER
OM MILJØET I DAGTILBUD
Af Aage Huulgaard
Med børnemiljøloven er bør-neinstitutioner og dagpleje-ordninger for 0-6-årige med virkning fra 1. juli 2006 blevet pålagt at udarbejde såkaldte børnemiljøvurderinger; for den kommunale dagpleje dog først fra 1. januar 2007.
Formålet med vurderingerne er at afdække eventu-elle problemer og mangler i børnenes miljø og ved prioriterede handlingsplaner angive, hvordan de kan afhjælpes. Vurderingerne skal beskrive de fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøfor-hold og understøtte de initiativer, som allerede foregår i overensstemmelse med de aktuelle virksomheds- og læreplaner. Det er lederens ansvar, at der tilvejebringes en børnemiljøvurdering.
Denne bog beskriver børnemiljølovens regler og tilblivelse, lovens indhold i forhold til lederens forpligtelser, og hvordan vurderingsarbejdet kan gribes an.
Bogen henvender sig i første række til ledere af dagtilbud, men også til forældre, medarbejdere, kommunale forvaltninger og kommunalbestyrelser.
Kroghs Forlag 48 sider • Pris 99 kr. ISBN: 87-624-0851-8
SANDHEDEN OM STRESS
Af John Evan-Jones
80 % af den stress, vi oplever, er fremkaldt af os selv! Dette kan man undgå ved at ændre sin indstilling og dermed sin reaktion overfor de stressfaktorer, vi alle kommer ud for. Men hvad er stress, er vi i virkeligheden stresset og findes positiv stress?
John Evan-Jones leverer svarene og giver mulighed for at analysere, hvor højt vores stressniveau er og giver sit bud på et anti-stressprogram, som lærer os at reducere den negative stress. Man får desuden en 12-trinsmodel som en hjælp til at leve i harmoni med sig selv og sine omgivelser samt andet godt for sjælen.
På rejsen gennem stressens univers kommer forfatteren også omkring konflikthåndtering, aldersforskrækkelse, vores søgen efter en moderne spiritualitet og de 3 primære faktorer, der præger vores adfærd.
J. H. Schultz Information A/S 100 sider • Pris 79 kr. ISBN 87-609-1462-9
ALLE BØRN HAR SÆRLIGE BEHOV
Af Berit Bergström
Hvordan skal vi kunne tilgodese det enkelte barns specifikke behov, hvis vi ikke forstår de indre processer, som kommer til udtryk i barnets måde at være på?
Selv om vi godt ved, at børn handler på forskellig vis, når de skal lære noget nyt eller løse en opgave, så savner vi ofte et redskab til at tolke og forstå det, vi ser. Men hvis vi har et sådant redskab, kan vi – som pædagoger eller forældre – støtte barnet i dets udvikling og læringsproces.
Forfatteren har i mange år anvendt Human Dynamics for at kunne sætte ord på det, som man som pædagog i reglen ser, men ikke altid kan tolke.
I bogen redegør forfatteren for metoden Human Dynamics som et værktøj, der kan identificere og defi nere forskelle i de menneskelige processer, og hun kobler denne viden til forskning om læring, bl.a. til Howard Gardners teorier.
Berit Bergström har virket som lærer siden 1959, fra 1980 inden for specialundervisningen. Hun har desuden været skoleleder i 8 år.
Kroghs Forlag 150 sider • Pris 179 kr ISBN: 87-624-0707-4
SOCIALPÆDAGOGISK REGELSAMLING
25. UDG.
Af Breinholt, Christian Christiansen, Jørgen
Socialpædagogisk Regelsamling« bringer i første del de ajourførte hovedlove fra socialreformen, serviceloven og retssikkerhedsloven -Socialpædagogisk Regelsamling fastholder princippet om at gengive stoffet i sin oprindelige ordlyd. Det vil sige, at der ikke er sket bearbejdninger eller forkortelser.
Mange af vejledningerne er ganske vist lange, men indeholder udover retningslinierne også mange relevante informationer og faglige overvejelser om det pædagogiske arbejdsområde. Med et stort udvalg af de tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger. Anden og tredje del indeholder som tidligere de vigtigste love på familieområdet, forvaltningsområdet, lov og bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger m.fl .
Kroghs Forlag 640 sider • Pris 198 kr. ISBN: 87-624-0758-9 Pr. 1. oktober stiger prisen til 299,00.