Livsstil

Af Elisabeth Lockert Lange

Arbejde, liv og død

VORES LIVSSTIL OG VORES ARBEJDE (ELLER ER DET MÅSKE EN DEL AF VORES LIVSSTIL?) HAR INDFLYDELSE PÅ VORES SUNDHED, VORES SYGEFRAVÆR OG PÅ HVOR TIDLIGT VI DØR. TEMMELIG MEGET ENDDA. DET VISER EN NY RAPPORT FRA STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED ”RISIKOFAKTORER OG FOLKESUNDHED I DANMARK” KLART OG TYDELIGT.

I rapporten står bl.a. at mere end 2.000 danskere hvert år dør på grund af arbejdsbetingede lidelser, 85 pct. af dem er mænd (dødsfald i rapporten måles som ekstra dødsfald eller som dødsfald, der indtræffer for tidligt). Og at 1.400 årlige dødsfald kan relateres til psykisk arbejdsbelastning. Samme psykiske arbejdsbelastning betyder hvert år en million ekstra fraværsdage fra arbejdet for mænd og en halv million for kvinder. Så det gamle ord om at arbejde er sundt holder nok ikke helt vand.

Rapporten handler om mange andre påvirkninger på vores sundhed end fra arbejdet med dets arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og psykisk arbejdsbelastning. På livsstilssiden, og i forhold til hvad der indvirker på bl.a. sygefravær, handler det ikke overraskende først og fremmest om rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og overvægt. Rapporten opregner hver livsstilsfaktors betydning for bl.a. arbejdstagernes sygefravær og dødelighed.
Og så tænker du måske ”hvad har det med mit arbejdsliv at gøre?” men tingene hænger jo som regel sammen – og vi lever i en tid, hvor arbejdsgiverne for længst er ”trængt ind” på vores privatliv, ikke mindst i forhold til livsstil.
I gennemsnit har en arbejdstager 6,3 sygefraværsdage om året. Men rygere og eksrygere har 2,75 millioner ekstra fraværsdage om året på landsplan. Overvægtige danskere har på landsplan 1,8 millioner ekstra fraværsdage om året. Og kvinder, som ikke dyrker motion eller i øvrigt er aktive i løbet af deres hverdag, tegner sig gennemsnitligt for hver syv ekstra fraværsdage om året. For blot at plukke lidt ud.

Mere opsummerende viser rapporten at – for at blive på det kønsfordelte – adfærdsmæssige faktorer, som rygning, fysisk inaktivitet og usund kost har stor betydning for både mænd og kvinder, mens effekterne af alkohol og stofmisbrug især ses blandt mænd, og effekterne af usikker sex (som også er en af rapportens udvalgte risikofaktorer) især ses blandt kvinder.
Biologiske risikofaktorer, som overvægt og forhøjet blodtryk, har stor betydning for både mænd og kvinders sundhed. Hvis vi ser på ulykker er det især trafikulykker blandt yngre mænd og faldulykker blandt ældre kvinder, der vejer tungt. Uddannelse (eller det der hører sammen med uddannelse) er en vigtig parameter, da rapportens data viser ”en kraftig ophobning af for tidlige dødsfald og sygdomstilfælde blandt personer med lavt uddannelsesniveau.”

I forhold til arbejde er det især blandt mænd de arbejdsbetingede lidelser og problemer som er relateret til psykisk arbejds-belastning ses.

ARBEJDETS BAGSIDER

Dødsfald på grund af arbejdet har altid været velkendt, ikke mindst i form af arbejdsulykker, fx på byggepladser og i land-bruget. Hvert år dør 50 danskere ved en arbejdsulykke, næsten alle er mænd, som tilsammen mister 1.700 leveår. Derudover er arbejdsulykker årsag til 2.000 indlæggelser og 72.000 skadestuebesøg om året. Her er trefjerdedele af patienterne mænd.

Det samme billede ses for arbejdsbetingede lidelser. Hvert år er 2.000 dødsfald i Danmark relateret til arbejdsbetingede lidelser, 85 pct. af dem er blandt mænd. Og disse mænd mister hvert år tilsammen 25.000 leveår, mens deres middellevetid reduceres med ni måneder.
For psykisk arbejdsbelastning derimod viser tallene næsten det samme for mænd og kvinder. Den psykiske arbejdsbelast-ning vurderes for alle erhvervsaktive ud fra oplysninger om krav og indflydelse på arbejdet. ”Kontrolgruppen” det vil sige dem, der sammenlignes med, er den gruppe, der oplyser at være udsat for høje krav på arbejdet og samtidig have høj indfl ydelse på arbejdet.

Psykisk arbejdsbelastning er relateret til 2 1/2 pct. af alle dødsfald, godt 40.000 tabte leveår hvert år og et tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder. Psykisk arbejdsbelastning reducerer forventede leveår uden langvarig belastende sygdom med knap fem år for mænd og godt to år for kvinder. Hertil kommer 30.000 hospitalsindlæggelser (flest kvinder), 1 1/2 million fraværsdage fra arbejdet på grund af sygdom (flest mænd) og 2.500-3.000 tilfælde af helbredsbetingede førtidspensioner.
Det er et gennemgående træk, som i øvrigt også passer med andre undersøgelser, at ansatte hvis arbejdet er præget af både høje krav og høj indfl ydelse har de færreste dødsfald, hospitalsindlæggelser, kontakter til alment praktiserende læge og sygefravær. Det psykosociale arbejdsmiljø spiller med andre ord en stor rolle for helbredet.

HVOR MANGE…

Rapporten gør opmærksom på at årsager til sygdom er komplekse og har mange forskellige faktorer, og at det har været nødvendigt med ”en række antagelser”. Grundlæggende tager de udgangspunkt i en bred samfundsmedicinsk model, hvor sundhed og sygdom ses som resultatet af en række indbyrdes afhængige årsager.
Effekterne fra de enkelte risikofaktorer er altså ikke uafhængige, og derfor kan de enkelte resultater heller ikke lægges sammen. F.eks. kan et trafi kdødsfald, hvor alkohol er involveret, både tælle med som et dødsfald i trafikken og som et alkoholrelateret dødsfald, selvom der kun er tale om ét dødsfald.

Forskerne bag undersøgelsen forventer at deres beregninger giver større indsigt i den betydning, som en række faktorer har for befolkningens sundhedstilstand, og at deres resultater vil være nyttige i planlægningen både nationalt, regionalt og kommunalt. Først og fremmest i forhold til den forebyggende indsats, fordi rapporten klassificerer efter de risikofaktorer, der er medvirkende til at sygdommene opstår, snarere end blot efter sygdommen.
De peger også på at forekomsten af risikofaktorerne har ændret sig dramatisk gennem de seneste 50 år, og at det er sandsynligt, at rangordningen inden for en årrække vil ændre sig.

Undersøgelsen giver svar på spørgsmål af typen ”Hvor mange dødsfald, hvor mange sygehusindlæggelser osv. er relateret til denne risikofaktor”. Og ”hvor mange tilfælde kan undgås, hvis befolkningen ikke bliver udsat for risikofaktorens påvirkning”.

Rapporten har valgt følgende risikofaktorer: rygning, alkohol, stofmisbrug, fysisk inaktivitet, overvægt, uhensigtsmæssig kost, usikker sex, forhøjet blodtryk, arbejdsmiljørelaterede risici det vil sige arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og psykisk arbejdsbelastning, passiv rygning, hjemme- og fritidsulykker, trafikulykker, svage sociale relationer og uddannelse.

Rapporten måler først og fremmest på dødelighed (det vil sige antal dødsfald, tabte leveår og tab i middellevetid), langvarig belastende sygdom og tabte gode leveår. Men også hospitals- og lægekontakt, sygefravær og førtidspension er mål for helbredet.

DEN FARLIGE LIVSSTIL

Rygning tegner sig for 24 pct. af alle dødsfald, for 215.000 tabte leveår hvert år, og for et tab i danskernes middellevetid på 3-3 1/2 år. Fordelt på typen af rygere er det selvfølgelig storrygere, der kan forvente det største tab af gode leveår uden langvarig belastende sygdom. For smårygere er tabet af gode leveår omkring seks år.
Så er der 17 pct. af alle hospitalsindlæggelser, 8 pct. af kontakterne til alment praktiserende læge, 2,8 millioner fraværsdage fra arbejdet på grund af sygdom og næsten 5.000 helbredsbetingede førtidspensioner årligt. Det er i markant grad de mandlige rygere, der indlægges på hospitalet, mens antallet af dødsfald, sygefravær osv er af samme størrelsesorden for begge køn, fortæller rapporten.

At især storrygere er så belastede er jo i ret høj grad vel-kendt, noget som på det sidste har afspejlet sig i arbejdsgiveres præferencer for ikkerygere. Nogle skriver ”røgfri arbejdsplads” i deres stillingsopslag for at signalere deres ønske – andre fravælger sikkert bare rygere i det skjulte.

Det samme gælder overvægt, hvor de første fyringer med denne begrundelse har set dagens lys.

Om overvægt (som de måler ud fra BMI) har rapporten følgende facts: Overvægt tegner sig for godt 2 pct. af alle dødsfald, godt 30.000 tabte leveår hvert år, et tab i danskernes middellevetid på tre måneder for mænd og otte måneder for kvinder.
Svært overvægtige mænd kan forvente knap fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom end normalvægtige mænd. For svært overvægtige og moderat overvægtige kvinder er tabet af gode leveår ti henholdsvis fire år. Fraværsdage løber op i 1,8 millioner.

Kvinder har ca dobbelt så mange dødsfald relateret til overvægt. Det er først og fremmest svær overvægt der er belastende. For moderat overvægt er tallene lagt mere usikre, fx er der meget der tyder på at lidt ekstra på sidebenene er godt for kvinder op i årene.

FOR LIDT OG FOR MEGET

Fysisk inaktivitet og usund kost er heller ikke at kimse af, når man ser på dødsfald og tabte leveår. Fysisk inaktivitet øger risikoen for sygdom og død, men sygdom kan også være årsag til inaktivitet. Fysisk inaktivitet tegner sig for 7-8 pct. af alle dødsfald, 50.000 tabte leveår hvert år, og et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder.
Fysisk inaktive mænd kan forvente godt otte færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive mænd. For kvinder er tabet af gode leveår godt ti. Dertil kommer hospitalsindlæggelser, kontakter til læge og 3,1 millioner fraværsdage fra arbejdet på grund af sygdom.

Usund kost opgøres på de ekstra dødsfald osv der kan relateres til det. For meget mættet fedt betyder 4 pct. af alle dødsfald, godt 20.000 tabte leveår hvert år, og et tab i danskernes middellevetid på 4-5 måneder. For lidt frugt og grønt giver tilsvarende tal.

De helbredsmæssige konsekvenser af alkoholforbrug er vel også ret velkendte, i og med at genstandsgrænserne for kvinder og mænd netop er sat derefter. Denne undersøgelse har fokus på personer med et stort alkoholforbrug. Og modsat det moderate forbrug har det store negative helbredsmæssige konsekvenser. Og her skiller vandene, eller rettere kønnene. Alkoholproblemet er klart størst for mænd. Der er mindst dobbelt så mange tilfælde blandt mænd som blandt kvinder.

Når man lægger rygevaner, fysisk aktivitet og overvægt til kan man se at der er tale om en ophobning af risikofaktorer blandt personer med et stort alkoholforbrug.

Stofmisbrug er LFS’ medlemmer nok mest i kontakt med via pædagogisk arbejde med stofmisbrugere. Hvert år dør der 1.000 danskere med en diagnose relateret til stofmisbrug.

GOD UDDANNELSE, GODT HELBRED

Passiv rygning dukker ofte op i debatten, og ifølge rapportens tal med god grund. De beregner at passiv rygning tegner sig for godt 3 pct. af alle dødsfald, 25.000 tabte leveår hvert år og et tab i danskernes middellevetid på 4-6 måneder. Men gør samtidig opmærksom på at det er svært at kvantificere, hvor meget passiv rygning betyder for helbredet, trods megen ny om sundhedsfarerne ved passiv rygning.

megen ny om sundhedsfarerne ved passiv rygning. Uddannelseslængde er en klar omvendt proportional risikofaktor. Jo længere uddannelse og jo højere niveau, jo bedre helbred og jo længere liv. Men som rapporten skriver: ”Man skal dog være opmærksom på, at den effekt vi tilskriver kortere uddannelseslængde i høj grad afhænger af, hvordan vores referencegruppe er defineret. Jo bedre helbredet er i referencegruppen, jo større effekt vil vi tilskrive uddannelse. Effekten af uddannelse reduceres væsentligt ved at inddrage oplysninger om rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og overvægt.
Der er altså en uens fordeling af disse risikofaktorer i de forskellige uddannelsesgrupperinger.”

Det gennemsnitlige antal dage om året med arbejdsfravær på grund af sygdom er seks for mænd og otte for kvinder. Kønsforskellen i absolutte tal er meget stor for dem med mindre end 15 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse, hvor mænd har 75 pct. af de ekstra fraværsdage og fysisk inaktivitet, hvor kvinder har 70 pct. af tilfældene.

Rapporten er den første som præsenterer en så samlet, bred beskrivelse og analyse af udvalgte risikofaktorers betydning for folkesundheden i Danmark. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed udvalgt 19 risikofaktorer og 18 mål for helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.