Handicapområdet

Der er ikke tid til pædagogisk arbejde.

Handicapområdet er banket 20 år tilbage. Sådan siger fællestillidsrepræsentant for specialområdet Karin Bengtson med et citat fra en deltager på specialområdets generalforsamling i september. En meget bekymrende situation, vurderer hun, for selvom der også er besparelser på de andre områder inden for det socialpædagogiske område, så er det især handicapområdet, der er belastet.

En situation, hvor hovedopgaven ikke mere er pædagogisk arbejde, men plejeomsorg, for der er ikke tid til andet.

”De ansatte føler sig heldige, når der er penge til at tage på koloni eller ferie, for det er det eneste tidspunkt, de kan lave pædagogisk arbejde. Der er nu to ansatte til 12 borgere i stedet for tidligere tre ansatte til 12 borgere, og det er vel at mærke ældre handicappede. Det kan samfundet ikke være bekendt. Vi har heldigvis mange dygtige ledere, men de har det også svært i en situation, hvor de ikke let kan finde de penge på budgettet, som de får besked på. Og hver arbejdsplads har mindst én langtidssyg, det gør situationen endnu værre”, siger hun og slutter med en opfordring til tillidsrepræsentanterne om – i sådan en tid – at kende arbejdstidsreglerne.

Med tanke på det trængte område opfordrer formanden for specialområdet Lisbeth Waidtløw fagforeningen til at arbejde for at understøtte rammerne for MED systemet (medindflydelse og samarbejde) for derigennem at styrke medarbejderindflydelse, samarbejde på arbejdspladsen og et øget fokus på arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

”Området er trængt, folk er ramt af stress, og vi skal arbejde gennem MED systemet for at medlemmerne skal inddrages og kommer på banen. Måske har en arbejdsplads slet ikke en tillidsrepræsentant, og man taler måske ikke om arbejdsmiljø. Og vi skal arbejde for at der er ”hul igennem” de tre niveauer, hovedMED, afdelingsMED og de lokale MED.”

Britt Petersen fremhæver den særlige styrke som LFS har netop fordi fagforeningen går på tværs af områderne.

”Der er resultatkontrakter på vej på specialområdet, og de kan ikke alene kæmpe den kamp. Vi skal bruge vores fællesskabsstyrke til at aflive dem. Vi må få det politiske udvalg til at forstå at hvis de ikke ændrer på det der foregår, så ændrer de ikke på det der sker ude hos brugerne. De skal se hvordan dagligdagen er der, hvor brugerne er.”