Ledelse og splittelse

Ledelse som sådan bliver italesat af adskillige af de delegerede, dels i forhold til medarbejdere, dels i forhold til fagforeningen.

Det er daginstitutionsleder Diana Wickberg Jensen, der bringer det op. Hun udtrykker en utilfredshed med, hvad hun beskriver som at ”LFS til tider opfordrer til noget, som kun kan skabe konfl ikt og intern kamp mellem leder og medarbejdere.” Og hun opfordrer til at LFS er bevidst om problematikken, så der ikke skabes et dårligt arbejdsmiljø. Som hun siger: Vi skal stå sammen mod den fælles modstander.

Ja det er vigtigt med fælles fodslag, og der har aldrig været så meget behov for at sætte fokus på arbejdsmiljø som der er nu, inden for alle grupper, vurderer formand Britt Petersen. Samtidig understreger hun at der er forskellige roller på arbejdspladsen, og det må man erkende.

”Hvis alle beslutninger skal være i overensstemmelse med alle, så rykker vi intet. Så havde vi fx stadig haft sprogtesten. Vi kan tværtimod bruge konfl ikter til at hjælpe lederne ud af en konfl ikt i forhold til forvaltningen.”

Den analyse får Ulla Baggesgaard, centerchef for Center Handicap på talerstolen. Hun kender også konfl ikten, og hun kræver af fagforeningen at den er knivskarp i analysen.

”For aktivismemetoden kan få vores ører i maskinen, og hvis min egen ansættelse sættes i spil på grund af noget LFS sætter i gang, så kommer jeg i tvivl om min organisering.”

Det reagerer fællestillidsrepræsentant Tina Malene Hansen på, for hvis man vil have en modig fagforening, så må man tage det med. Og LFS beskytter også lederne, når forvaltningerne truer.

Også tillidsmand og medlem af almenbestyrelsen, Søren Beha Pedersen, ser en styrke i at man kan være i samme organisation, selvom noget splitter. Det fører til udvikling, mener han, men efterlyser samtidig mere samarbejde mellem bestyrelserne. For ”ledelse er betydningsfuldt, gensidighed afgørende.”

Børnearbejdet

Tillidsrepræsentant og medlem af almenbestyrelsen Iben Karem bakker op: ja ledelse er vigtigt, men det handler om ledelse i dialog, siger hun. Og dialog er ikke nogen selvfølgelighed med de mange ”sprog” vi har, inklusiv ledelses- managementsprog. Også hun ser meget gerne et bedre samarbejde mellem almenbestyrelsen og ledersektionen.

Den opfordring gribes både af formanden for almenområdet, Thomas Enghausen, som straks går på talerstolen og lover at sætte samarbejdet i værk, og af formanden for almenledersektionen, Søren Lisberg: der nikkes og smiles og siges ja.

For det handler jo om børnene, og det kommer let til at handle for lidt om dem, fortsætter Iben Karem.

”Vores fornemmeste mål er børnene, at få deres øjne til at lyse. Så vi skal ikke være bange for forandring. Vi skal være kritiske, men vi skal ikke skabe splittelse.”

Søren Lisberg overvejer, for er der ikke mange kerneydelser, fx køkkendamens og lederens. Det er vel ikke kun børnearbejdet, spørger han.

Jo, det mener næstformand Jan Hoby det er. Kerneydelsen er det pædagogiske arbejde, relationsarbejdet. Køkkendamen understøtter kerneydelsen, men kerneydelsen er børnearbejdet. Og den foregår i relationen. Og hvis kerneydelsen er alt, så er den intet.

Som en udløber af diskussionen bliver det skrevet ind i det fremtidige arbejde at LFS er en aktiv fagforeningen hvor der er plads og rum til uenighed og konstruktiv dialog. I en erkendelse af at LFS ikke kan arbejde uden nogen gange at gå imod nogle medlemmer, men at det skal være konstruktivt og i en god tone.